Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.A. Reitzel

Oprindelig forfatter AlFr

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.A. Reitzel, Carl Andreas Reitzel, 4.10.1789-7.6.1853, boghandler. C.A. Reitzel gik formentlig i tysk skole da faderen tilhørte Petri menighed. Skønt bevidst dansk fortsatte C.A. Reitzel af veneration dette tilhørsforhold og i en årrække var han kurator ved kirken. Familieforbindelser at støtte sig til havde han ikke, men han kom 1803 eller 1804 i lære hos den internationalt orienterede og litterært kyndige boghandler Gerhard Bonnier. En vistnok sand anekdote siger at C.A. Reitzel i læretiden fik tilnavnet Bonniers trappestige. Reitzel var høj af vækst, Bonnier lille, så når der skulle tages bøger ned fra de øverste hylder i forretningen, blev Reitzel tilkaldt. Da det efter 1821 gik tilbage for Bonnier, ydede Reitzel ham jævnligt hjælp. 1819 forlod han Bonnier og begyndte egen boghandel, men økonomisk var tiderne vanskelige. Reitzel klarede imidlertid skærene, dygtig, nøjsom og overordentlig flittig, som han var. Hans boglade kom hurtigt i vækst, og da den efter flere flytninger 1827 fik lokaler i vajsenhusets gård på Købmagergade, udviklede den sig til at blive Nordens største. 1829 udnævntes C.A. Reitzel til universitetsboghandler.

Det er dog som forlægger, at C.A. Reitzel har vundet varigt ry; i 1800-tallets første halvdel indtog han forlagsmæssigt en lignende position som F.V. Hegel efter 1860. Hans første forsøg som forlægger var beskedne og uden perspektiv, men snart begyndte institutioner og selvforlæggende forfattere, hvoraf der dengang var mange, at betro ham deres udgivelser i kommission. Det gav anseelse og forbindelser der som regel førte til varige forlagsforhold. Mærkeligt nok mødte C.A. Reitzel ingen konkurrence. Jacob Deichmann på Gyldendal, som kunne have været C.A. Reitzel nærmeste konkurrent, foretrak sikrere litteraturgenrer end skønlitteratur. Med undtagelse af Adam Oehlenschläger, der med mådeligt held forsøgte sig som egen forlægger, havde C.A. Reitzel alle guldalderens digtere på sit forlag: H.C. Andersen, St.St. Blicher, Thomasine Gyllembourg, C. Hauch, J.L. Heiberg, Henrik Hertz, H.P. Holst, B.S. Ingemann, Søren Kierkegaard, Chr. Molbech, J.M. Thiele, Chr. Wilster, Chr. Winther, Emil Aarestrup og endnu flere. De og deres værker blev plejet med omhu, dog var markedsføringen måske knap så effektiv som ønskeligt var. På den anden side må det ikke overses at da C.A. Reitzel 1840 efter den oprindelige forlæggers død overtog Ingemanns kongeromaner, udsendte han dem i en billig folkeudgave, den første af sin art i Danmark.

Det var skønlitteraturen der synede, men den var som altid en lunefuld vare, og det skinner flere steder igennem, fx i H.C. Andersens breve og optegnelser, at C.A. Reitzel ikke var ukendt med pengebesvær. Konsolideringen og velstanden kom med udbygningen af forlaget, der kom til at omfatte også anden litteratur, ikke mindst stærkt benyttede skolebøger. På disse områder undgik C.A. Reitzel ikke konkurrence. Alligevel var rækken af forfattere imponerende: C.F. Allen (Haandbog i Fædrelandets Historie, 1840; 8. udg. 1881), C.F. Balslev (Lærebog, 1849, 150. opl. 1891), A.P. Berggreen, E.F.C. Bojesen (Kortfattet dansk Sproglære, 1845; 20. opl. 1885), H.G. Bohr, L.I. Brandes, H.N. Clausen, C.T. Engelstoft, Adolph Hannover, J.N. Madvig, H.L. Martensen, D.G. Monrad, J.P. Mynster, Caspar Paludan-Müller, Henry Petersen,F.V.A. Prosch, C. F. Rung, Adolph Steen, A. F. Tscherning, Chrl. og Otto Vaupell, C.F. Wegener, J.J.A. Worsaae m.fl. En række tidsskrifter var også på forlag eller i kommission hos C.A. Reitzel: Bibliothek for Læger, Ugeskrift for Læger, Archiv for Pharmacie, Theologisk Tidsskrift, Dansk Kirketidende, Nordisk Tidsskrift ved Chr. Molbech, Carl Plougs Fædrelandet o.fl.a. Ved C.A. Reitzels død talte forlagets katalog 1250 udgivelser.

Annonce

Forklaringen på dette imponerende livsværk, skabt af en oprindelig ubemidlet mand med blot en rent faglig uddannelse bag sig, må først og fremmest søges i tiden med dens aldrig før sete frembrud af litterære talenter der ikke længere ønskede at hutle sig igennem ved hjælp af møjsommeligt fremskaffede prænumeranter, men hellere betroede en effektiv forlægger deres arbejder. C.A. Reitzel forenede et heftigt temperament med evnen til at vinde mennesker og flair for bøger. Ved forlagets 50 års jubilæum 1869 hyldede C. Hauch ham med et digt, hvori det hedder: Med Kunstens Sønner har han aldrig tinget, / det var hans Fryd at se dem veltilfreds.

1837 var C.A. Reitzel medstifter af Boghandlerforeningen i Kiøbenhavn hvis formand han flere gange var. Med sine kolleger kom han ikke alt for godt overens. 1843 var han lige ved at melde sig ud af foreningen, 1848 gjorde han alvor af det. I sine senere leveår var han stærkt forpint af en leversygdom, men arbejdede til det sidste.

En af C.A. Reitzels største dispositioner var købet 1852 af ejendommen Løvstræde 7 hvor firmaet C.A. Reitzel fra 1853 indtil nedrivningen af bygningen 85 år senere havde sin virksomhed, først under navnet C.A. Reitzels bo og arvinger, og ledet af Reitzels ældste søn Christian Frederik Theodor Reitzel (født 18.9.1828, død 22.9.1906) sammen med en betroet bogholder. 1858 overtog Theodor Reitzel og broderen Carl Valdemar Reitzel (født 2.7.1833, død 23.4.1911) firmaet under dets gamle navn. Theodor ville have været læge men bøjede sig for sin egenrådige far og blev boghandler. Begge sønner lærte i den fædrene forretning, for Carls vedkommende suppleret med ophold i Wien og Köln. De to elskværdige og kultiverede brødre var højt estimerede inden og uden for bogbranchen, men de havde ikke format til at løfte arven efter deres far. Deres forretningsførelse var præget af kulance og noblesse, men de forstod ikke at frigøre de midler der var bundet i samlede værker og i et på andre punkter forlængst nedsættelsesmodent lager. Konkurrencen, især fra F.V. Hegel, Gyldendal, kunne de slet ikke klare. 1893 måtte de afstå forlaget, bogladen beholdt de, til George C. Grøn (1864–1923). Han opbrugte hurtigt sin rigelige driftskapital og solgte 1896 forlaget til Gyldendal. Th. og Carl Reitzel forvandt aldrig det slag som tabet af forlaget havde været. Carl A. Reitzel jun. (født 18.2.1860, død 21.2.1921), søn af Carl Reitzel, klarede sig som indehaver af bogladen fra 1911 igennem med skiftende kompagnoner; efter hans død gik det endnu eksisterende firma ud af slægten Reitzels eje.

Familie

C.A. Reitzel blev født i Kbh. (Petri), død sst. (Petri), begravet sst. (Ass.). Forældre: handskemager Benjamin Reitzel (1726–99, gift 1. gang 1755 med Cathrine Elisabeth Hauberg, 1726–80) og Dorothea Weiss (1749–1833). Gift 1. gang 22.4.1821 i Kbh. (Helligg.) med Cathrine Elisabeth Lundberg, født 26.11.1792 i Kbh. (Helligg.), død 21.5.1825 sst. (Petri), datter af handskemager Abraham Lundberg. (ca. 1762–1835) og Mariane Jensen (ca.1764–1851). Gift 2. gang 8.12.1827 i Kbh. (Helligg.) med Marie Sophie Dorothea Thostrup, født 1.1.1797 i Kbh. (Garn.), død 6.7.1869 sst. (Petri), datter af skrædder Jens Jensen Thostrup (ca.1766–1819) og Anna Martha Dorothea Schnell (ca. 1774–1840).

Ikonografi

Mal. af Just Holm udst. 1851, efter dette litografi af P. Gemzøe, 1853, litografi 1859 samt træsnit 1853, 1870, 1874 og 1877. Relief af Aksel Hansen på gravmælet.

Bibliografi

Poul Reitzel: Stamtvl. over slægterne Reitzel og Reitzel-Nielsen, 1921. Taler ved C.A. Reitzels jordefærd, 1853. Chr. H. Kaikar i Dansk boghandlertid. 11.11.1854. Nord. boghandlertid. 30.4.1869, 29.6.1883, 4.10. og 11.10.1889. [J.L. Lybecker] sst. 27.9.1906 (om Th. Reitzel). Dansk boghandlertid. 29.12.1916 og 24.4.1919. Ernst Bierberg sst. 24.2.1921 (om Carl Reitzel). J. Frimbdt sst. 17.2.1927 (om Th. og Carl Reitzel). C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870 162–71. H.P. Holst: Fra min ungdom, 1873 86–90. Samme i Fortegn, over C.A. Reitzels forlags- og kommissionsskr., 1889 I–IV. O.H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandlerforen.s halvhundredårsdag, 1887 153–56. Otto B. Wroblewski: Ti år i C.A. Reitzels boglade, 1889. Samme i Adressebog for den danske, norske og svenske boghandel XIV, 1895 V-VIII (om Th. Reitzel). Samme: Om boghandelen i Danm. i det 19. årh., 1901 8f. C.J. Brandt i Dansk kirketid., 1889 663f (optr. i Nord. boghandlertid. 25.10.S.&.). A. Dolleris: Danm.s boghandlere I, 1912 282–84; II, 1893 166–69; III, 1906 284–87; IV, 1919 312–14. Hans Vilh. Martensen: Fra mine første 25 år i C. A. Reitzels boglade, 1904. Peter Nansen: Mine 20 år i Gyldendal, 1918. W. T[hulstrup] i III. tid. 4.5.1919. Karl Otto Bonnier: Bonniers I-IV, Sth. 1930–31. Henrik Koppel: Spredte træk af boghandelens hist., 1932 49 60. Arthur G. Hasso: Den danske boghandlerforen.s hist., 1937. Samme: Reitzels gård i Løvstræde, 1938. C.A. Reitzel. Bøger gennem 125 år, 1944. Jul. Clausen: C.A. Reitzel, 1944. Laur. Nielsen: Gyldendal gennem 175 år, 1945. Harald L. Tveterås: Den norske bokhandels hist. II, Oslo 1964. Aleks. Frøland: Bøger, bogsalg, boghandlere omkr. 1875, 1969. Samme: Dansk boghandels hist., 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aleks. Frøland: C.A. Reitzel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296293