Axel Sandal-Jeppesen

Axel Sandal-Jeppesen, 29.1.1885-5.9.1974, boghandler. Født i Næstved, død i Ordrup, begravet sst. Efter at have taget præliminæreksamen var S. 1900–05 lærling og medhjælper hos en af fødebyens boghandlere hvorefter han fortsatte sin faglige uddannelse i københavnske og udenlandske boglader. Den kundskabstrang der fulgte ham livet igennem fik ham til at tage artium 1916 og filosofikum 1918. 1914 var han tilsynsførende ved den danske afdeling af den internationale bogudstilling Bugra i Leipzig, 1917–19 medlem af boghandlermedhjælperforeningens styrelse og redaktør af dens blad Medhjælperen som han gav en ny stil. Da den af C. A. Reitzel grundlagte boghandel maj 1919 blev 100 år og det sidste medlem af slægten, Carl Reitzel jun. (1860–1921) ønskede at sikre firmaets fortsatte beståen ved at tilføre ledelsen nyt blod indtrådte S. som medejer; ved Reitzels død to år senere blev han eneejer. Med energi og dygtighed førte han den stagnerende forretning frem i forreste række blandt de københavnske boglader. Han oprettede en, senere frasolgt, importafdeling for udenlandske bøger med henblik på videresalg til andre boghandlere, ligesom han genoptog forlagsvirksomheden der havde været afbrudt siden bortsalget 1893 af det oprindelige C. A. Reitzels Forlag. Det ny forlag, 1927–39 formeret som et aktieselskab, fik en alsidig bogbestand med hældning mod kulturlitteraturen. Større udgivelser var samleværket Sønderjyllands Historie, ved Vilh. la Cour m.fl., I-V, 1930–43, Franz v. Jessen:Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900–1937 I–III, 1938, Platons Skrifter I-X, ved Carsten Høeg og Hans Ræder, 1932–41 (optrykt 1953–55). Markante enkeltbøger var Claus Eskildsen:Dansk Grænselære, 1936 (7. udg. 1946), den danske førsteudgave af Karen Blixens: Syv fantastiske Fortællinger, 1935, Marcus Lauesens debutbøger, Johan Wøllers essaysamlinger. Nogle af de på forlaget udkommende udenlandske bøger havde S. selv oversat. 1932 købte han H. H. J. Lynge & Søns ansete, 1853 grundlagte antikvariat som han beholdt til 1952. 1934 solgte han ejendommen Løvstræde 7 hvor firmaet Reitzel havde boet siden 1852, og flyttede 1937 virksomheden til nyindrettede, tidssvarende lokaler Nørregade 20. Flytningen gav anledning til udgivelsen af Arthur G. Hassøs bog Reitzels Gaard i Løvstræde, 1938, mens 125-års jubilæet 1944 resulterede i Julius Clausens bog Carl Andreas Reitzel. 1956 overdrog S. forlaget til sønnen Jørgen S. (f. 21.6.1924); ved udgangen af 1964 afstod han bogladen der drives videre af et aktieselskab.

S., som læremester vedvarende højt skattet af sine lærlinge, var først lærer ved den særlige boghandlerfagskole, 1925–28 dens leder. I to småskrifter, Lærlingeopdragelsen, 1931, og Naar Bogpakken kommer, 1932, har han nedfældet sine pædagogiske synspunkter. Det mærkedes ved flere lejligheder at han var et menneske med kanter og kunne gøre anskuelser gældende, som måtte overraske hans omgivelser. Formodentlig på grund heraf gjorde Den danske boghandlerforening (fra 1944 Den danske forlæggerforening) som han blev medlem af 1920, ikke større brug af hans arbejdskraft. Efter den tyske besættelses ophør 1945 mødte han nogen modgang på grund af sin holdning under besættelsen, men vandt en af ham mod Henning og Povl Branner 1946 anlagt injuriesag.