Andreas Schou

Andreas Schou, Ferdinand Andreas Valdemar Schou, 14.6.1829-26.10.1889, boghandler. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., begravet sst. For sin samtid stod S. som en ny forlæggertype: forlæggeren der uden at være egentlig litterær havde flair for litteratur, forenet med udpræget kommerciel sans. Han lærte boghandel 1843–49 hos Chr. Steen og var derefter medhjælper sst. til 1857, de sidste fem år som handelsrejsende i hertugdømmerne for firmaets store papirafdeling en gros. Herfra menes hans kendskab til plattysk og til Fritz Reuter, hans forlags mest givtige forfatter, at stamme. 1857 etablerede han sig ved overtagelsen af Fr. Wøldikes boglade og begyndte forlagsvirksomhed. Efter 1870 flirtede han med dengang unge danske forfattere som Herman Bang, Carl Ewald, Karl Gjellerup, Henrik Pontoppidan, Gustav Esmann, Peter Nansen, Zakarias Nielsen m.fl.; også et par norske forfattere havde han på stald. Men dels kunne han i længden ikke klare sig i konkurrencen med den helt overmægtige Fr. V. Hegel, dels og navnlig indså han, som det siges i Boghandlertidendes nekrolog 1889, "at oversættelserne af udlandets fortrinligste litteratur langt bedre fyldte hans kasse end det, som han indvandt ved danske debutarbejder". På oversættelsesområdet blev han førende. Med personlig forkærlighed for fransk litteratur overførte han forfattere som Honoré de Balzac, Victor Cherbuliez, Alphonse Daudet, Dumas fils, brødrene Goncourt, Pierre Loti, Émile Zola og den uhyre læste Jules Verne til dansk. Tysk blev dog ikke forsømt. Foruden den allerede nævnte Fritz Reuter, hvis Landmandsliv han selv nåede at udsende i fem oplag, udgav han bøger af Felix Dahn, Georg Ebers, Robert Hamerling, Fr. Spielhagen. Han dyrkede navnlig den underholdende "lærde" roman, hvad der førte til udgivelse af svenskeren Viktor Rydberg. Engelsk litteratur lod han ligge. Derimod udgav han Giovanni Boccaccios Dekameron hvad der indbragte ham beskyldninger for at spekulere i det forargelige. Fagligt adskilte S. sig fra sin tid ved på en enkelt undtagelse nær at undgå hæftesubskriptioner, og mht. bogudstyr gik han nu og da sine egne veje. S. overlod 1882 sin boglade til Alexander Brandt (1849–1909), og nogle måneder før han døde afstod han nytåret 1889 forlaget til to andre medarbejdere, Th. Kapel (1855–1935) og Jacob H. Mansa (1863–1910) under hvem det sygnede hen. De sidste rester overtog J. L. Lybecker 1909.