Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. C. Dreyer

Oprindelig forfatter JVChr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J. C. Dreyer, Jørgen Christian Dreyer, 11.5.1832-7.3.1897, bladudgiver. Født på Gøl i Limfjorden, død i Odense, begravet sst. Efter uddannelse i hjemmet blev D. 1851 student fra Odense, 1855 juridisk kandidat, 1856 ansat i det slesvigske ministerium, 1857 kancellist, 1859 fuldmægtig. Hans første hustru var plejedatter af Fyens Stiftstidendes udgiver M. C. Hempel der tillige som ejer af Fyens Stiftsbogtrykkeri drev stor privat trykkerivirksomhed. D. forlod embedsvejen, intrådte i bladets og forretningens ledelse og overtog virksomheden efter Hempels død (juni 1861), nemlig fra 1.1.1862. D. lagde hovedvægten i sit arbejde på at befæste og udvide virksomhedens stedlige position. Bladet bragte et efter sin tids forhold betydeligt efterretningsstof. Et vidnesbyrd om hans medborgeres anerkendelse af hans lokale indsats var hans valg til formand for byens industri- og håndværkerforening (1862-66), hans valg til byrådet (1864-88) og hans valg til rigsrådets, senere rigsdagens folketing 1864-66. Politisk stod han til at begynde med venstre så nær at han under sin fraværelse på rigsdagen overdrog den senere som venstrepolitiker kendte J. H. G. Tauber at lede bladet. Forfatningskampen efter krigen 1864 førte ham dog til den opfattelse at "den Sten, man ikke kan løfte, maa man lade ligge". Han stemte for forfatningen af 1866 uden al begejstring og opgav rigsdagsmandatet. Bevægelsen fra det nationale venstre gennem mellem-partiet førte ham under kampen om parlamentarismen over i et klart højrestandpunkt selv om han til at begynde med nærede betænkelighed ved Estrups politik. – Fra 1866 lagde han hele sit arbejde, bladligt og teknisk, i Odense. 1871 indførte han som den første bogtrykker gasmotor som trækkraft for trykkerimaskinen. Han indførte nodetyper i sit trykkeri, og mange betydelige nodearbejder udgik fra dette. Som bladleder sluttede han sig til højre, men han var liberal i sit forhold over for anderledes tænkende. 11.5.1892 overdrog han bladet til sin søn Morten D. 1887 havde han købt den Hempelske bog- og papirhandel i Odense.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Ørsted, Fyn, Jørgen Gantzel Blicher D. (1800-76) og Sophie Henriette Tilemann (1809-76). Gift 1. gang 22.10.1856 i Ørsted med Elisabeth (Elise) Marie Petersen, født 13.1.1833 i Norup, død 9.3.1864 i Odense (Skt. Knud), d. af lærer Jørgen Peter P. (ca. 1793-1834) og Anna Hansdatter. Gift 2. gang 11.5.1865 i Egtved, Vejle amt, med Sophie Elisabeth Tilemann, født 13.2.1843 i Vester Hornum, Ålborg amt, død 23.6.1935 på Frbg., d. af sognepræst, sidst i Egtved, Johan Georg T. (1806-75) og Sophie Hedevig Friis (1806-89). – Far til Morten D.

Udnævnelser

Kancelliråd 1861. Justitsråd 1882. Etatsråd 1886. – R. 1865. DM. 1872.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1874. Mal. af Julius Paulsen udst. 1887. Silhouet udført 1894 af Jørgen Dreyer. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i K. M. Riedewaldt-Schott: Stamtvl. vedr. slægten D., 1930 39f. – J. Lauritzen: Tilbageblik på Fyens stiftstid.s første årh. 1772-1872, 1872. Samme: Odense og nærmeste omegn, 1874. Nord. boghandlertid. 7.1.1887. III.tid. 10.1.1897. Fyens stiftstid. 8.3.1897. Nationaltid. s.d. C. Nyrop: Fællesrepræsentationen for da. industri og håndværk 1879-1904, 1904. Hans Jensen: Politiske personer og begivenheder, 1917 16. H. S. Holbeck: Fyens stiftstid. gennem 150 år, 1922. C. G. Fich: Fyens stiftsbogtrykkeri gennem 150 år, s.å. Dansk provinspresse, 1925 61.

Referér til denne tekst ved at skrive:
J. V. Christensen: J. C. Dreyer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288957