C. Ferslew, Jean Christian Ferslew, 3.3.1836-6.7.1910, bladudgiver, fabrikant. Født i Kbh. (Holmens), død i Aachen, begravet i Kbh. (Holmens). F.s far havde 1842 sammen med H. J. Bing (1776-1844) under firma Bing & F. anlagt et litografisk etablissement der senere udvidedes med et stereotypstøberi. Selv skulle F. egentlig have været gravør, men efter faderens tidlige død blev han (1854) sendt til Berlin for at lære litografi. Han vendte tilbage i slutningen af 1855 og indtrådte i firmaet. Samarbejdet med den langt ældre, selvbevidste og myndige M. H. Bing stødte dog på mange vanskeligheder, men F. satte ofte sin vilje igennem, således da han 1856 fra Tyskland indførte en litografisk hurtigpresse der blev den første i Danmark. 1.10.1857 overtog han hele virksomheden i kompagniskab med litograf Philip Berendt; foretagendet der omfattede gravure, litografi og bogtryk anmeldtes under firma C. F. & Co., og til den stadig voksende drift erhvervedes 1861 ejendommen Store Kongensgade 24.

2.1.1864 lagdes grunden til den store virksomhed der senere skulle blive kendt under navnet De F.ske blade idet F. da udsendte første nummer af Kjøbenhavns Dags-Telegraph der oprindelig kun var et annonceorgan. Da kort efter krigen i Slesvig udbrød ønskede F. at optage kappestriden med de allerede bestående københavnske dagblade, og han engagerede C. V. Rimestad til redaktør af den udvidede Dags-Telegraphen der fik en betydelig udbredelse. Fra 29.11.1873 udgav F. tillige Aftenposten der havde to daglige udgaver, kl. 13.00 og kl. 16.00, og som var beregnet på et endnu bredere publikum end Dags-Telegraphens. Det nye blad blev en stor økonomisk succes. De maskiner F. rådede over kunne efterhånden ikke magte de krav virksomheden stillede, og 1875 købte han da i England en Victoriapresse, ɔ: en rotationspresse med stereotypitryk på "endeløst papir" – den første i Danmark. Året efter begyndte F. udgivelsen af Nationaltidende, først som aftenblad til Dags-Telegraphen, derefter (fra 1.10.s.å.) både morgen og aften, men med aftenudgaven som hovedbladet. Nationaltidende blev 1931 overtaget af Gyldendal og sammenlagt med Dagens Nyheder (se nedenfor) og udgivet under dette navn. Aftenudgaven blev dog standset. 1936 blev avisen købt af et nyt aktieselskab og udgivet med støtte af Dansk arbejdsgiverforening under navnet Nationaltidende. I 1954 ændredes navnet påny til Dagens Nyheder som blev fastholdt til ophøret 1961. I 1877 flyttede F. hele sin bladvirksomhed til Hotel Royal ved Stranden, som han havde købt til formålet. Kort efter indflytningen anskaffede han de første ("kastenbeinske") sættemaskiner der har arbejdet her i landet.

C. V. Rimestad havde foruden Dags-Telegraphen også redigeret Nationaltidende. F. ønskede en radikal ændring af disse blades indhold og tone, og det lykkedes ham (fra 1.1.1878) at knytte H. R. Hiort-Lorenzen til sig som redaktør, med Emil Bjerring som redaktionssekretær. Hermed begyndte en ny æra for Nationaltidende; medarbejderkredsen udvidedes betydeligt, bl.a. med personligheder som Alex. Thorsøe, Angul Hammerich, Vilh. Østergaard, R. Besthorn, Peter Nansen, Carl Ewald, Mathilda Malling og – i de fem år 1879-84 – Herman Bang hvis "Vexlende Themaer" vakte overordentlig interesse og opsigt.

1881 lod F. på Frbg. bygge en papirfabrik der forsynede hans egne (og flere andre) bladforetagender med papir. Hertil føjede han nogle år senere en cellulosefabrik ved Kattinge, og på et tyve tdr. land stort terræn anlagde han et hønseri og en frugtplantage. Ligeledes havde han oprettet Centraltrykkeriet på Christianshavn. Den grafiske anstalt i St. Kongensgade – som bl.a. havde specialiseret sig i billettrykning – fortsatte sin virksomhed der også omfattede en forretning med papir og kontorartikler.

1.4.1889 overtog F. det indtil da af en kreds af godsejere udgivne og af Carl Carstensen redigerede Dagens Nyheder, og fra 1.7.1891 blev han ligeledes ejer og udgiver af Dagbladet. Han var hermed blevet den største bladudgiver i Danmark, og hans teknisk ypperligt udrustede bladvirksomhed var en af de betydeligste i Norden. Han lagde stor vægt på at hans blade som henvendte sig til et bredt publikum fulgte en kristelig, kongetro, konservativ, forsvarsvenlig linie, men han ønskede samtidig at de skulle oplyse om tidens udvikling på alle åndelige og tekniske områder. Ustandselig tumlede han med nye planer, og han holdt af at skildre dem for sine medarbejdere, ofte i et mærkeligt højstemt sprog. Det er vistnok rigtigt at han til sin død bevarede det faste, klare overblik over den vidt forgrenede virksomhed han havde skabt. For bladvirksomhedens vedkommende hvilede den på en enkel tanke: at frembringe et læsestof som kunne dække så vidt muligt alle befolkningslags behov. De enkelte dele af bladkoncernen holdtes sammen af et for dem alle fælles annoncetillæg der bragte de forskellige læserkredse i forbindelse med hverandre uden at akademikerne og det højere borgerskab trættedes med det for det bredeste publikum tilrettelagte læsestof, eller omvendt. Før nogen anden i Norden har F. udtænkt og gennemført dette system der fik stor betydning for pressens almindelige udvikling, men som efter hans død smuldrede hen i hans egen forretning. F. var en i forhold til sin sociale position og virksomhedens udadvendte karakter ensom mand. Uden for sine virksomheder følte han sig fremmed; han havde ingen omgangskreds, og i hjemmet kom kun den nærmeste familie. Tavs og indelukket var han dog ikke, tværtimod satte han pris på over for sine medarbejdere at få luft for sine mange ideer, planer og tanker. Franz v. Jessen har træffende sagt om ham at han skiltede med beskedenhed, at han ikke havde grund til at lade beskeden – og heller ikke var det. -Etatsråd 1886.

Familie

Forældre: hofgravør Martinus William F. (1801-52) og Lassenia Meyer (1807-63). Gift 5.11.1858 i Nykøbing F. med Anna Johanne Christine Lindholm, født 12.9.1837 sst., død 24.10.1904 i Kbh., d. af byfogedfuldmægtig, forligsmægler Peter Abel Hansenius L. (1806-76) og Caroline Margrethe Høyer (1809-88).

Udnævnelser

R. 1880.

Ikonografi

Buste af Johs. Mølgaard, 1907 (Handels- og søfartsmus. på Kronborg, Fr.borg, De forenede Papirfabrikker). Relief af samme udst. 1928. Foto.

Bibliografi

[Anna Levin:] Ferslew-slægten fra Skagen I, 1927 283-335. Samme: Fra Herman Bangs journalistår, 1932. Herman Bang i København 4.3.1906. Carl Carstensen i Dagens nyheder 27.9.1918. Asger Karstensen: Et liv i politik, 1940 63-70. Haagen Falkenfleth: C. Ferslew & co. 1842-1942, 1942. Fr. v. Jessen: Mit livs egne hændelser, mennesker I, 1943 311-18. Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870-1970 I, 1972 252-59.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig