Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Svend Dahl

Oprindelige forfattere PBir og RPaulli
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Svend Dahl, 24.9.1887-15.11.1963, rigsbibliotekar. Født på Frbg, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg kgd.). D. blev student 1906 fra Metropolitanskolen, n.å. assistent ved Det kgl. bibliotek og havde allerede før han 1914 tog skoleembedseksamen i zoologi vundet et kendt navn som biblioteksmand. 1909-11 var han assistent ved universitetsbiblioteket og 1911-20 underbibliotekar ved Det kgl. bibliotek, Efter at have deltaget i det kommissionsarbejde der gik forud for oprettelsen af statens bibliotekstilsyn overtog D. 1920 den nye stilling som biblioteksinspektør, og sammen med Th. Døssing og Jørgen Banke fik han stor betydning for nyordningen af hele landets folkebiblioteksvæsen.

1925 vendte D. tilbage til det videnskabelige biblioteksvæsen som overbibliotekar ved universitetsbiblioteket som han til trods for meget begrænsede bevillinger i løbet af kort tid udviklede til et under de givne omstændigheder tidssvarende og publikumsvenligt specialbibliotek for medicin og naturvidenskab. Det faldt i hans lod at gennemføre den fagdeling mellem Det kgl. bibliotek og universitetsbiblioteket som var besluttet i den 1924 nedsatte ministerielle bibliotekskommission hvoraf D. havde været et meget aktivt og betydningsfuldt medlem. - De snævre rammer som den gamle biblioteksbygning i Fiolstræde bød på gjorde det ikke muligt at gennemføre en moderne biblioteksbetjening for så store fag som medicin og naturvidenskab, og takket være hans vanlige udholdenhed og saglige styrke øvede D. den bedrift i en økonomisk depressionstid at få bevilling til en nybygning til bibliotekets hovedafdeling. Bygningen der blev indviet 1938 var i høj grad også indretningsmæssigt D.s værk og var i flere år landets mest moderne forskningsbibliotek. Med bibliotekets placering på Nørre fælled i nærheden af Rigshospitalet og eksisterende og kommende medicinske og naturvidenskabelige institutioner realiseredes de tanker delvis som D. og zoologen Carl With tyve år før havde fremsat i skriftet Vore naturhistoriske Museer og Biblioteker.

1943 blev stillingen som overbibliotekar for Det kgl. bibliotek ledig, og man realiserede den da gennem flere menneskealdre drøftede tanke at samle Det kgl. bibliotek og universitetsbiblioteket i en organisation, og som leder af denne oprettede man en særlig stilling som rigsbibliotekar hvis indehaver også skulle varetage visse fælles-foranstaltninger for hele forskningsbibliotekssektoren. - D. var selvskreven til denne nye post, og hans overtagelse af den daglige ledelse af Det kgl. bibliotek indledte til trods for krigs og efterkrigsårenes mange særlige vanskeligheder en reformperiode. Bevillinger til indkøb af udenlandsk litteratur forøgedes, ligesom D. bl.a. fik oprettet en særlig institution til at varetage de internationale bytteforbindelser for alle forskningsbiblioteker. Visse personaleudvidelser fandt sted, og en række reglementsændringer forbedrede publikumstjenesten medens det ikke lykkedes D. at få gennemført de forslag til bygningsmæssige udvidelser som blev foreslået af det i 1944 nedsatte ministerielle byggeudvalg. Et svigtende helbred gjorde det nødvendigt for D. at trække sig tilbage efter kun ni år som rigsbibliotekar, men hans periode som leder af Det kgl. bibliotek satte sig dog i høj grad varige spor.

Annonce

Takket være en imponerende arbejdsevne kunne D. gennem hele livet, også ved siden af en krævende embedsgerning, udfolde en omfattende og alsidig forfatter- og udgivervirksomhed. Allerede som ung assistent forberedte han under medvirken af en række af tidens fremstående biblioteksfolk udgivelsen af hvad der skulle blive et standardværk i dansk bibliotekslitteratur Haandbog i Bibliotekskundskab, 1912, 2. udg. 1916, 3. udg. 1924-30, svensk bearbejdelse 1924-31, og i sit otium udgav D. værket i en helt ny skikkelse med titlen Nordisk håndbog i bibliotekskundskab I-III, 1957-60. 1915 udgav han den første danske Biblioteksfører, og 1916 påbegyndte han sammen med Th. Døssing Dansk Tidsskrift-Index som han var medudgiver af til 1925. Han redigerede statsbibliotekernes Accessionskatalog for 1914-21 og Danmarks biblioteksforenings tidsskrift Bogens Verden, 1920-25; til aflastning af dette organ oprettede han Den nye Litteratur hvoraf han var redaktør (senere medredaktør) 1923-31. Desuden har han offentliggjort pjecer om aktuelle biblioteksspørgsmål og faglige tidsskriftartikler. 1925 samlede han den første danske Bibliotekarstat, og ved universitetsbibliotekets 450 års jubilæum 1932 forfattede han Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne med mange nye bygningshistoriske oplysninger, ligesom han 1938 udgav Universitetsbibliotekets nye Bygning. D. har endvidere udarbejdet adskillige bibliografier, bl.a. Bibliotheca zoologica Danica 1876-1906, 1910, og Danish thesesfor the doctorate 1836-1926, 1929. Efter at have taget sin afsked arbejdede han i flere år sammen med Povl Engelstoft m.fl. med udgivelsen af det monumentale trebindsværk Dansk skønlitterært forfatterleksikon, 1900-50, 1959-64. Inden for bibliofiliens og boghistoriens område har D. gjort sit navn kendt som grundlægger og redaktør af Aarbog for Bogvenner, 1917-25, og i fortsættelse deraf redigerede han Forening for boghåndværks Bogvennen 1926-31 og igen 1945-63. Hans Forsøg til en Ordbog for Bogsamlere kom i to oplag 1919 og igen 1944, svensk udg. 1927, og sammen med Carl Dumreicher udgav han 1921 Haandbog for Bogsamlere. På grundlag af forelæsninger på statens biblioteksskole hvor D. i mange år virkede som lærer udgav han 1927 et fortræffeligt oversigtsværk Bogens Historie der er blevet en international klassiker; 2. danske udgave udkom 1957 (nyt opl. 1970) og bogen er udkommet i flere udgaver på svensk, tysk, fransk og engelsk samt på polsk. Sammen med Th. Døssing udgav han Bogtrykkerkunsten, 1940 og var fra 1950 til sin død medredaktør af Libri, International Library Review, og 1941-52 dansk redaktør af Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksvåsen. Gennem årene var D. en ivrig deltager i organisationslivet, han var æresmedlem af Danmarks biblioteksforening og Bibliotekarsammenslutningen for de videnskabelige og faglige biblioteker samt af Svenska Bibliotekariesamfundet. Også litterære foretagender uden for de egentlige bogfag har nydt godt af D.s store arbejdskraft og praktiske sans. Det gælder således de store værker Sønderjylland, 1919, og Dansk biografisk Haandleksikon, 1920-26, som han udgav i samarbejde med henholdsvis Axel Linvald og Povl Engelstoft. Sammen med sidstnævnte redigerede han 2. udg. af Dansk biografisk Leksikon, 1933-44, ligesom han 1941-43 for Det danske selskab udgav det otte bind store samleværk Danmarks Kultur ved Aar 1940. Sammen med Helge Topsøe-Jensen udgav han i 150-året for H. C. Andersens fødsel et større mindeskrift på engelsk, fransk, tysk og spansk. D.s gamle kærlighed til naturhistorien gav sig udslag i en række arbejder hvoraf kan nævnes Den danske Strand, 1930, under pseudonym magister M. A. Ris, 2. udg. under eget navn 1955, Til Minde om Zoologen Henrik Krøyer, 1941 og Den danske Plante- og Dyreverdens Udforskning, 1941. Sammen med Jean Anker udgav han Livets Udforskning fra Oldtid til Nutid, 1934, tysk og hollandsk udgave 1938 og 1944, samt Fabeldyr og andre Fabelvæsener i Fortid og Nutid, 1938.

D. indtog en fremtrædende position ikke blot i dansk men også i nordisk og internationalt biblioteksvæsen, og i mere end en menneskealder satte han i kraft af organisationstalent, initiativ, vidsyn og sin rige menneskelighed et varigt præg på dansk biblioteksvæsen. Han modtog 1957 den i anledning af hans 60-års dag indstiftede Hielmstierne-medalje, og var medlem af bl.a. Kungl. Vetenskaps- och Vitterhetssamhållet i Göteborg, ligesom han 1953 udnævntes til hædersdoktor ved Lunds universitet.

Familie

Forældre: kommunelærer, senere skoleinspektør Christian Jørgensen D. (1853-1920) og Vilhelmine Margrethe Hansen (1858-1941). Gift 9.6.1922 i Havdrup, Kbh.s amt med Ellen Kring, født 9.9.1891 i Kobberup, Viborg amt, død 21.4.1944 på Frbg., d. af sognepræst, sidst i Havdrup og Solrød, Knud Kristian K. (1853-1929) og Kirsten Kirstine Larsen (1856-1931).

Udnævnelser

R. 1928. DM. 1938. K.2 1947. K.1 1952.

Ikonografi

Buste af Jenö Meister 1942 (Kgl. bibl.). Tegn. af Otto Christensen (univ.bibl.s 2. afd.). Foto.

Bibliografi

Interview i Gads da. mag. XXXI, 1937 645-52. - S.D. på tresårsdagen, 1947 (med bibliografi). Nordiska studier i bok- och biblioteksväsen ägnade minnet af S.D. = Nord. tidskr. för bok- och biblioteksväsen, Uppsala, Sth. 1963; heri P. Birkelund: S.D. 1887-1963 og Gerda Møller: S.D.-bibliografi 1948-63. P. Birkelund i Bogens verden XLV, 1963 537-41. Samme i Libri XIII, 1963 157-60. A. Garboe i Naturhist. tid. XXVIII-XXIX, 1964-65 26-29. R. Spärck i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. CXXVI, 1964 XIII-XV. P. Kirkegaard i Bogvennen, 1965 1-5. - Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund, R. Paulli: Svend Dahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288617