Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

S. Birket-Smith

Oprindelige forfattere PBir og CSPet
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

S. Birket-Smith, Sophus Laurits Henrik Christian Julius Birket-Smith, ved dåben Smith, antog i 60erne fornavnet Birket, navneforandring til B.-S. 9.8.1904, 28.4.1838-1.10.1919, bibliotekar, litteraturhistoriker. Født i Randers, død i Kbh., urne på Bispebjerg kgd. B.-S. blev student 1855 fra Randers, cand. phil. 1856; studerede medicin men opgav det tiltrukket af den klassiske oldtid. I nogle år gjorde han volontørtjeneste ved Mønt- og antikkabinettet og udgav (1861–62) et par mindre deskriptive arbejder over dele af samlingen. 1963 ansattes han som assistent ved universitetsbiblioteket, og da han efter i 1864 at have deltaget i krigen vendte tilbage til biblioteket ledtes hans studier ind på andre og meget frugtbringende baner, i første række den ældre danske litteratur. 1880 udnævntes han til chef for universitetsbiblioteket (med titel af bibliotekar, 1893 ændret til overbibliotekar), et embede han beklædte til 1909 da han tog sin afsked. Som bibliotekschef var B.-S., skønt afmålt og noget kølig af væsen, fri for bureaukratisme over for publikum og viste det sin imødekommenhed ved udarbejdelsen af et mere liberalt reglement, indretningen af et særligt tidsskriftværelse og en ny læsesal med righoldigere håndbibliotek og længere åbningstider. Stor kraft satte han ind på tilvejebringelsen af alfabetiske og systematiske kataloger til afløsning af de eksisterende for længst ganske forældede, og ved hans afgang var de to trediedele af bogmassen omkatalogiseret; den form der efter tysk mønster lagdes til grund for den systematiske katalog viste sig dog i tidens løb mindre praktisk. Mod slutningen af hans funktionstid blev magasinrummene udvidet ved en tilbygning i universitetsgården, men nødvendigheden af en forøgelse af annuum og personale havde han kun i ringe grad blikket åbent for, hvorved spiren lagdes til det misforhold mellem bibliotekets budget og dets opgaver som i de kommende år trådte stedse tydeligere frem.

Ved siden af biblioteksgerningen udfoldede B.-S. der var i besiddelse af en overordentlig arbejdsevne en omfattende udgiver- og forfattervirksomhed. Særlig to områder beherskede han med større sagkundskab end nogen anden. Det ene var det gamle danske drama før Holberg hvis vigtigste tekster han fremlagde i en række udgaver: Ludus de sancto Kanuto duce 1868, Grevens og Friherrens Komedie, 1871 (2.udg. 1874), De tre ældste danske Skuespil (Christiern Hansens Komedier), 1874, Weronymus Justesen Ranchs danske Skuespil og Fuglevise, 1876–77, Tobiæ Komedie, 1887, og Comoedia de mundo et paupere, 1888, Peder Hegelunds Susanna og Calumnia, 1888–90 og Nicolaus Manuels Satire om den syge Messe. 1893, alle forsynede med litteraturhistoriske indledninger der omhyggeligt gjorde rede for forfatterne, deres kilder og værkernes stilling i litteraturen. Disse indledninger tillige med enkelte andre afhandlinger af beslægtet art (Djævelen i Datidens Komedie) samlede han i skriftet Studier på det gamle danske Skuespils Område, 1883 (2. række 1896). Hans andet arbejdsfelt var 1600-tallets danske memoirelitteratur med Leonora Christina som midtpunkt. Det faldt i hans lod 1869 (3. udg. 1885) at udgive Jammersmindet efter at F. R. Friis året forud havde opsporet værkets eksistens hos den Ulfeldtske families descendenter i Østrig, og han førtes derved ind på en årelang beskæftigelse med den berømte kongedatter. I Danske Samlinger som han fra 1870 til dets ophør 1879 var medudgiver af offentliggjorde han 1871 hendes franske selvbiografi, behandlede 1872 i et særligt skrift hendes ophold i Maribo kloster og udgav 1879–81 som slutsten i to bind den store monografi Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie med fuldkomment herredømme over det til rådighed værende materiale, et hovedværk inden for Danmarks nyere historiske litteratur; en forkortet udgave "til Almenlæsning" udkom i 1887. Hans ridderlige beundring for Leonora Christina gjorde ham til hendes ubetingede defensor, og nyere forskere som Sv. Aakjær har kritiseret B.-S.' forskningsresultater på visse områder. Han udgav endvidere andre af datidens memoireforfattere: Otto Sperlings selvbiografi, 1885 og Johan Monrads, 1888. – Mere i samklang med hans embedsgerning står skriftet Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728, især dets Håndskriftsamlinger, 1882 og udgaven af Kbh.s Universitets Matrikel 1611–1828 I–III, 1890–1912. Efter 1894 var han sysselsat med en fortsættelse til 1880 af det af Th. H. Erslew udarbejdede forfatterleksikon; det af ham samlede materiale findes nu i Det kgl. bibliotek. På grundlag af bibliotekets brevsamlinger forfattede han endvidere Til Belysning af literære Personer og Forhold i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Årh. En Samling Breve, 1884. 1879 optoges B.-S. i Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, 1883 blev han medlem af kommissionen for Det arnamagnæ-anske legat. – Dr. phil. h.c. 1894. – Konferensråd 1909 (frasagde sig titlen 1912).

Familie

Forældre: boghandler i Randers, exam. juris, senere proprietær, ejer af Frederiksdal ved Randers Johan Frederik S. (1802–70) og Henriette Tommesen (Thomesen) (1806–83). Gift 20.8.1875 på Frbg. med balletelev ved Det kgl. teater Hansine Albertina Ludovica Nielsen, født 5.1.1857 i Kbh. (Frue), død 3.10.1927 sst., d. af arbejdsmand Peder N. og Cathrine Marie Andresen. -Far til Kaj B.-S.

Annonce

Udnævnelser

R. 1880. D. M. 1892. K.2 1898.

Ikonografi

Buste af Fr. Birket-Smith, 1907, relief af samme, (univ.bibl.); 1918. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i univ. progr., nov. 1894. Erindringer i Ex bibliotheca universitatis hafniensis, 1920 1–9. – J. A. Fridericia i Politiken 22.1.1905. Th. Hauch-Fausbøll i III. tid. 29.1.1905. Sofus Larsen i Nord. t. f. bok- och biblioteksväsen VI, 1919 243–50. Samme i Ex bibliotheca universitatis hafniensis, 1920 10–14. Svend Dahl: Universitetsbibl.s bygninger gennem tiderne, 1932 78–86. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund, Carl S. Petersen: S. Birket-Smith i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 27. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287054