Marcus Meibom, 1621-15.2.1710, bibliotekar, polyhistor. Født i Tønning, død i Utrecht. Om M.s tidligste ungdom savnes efterretninger. 1643 træffes han i Hamburg, hvor han var huslærer for den som polyhistor senere berømte Pet.Lambecius. Han immatrikulerede 1640 i Hamburg, 1644 i Königsberg som jurastuderende, var 1645 i Leiden som stud.med., og i Holland har han vistnok studeret en række år og erhvervet stor lærdom i de gamle sprog, i matematik og i oldtidens musik. Hans første skrift var en kommentar til Vitruvius (1649). Et senere skrift, Antiqvæ musicce auctores septem, Græce et Latine, 1652 der lige til nutiden har været et af de vigtigste kildeskrifter til oldtidens musikhistorie havde han tilegnet den svenske dronning Kristina, og dette gav anledning til at han 1652 blev ansat som underbibliotekar ved det kgl. bibliotek i Stockholm. Den lærde dronning fandt så meget behag i hans beskrivelse af de gamles musik at hun lod forfærdige instrumenter efter hans anvisning og formåede ham til under ledsagelse af disse at synge en græsk arie ved en hofkoncert. Men da M. ulige bedre kunne tale end synge græsk brast forsamlingen i latter ved hans sang. Rasende gav han P. M. Bourdelot, dronningens livlæge og yndling, en ørefigen. Efter denne scene måtte han forlade Stockholm og efter at være trådt i forbindelse med den danske gesandt Peder Juel, der var en stor bogsamler, rejste han o. 1.10.1653 til København og 23.10. udgik et kongebrev der sikrede ham en årlig støtte på 600 rdl. Det synes først at være meningen at M. skulle være professor i Sorø, men 1655 blev han råd i tyske kancelli, og i hvert fald efter 1660 var han, dog uden at få bestalling som bibliotekar, beskæftiget ved Frederik IIIs under opbygning værende bibliotek. Kongen bekostede trykningen af flere skrifter af ham, deriblandt Dialogus de proportionibus, 1655 ved hvilket skrift M. kom i en skarp litterær fejde med den matematiske professor Villum Lange. Ikke tilfreds med sin stilling plagede han Frederik III så længe om en forbedring at han efter 1663 at have overleveret kgl. bibliotek til Griffenfeld 1664 udnævntes til forvalter (direktør) ved Øresund-stolden. Denne stilling som han ikke passede for opgav han dog 1668 for at begive sig til Holland hvor han bortset fra et treårigt ophold i England 1674-77 opholdt sig til sin død. En kort tid var han professor ved gymnasiet i Amsterdam, men siden levede han som privatiserende lærd og opretholdt et meget nødtørftigt liv som korrektør. Skønt han nød anseelse for sin overordentlige lærdom undgik man helst den egensindige og indbildske mand. Han foregav at være i besiddelse af forskellige arkana (opskrifter på hemmelige lægemidler o.l.) som han bød til fals for en umådelig høj pris. Foruden de nævnte skrifter har M. i Holland udgivet en del andre lærde værker i forskellige videnskaber. Hans bogsamling solgtes 1705 og 1711 i henholdsvis Amsterdam og Utrecht og en sidste rest bortauktioneredes 1752.

Familie

gift 29.9.1664 i Helsingør med Elisabeth van de Venne, død efter 1711.

Bibliografi

Saml. til Fr. IIIs hist, udg. P. W. Becker II, 1857 204 208 224 229 230. - J. Moller: Cimbria lit. III, 1744 443-52. P. Deichman i Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm III, 1794 112f. Nyeste skilderi af Kbh. XX, 1823 1233-36. E. C. Werlauff: Efterretn. om det store kgl. bibl., 2. udg. 1844 41-45. Angul Hammerich: Dansk musikhist. indtil ca. 1700, 1921 204-06. Carl S. Petersen: Afhandl, til da. bog- og bibliotekshist., 1949 138f 174f. Samme i Fund og forskn. I, 1954 1-14 22-39.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig