Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ib Magnussen

Oprindelig forfatter PBir
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ib Magnussen, Ib Carlo Magnussen, 5.3.1924-25.10.1972, bibliotekar. Født i Kbh, død sst., begravet kat. Vestre kgd. M. blev klassisk-sproglig student fra Metropolitanskolen 1942 og blev 1951 cand.mag. i klassisk filologi og dansk. Allerede i sin studentertid gjorde han sig bemærket ved sine udprægede videnskabelige evner, ligesom han spillede en fremtrædende rolle i tidens studenterliv. Han var formand for det samlede studenterråd på Københavns universitet fra 1945-47 og 1947-48 for Danske studerendes fællesråd. Efter besættelsen var han med til at organisere universitetets folkeoplysning, det senere Folkeuniversitet, var medstifter af Danmarks internationale studenterkomité (DIS) og medlem af bestyrelsen indtil 1957. Han blev allerede som student medlem af den danske UNESCO nationalkommission og var 1956-57 formand for det internationale studentercenter på Hald hovedgård. Han deltog ivrigt i internationalt studenterarbejde og var 1947-49 medlem af eksekutivkomiteen for den internationale studenterunion. - 1952 blev han knyttet til Det kgl. bibliotek og 1955 udnævnt til forskningsbibliotekar; han virkede først ved bibliotekets danske afdeling og viste sig i løbet af ganske kort tid at beherske ikke alene de biblioteksmæssige men også de organisatoriske problemer hvilket gjorde ham selvskreven til at blive knyttet til rigsbibliotekarembedets centrale sekretariat. Han udførte her et så fremragende arbejde at han allerede 1957 kun 33 år gammel blev udnævnt til at efterfølge E. Sejr som overbibliotekar for stats- og universitetsbibl. i Århus, og de store forventninger der knyttedes til ham blev hurtigt indfriet. Med sin legendariske arbejdsevne tog han fat på de store byggeproblemer biblioteket stod overfor, og det lykkedes ham på radikal måde at få udvidet og ændret de foreliggende byggeplaner, og allerede 1963 kunne Statsbibliotekets nybygning indvies som en nyskabelse inden for nordisk biblioteksbyggeri. M.s indsats medførte en næsten eksplosiv vækst i bibliotekets virksomhed. 1957-64 mere end fordobledes antallet af medarbejdere, og indkøbsbevillingerne tredobledes; alt dette krævede nye organisationsformer og store ændringer i de interne processer, men disse problemer løste M. med stor dygtighed takket være også sin særlige evne til at inspirere og anspore sine medarbejdere. Udadtil befæstede M. bibliotekets position som universitetsbibliotek og som overcentral for folkebibliotekerne, og han deltog med stor intensitet i drøftelsen af såvel forsknings- som folkebibliotekernes store og små problemer således at han i en ung alder blev en ledende skikkelse i biblioteksverdenen. Han fik tidligt en lang række tillidshverv og var bl.a. 1957-68 medlem af Danmarks biblioteksforenings hovedbestyrelse og 1957-68 af biblioteksrådet, 1958-69 af bestyrelsen for Bibliotekscentralen og næstformand i Sammenslutningen af Danmarks forskningsbiblioteker samt en meget aktiv deltager i det forberedende arbejde der førte frem til oprettelsen af Forskningsbibliotekernes fællesråd i 1970. Også i det nordiske bibliotekssamarbejde ydede han en væsentlig indsats.

Til trods for den store arbejdsbyrde han påtog sig inden for biblioteksvæsenet fik han dog tid til også at beskæftige sig med andre områder af sit brede interessefelt. Han fortsatte sit UNESCO-arbejde til 1970 og blev 1965 personligt udpeget medlem af undervisningsministeriets planlægningsråd for de højere uddannelser, deltog iøvrigt i Nordisk sommeruniversitets arbejde, og hans altid meget levende politiske interesser gav sig bl.a. udtryk i hans medudgivelse af tidsskriftet Internationale Perspektiver, 1951-55. 1965 ramtes M. af en alvorlig sygdom, men han kunne dog senere genoptage sit arbejde i Statsbiblioteket, indtil han 1968 fik orlov for at varetage en stilling ved Danmarks biblioteksskole, en ordning som i alt kom til at vare i tre år i hvilke han som undervisningsleder for skolens sektion for forskningsbiblioteker igangsatte en nyordning af undervisningen ligesom han som lærer i biblioteks- og lærdomshistorie ydede en væsentlig indsats. 1971 stod det ham klart at han ikke ville kunne vende tilbage til den krævende overbibliotekarstilling i Århus, og 1972 overtog han en amanuensisstilling i klassisk filologi ved Københavns universitet og glædede sig til at kunne hellige sig den videnskabelige virksomhed som stod hans hjerte så nær, og som han selv i de travleste biblioteksår ikke havde svigtet. Den korte tid han virkede ved universitetet har sat en lang række spor. Han var med til at udarbejde nye studieordninger, var medlem af fakultetsrådet og blev en overordentlig skattet lærer og igangsætter for de studerende. Hans særlige forskningsområde som han dyrkede allerede i studieårene var den tidlige græske elegi, og han havde planlagt en sammenhængende undersøgelse af de tidlige græske forfattere. Selv om M.s videnskabelige kvalifikationer lå på det højeste plan blev hans litterære virksomhed begrænset. I Nordisk håndbog i bibliotekskundskab, 1957 skrev han et fortrinligt lærdomshistorisk afsnit om de humanistiske fag og i Fund og Forskning i Det kongelige Biblioteks Samlinger V-VII udgav han et par interessante afhandlinger om Pirckheimer og hans bibliotek samt en lærdomshistorisk artikel om Casaubon. Han var stærkt engageret i den store kongres der blev afholdt i København 1954 i anledning af Madvigs 150-årsdag og udgav kongressens papirer i fem store bind 1957-58. For Nordisk kulturkommission udarbejdede han 1962 en betænkning om problemer om et fællesnordisk bogmarked. Takket være rige menneskelige egenskaber, blændende begavelse, imponerende hukommelse og en utrættelig flid samt mesterlig evne til at beherske både store og små problemer ydede M, i de ikke engang 20 år han virkede i dansk biblioteksvæsen, en indsats, hvortil der kun findes få sidestykker.

Familie

Forældre: grosserer Carlo Ludvig M. (1897-1957) og Karen Virginie Bech (1902-68). Gift 16.12.1949 i Kbh. med civilingeniør Else Egeris Plejl, født 25.7.1923 i Ålborg, d. af overassistent Aage Emil P. (1894-1956) og Lilly Levin Jensen (født 1901).

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Minna Skafte Jensen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1973 119-23. P. Birkelund i Nord.t. för bok- och biblioteksväsen LX, Upps. 1973 41-43. Karl V. Thomsen i Fra Bispetoften til Bjerget, red. Ejgil Soholm og Karl V. Thomsen, 1977 58-89. - Papirer i Rigsark. og Statsbibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund: Ib Magnussen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294037