Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emanuel Sejr

Oprindelig forfatter ESoeh
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Emanuel Sejr, Emanuel Jensen Sejr, 29.9.1891-17.1.1980, bibliotekar. Født i Nølev ved Odder, død i Århus (Ellevangs), urne sst. (Vestre kgd.). Efter klassisk-sproglig studentereksamen fra Århus katedralskole 1910 studerede S. en tid dansk og tysk ved Kbh.s univ. Mere end filosofikum blev det dog ikke til inden han valgte biblioteksvejen. Han søgte såvel Det kgl. bibliotek som Statsbiblioteket og fik tilbud om en assistentstilling begge steder. Århus kom imidlertid først, og dermed var S.s livsbane fastlagt. Som ansat ved den nye jyske kulturinstitution fortsatte han sine litteraturstudier med henblik på en magisterkonferens, men opgav efter 1917 at være avanceret til underbibliotekar uden den akademiske eksamen. S. blev snart leder af bibliotekets ekspanderende udlånsafdeling, og han blev overbibliotekar Vilhelm Grundtvigs medkæmper i striden om Statsbibliotekets opgaver og fremtid som måtte føres i udvalget vedrørende statens biblioteksvæsen (1924–26) og i årene efter indtil institutionens dobbeltfunktion som overcentral for folkebibliotekerne og bibliotek for det nye Århus univ. var slået officielt fast 1938.1 det nævnte udvalgs betænkning (1927) havde det københavnske flertal nægtet at tage højde for realiterne: universitetsundervisningen i Jylland der allerede det følgende år var i fuld gang. S. blev 1931 bibliotekar II og efterfulgte 1936 Grundtvig som overbibliotekar. Det blev således hans opgave at føre ideen om Statsbiblioteket som universitetsbibliotek ud i livet. I interviews i forbindelse med udnævnelsen slog han straks kraftigt til lyd for en ny biblioteksbygning i universitetsparken og et promemoria om sagen blev indsendt til ministeriet 1938; men krigen satte en stopper for planerne, så det færdige skitseprojekt til C. F. Møllers nybygning først kunne afleveres i foråret 1957. Samme år gik S. af som chef for Statsbiblioteket. Han ønskede, at de yngre kræfter skulle være med til at skabe rammerne omkring deres eget fremtidige arbejde oppe på bjerget; hans egen indsats var knyttet til Hack Kampmanns gamle bygning på Bispetoften, et hus med atmosfære, men siden tyverne helt utilstrækkeligt til Statsbibliotekets formål. S.s ønske om at træde tilbage, mens han endnu havde kræfter, var også begrundet i hans arbejde med lokalhistorien. Den begyndte han at skrive om i Aarhuus Stiftstidende allerede 1923, angiveligt for at supplere den beskedne embeds-mandsløn, og året efter blev han fast musikanmelder ved bladet – et hverv han kom til at røgte i mere end 50 år. På det lokal- og personalhistoriske felt førtes han snart ind i dyberegående undersøgelser, eksempelvis i bøgerne Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, 1937 og Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743–1943, 1943 og i afhandlinger om skikkelser som Morten Borup, Jens Worm og Fr. Sneedorff-Birch. Som medredaktør af Aarhus gennem Tiderne I-IV, 1939–41 udarbejdede S. en række forskellige afsnit (biblioteker, presse, musikliv, forlystelser m.m.), og værket Træk af Aarhus Havns Historie, 1937 fulgte han op med adskillige bøger om havn, færgefart og lodseri. S.s interesse for teatret førte ikke blot til Aarhus Theater gennem 50 år, 1950, men også til medlemskab af Århus teaters repræsentantskab 1949–71 og af dettes bestyrelse 1954–71. Han har anonymt udarbejdet flere jubilæumsskrifter for foreninger og selskaber. Blandt S.s talrige biblioteksarbejder må nævnes Statsbiblioteket i Århus 1902–1952, 1952 og Statsbiblioteket. Forhistorie og tilblivelse, 1963. Han har som medredaktør bidraget til Seksten Århusrids (til Sv. Unmack Larsen), 1953 og de to samlinger Barn i Århus, 1956 og 1957. S. var medlem af Århus byhistoriske udvalg straks fra dets oprettelse 1955. I de bøger, som han flittig til det sidste nåede at udsende i dette udvalgs régie efter sin fratræden som overbibliotekar: Gamle Århusgader I-II, 1960–61, Århus-mosaik, 1967 og Århus-profiler, 1974, samlede og bearbejdede han stof som han tidligere havde publiceret i avisen. Til eget brug dengang, og nu til uvurderlig nytte for kultur- og lokalhistorikere, opbyggede S. gennem årene et Århuskartotek på 110–115 000 sedler, udskrevet efter aviser, først og fremmest Aarhuus Stiftstidende hvis årgange 1794–1920 er fuldt dækket i kartoteket; et enestående materiale som afskrives på maskine til glæde for mindre håndskriftkyndige generationer.

Det mest bemærkelsesværdige værk i det omfattende trykte forfatterskab er måske det bind erindringer, som S. i sit 86. år befordrede i trykken: Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977. Gennem denne kloge livsstatus tegner sig i skildringer af slægt, venner, kolleger og arbejde forfatterens egen noble menneskelige profil. Sagligheden i hans virke var forenet med følsomhed og modtagelighed, hedder det i chefredaktør Helge Jensens nekrolog over S.: "Han forskede aflyst, skrev med fornøjelse og havde dyb trang til at meddele andre sin viden og erfaring." Både som embedsmand og som forsker hørte han til i den gamle – førteknologiske – tid, da udenværkerne endnu ikke helt havde taget magten, og den døgnlange velsignede flid endnu ikke var blevet til det forbandede stress. S. var aktiv for samarbejdet i dansk biblioteksvæsen, bl.a. som medlem af Danmarks biblioteksforenings hovedbestyrelse 1945–57; han blev æresmedlem af foreningen 1957. 1962 blev han udnævnt til æresdoktor ved Århus univ.

Familie

Forældre: lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951). Gift 31.8.1920 i Kbh. (b.v.) med Harriet Johanne Varfeldt, født 5.10.1896 i Varde, død 25.2.1982, d. af gartner, planteskoleejer Niels Jensen (1869–1945) og Klara Johanne Olesen (1872–1934). Navneforandring 7.5.1919.

Annonce

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1949.

Ikonografi

Mal. af Carl Hanson, 1915 og af V. Isbrand, 1957 (Statsbiblioteket). Foto.

Bibliografi i Helge Søgaard: Det ældste Århus, 1961 XXXIII-XLII. – Selvbiografi i Århus univ.s årsberetn. 1962–63 193f. E. S.: Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977. – R[ich.] G[andrup] i Århus stiftstid. 31.7.1936. Karl V. Thomsen og Helge Jensen sst. 18.1.1980. R. Paulli i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen XXV, Upps. 1938 121–25 (anm. af S.: Århus stiftsbogtrykkeri). Fra Bispetoften til Bjerget. Statsbibl. 1902–77, red. Ejgil Søholm og Karl V. Thomsen, 1977 især 51–58. Chr. Stub-Jørgensen: Barndoms grønne enge – og ungdoms labyrint, 1980 92–97. – Papirer i Kgl. bibl. og Statsbibl., Århus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Emanuel Sejr i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 3. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297365