Chr. Bruun, Christian Walther Bruun, 10.12.1831-28.2.1906, bibliotekar, historiker. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet sst. B. blev student 1850 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, cand. philol. 1857 og s.å. volontør ved Det kgl. bibliotek, hvor han trin for trin avancerede så hurtigt at han 1863, kun 32 år gammel, som bibliotekar (siden 1893 overbibliotekar) stilledes i spidsen for institutionen. Ansættelsen gav anledning til kritik i dagspressen, ligesom en del af personalet trådte i modsætningsforhold til deres unge chef, og endnu som ældre kunne B. heftigt bevæges ved tanken på denne første tid. Også senere viste han sig, nervøs af temperament som han var, ofte som en vanskelig og noget lunefuld mand over for publikum og medarbejdere; hans styre fik som følge heraf præg af en bureaukratisme der i virkeligheden lå hans personlige opfattelse af bibliotekets opgaver i forhold til offentligheden fjernt, og det erkendtes også at han, når han havde fattet interesse for et menneske eller en sag, altid beredvilligt stillede sin viden og arbejdskraft til disposition. – B. nærede en rørende kærlighed til Det kgl. bibliotek og dets traditioner; han var i besiddelse af stor arbejdsevne og ville helst gøre alting selv, også på mindre væsentlige punkter. Hans cheftid karakteriseres ved at omfattende katalogiserings- og ordningsarbejder efter flere års stilstand toges op og gennemførtes: den danske afdeling, håndskriftsamlingen, musik- og portrætsamlingerne. Dernæst ved betydningsfulde bibliografiske publikationer, sigtende til at gøre biblioteket og dets skatte lettere tilgængelige for publikum: 1865–98 "Aarsberetninger og Meddelelser" med bl.a. en udførlig litteraturhistorisk stadig værdifuld beskrivelse af de danske palæotyper og 1872–1902 "Bibliotheca Danica", en systematisk fortegnelse over den danske litteratur til 1830, hovedværket inden for dansk bibliografi. B. tog endvidere initiativet til udgivelse af den årlige katalog over de danske forskningsbibliotekers tilvækst af udenlandsk litteratur. Han førte en årelang, målbevidst kamp for en ny og tidssvarende bygning, hvis vedtagelse det lykkedes B. at gennemføre, skønt han langtfra var nogen smidig forhandlingens mand; han fik dog ikke med selve opførelsen at gøre, idet et heftigt sygdomsanfald af nervøs karakter få år efter (1901) nødte ham til at tage sin afsked. Allerede i 1880erne fremkom B. med forslag om et videnskabeligt almenbibliotek i Jylland, og han blev 1892 den selvskrevne formand for den kommission hvis betænkning førte til loven af 22.3.1897 om oprettelsen af statsbiblioteket i Århus.

Skønt med liv og sjæl optaget af sin embedsger-ning udfoldede B. ved siden heraf en meget omfattende udgiver- og skribentvirksomhed, spredt over mange forskellige felter. En særlig interesse viede han den danske marines historie: (Curt Siverisen Adelaer, 1871, Niels Juel og Hollænderne, s.å., Slaget paa Kolberger Heide. 1879, Admiral Lord Nelson og Peter Willemoes, 1882), og med dyb veneration for Frederik III, bibliotekets stifter, har han behandlet emner fra enevældens første tid (Gunde Rosenkrantz, 1885, Kaj Lykke, 1886, Enevældens Indførelse i Danmark og Kongelovens Tilblivelse, 1887). Med 1700-tallet og dets lærdomshistorie beskæftigede han sig i de store monografier om Frederik Rostgaard (1870–71) og P. F. Suhm (1898), og som Holbergforsker har han plads i første række, dels ved den kommenterede, med person- og sagregistre forsynede udgave af Epistlerne (1865–75) dels ved flere mindre arbejder, deriblandt de to, hver på sit område sejrrige stridsskrifter Om Ludvig Holbergs trende Epistler indeholdende hans Selvbiografi, 1895 og Ludvig Holberg og Tersløsegaard, 1905. Også til Det kgl. biblioteks historie har han ydet bidrag bl.a. ved Det store kgl. Bibliotheks Stiftelse, 1873 og Jon Erichsen, 1887, af dets chefer den der stod hans eget hjerte nærmest; en skildring af de danske privatbiblioteker i 1600- og 1700-tallet, hvortil han gennem mange år havde samlet stof, nåede han derimod ikke at få fuldendt (manuskriptet i Det kgl. bibliotek, og for tiden indtil ca. 1700 udnyttet i Lauritz Nielsens Danske Privatbiblioteker I, 1946); efter hans død udkom hans Erindringer fra Det gamle kongelige Bibliothek, 1906. For Forening for Boghaandværk, hvis virksomhed han sympatiserede meget med, skrev han om bogtrykkerkunstens opfindelse (1889) og Gotfred af Ghemen (1890). Af tidsskriftet Danske Samlinger (1865–79) var han medudgiver og har en væsentlig del af æren for dets rige, afvekslende indhold; 1879 stiftede han Selskabet for historie, litteratur og kunst der skulle fremme de humanistiske videnskaber og bringe disse studiers dyrkere og velyndere i nærmere personligt forhold til hverandre. Som historiker gik B. gerne mod hævdvundne anskuelser; i adskilligt har han fået ret, i andet ikke, men også i sidstnævnte tilfælde har hans arbejder deres værd ved det brede grundlag af biblioteks- og arkivmæssigt materiale, hvorpå han i stor redelighed byggede sine undersøgelser. Stilist var han ikke, gav sig ej heller ud derfor, og hans personkarakteristikker lider noget under den svaghed at det var ham imod at tage skyggesiderne med. B. blev 1867 medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, 1882 dets forstander. – Justitsråd 1865. Dr. phil. h.c. 1879.

Familie

Forældre: artillerikaptajn Carl Frederik B. (1796–1892) og Colette Maria Becker (1798–1855). -13.10.1859 i Torslev, Dronninglund hrd. med Charlotte Justiniane Bruun, født 23.9.1833 på herregården Ormholt, Hjørring amt, død 5.1.1892 på Frbg., d. af proprietær Hans Christian B. (1800–69) og Elisabeth Cathrine Bente Rudolphine Deichmann (1807–70).

Udnævnelser

R. 1873. DM. 1886. K.2 1893. K.1 1901.

Bibliografi

Selvbiogr. i Levnedsbeskrivelser af de ved Kbh.s univ.s 400 års fest promoverede doktorer, 1879 40–43. – H. O. Lange og C. Nyrop i Bogvennen, 1904–06 5–12 34–36. K. Fabricius i Hist.t. 7.r.VI, 1905–06 512–15 (med bibliografi). III.tid. 11.3.1906. Jul. Clausen i Berl.tid. 1.3. s.å. Politiken 2.3. s.å. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 1910 303f, ny udg. 1932 253–57 264–69. Jul. Clausen: Mennesker på min vej, 1941 36–40. Em. Sejr: Statsbiblioteket. Forhist. og tilblivelse, 1963. – Papirer i

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig