Carl Heger

Carl Heger, Johan Carl Heger, 14.6.1771-20.1.1836, bibliotekar. Carl Heger blev student 1788, privat dimitteret, studerede teologi, men fik på grund af svigtende selvtillid aldrig embedseksamen. I 1790'erne var han huslærer hos skuespiller Michael Rosing, underviste en kort tid i Christianis institut og var fra 1809 bibliotekar ved prins Christian (8.) Frederiks private bogsamling på Amalienborg med bopæl på slottet.

Hans litterære virksomhed indskrænker sig til et par oversættelser, men hans navn er "nøje og uopløseligt sammenflettet med næsten alle deres, som gjennem et halvt Aarhundrede kaldtes ypperlige og ædle i hans Folk" (Mynster). Med sin blide, receptive natur, sin varme begejstring, sin uselviske trofasthed og sin godmodige ironi var han den ideale ven, den inspirerende tilhører. Fra sin ungdom stod han sin senere svoger K.L. Rahbek nær; i Bakkehuset gik han under navnet Hufe (efter lægen C. W. Hufeland hvis skrifter den hypokondre mand søgte trøst i); forholdet afbrødes kun 1816–18 under striden om "Frejas Alter" hvor han bestemt tog Oehlenschlägers parti.

Mellem hans øvrige mange venner var Bertel Thorvaldsen, Henrik Steffens, P.O. Brøndsted, men først og fremmest J.P. Mynster og Adam Oehlenschläger. Mynster holdt en af sine personligste taler ved hans grav; Oehlenschläger, der tidligere havde tegnet hans ædle skikkelse i Thorvald Vidførle i Palnatoke, skrev et varmtfølt og åndfuldt mindedigt. Carl Heger er model til Halling i Steffens' fortælling Malkolm.