C. Weeke

C. Weeke, Frederik Herman Christian Weeke, 11.12.1832-19.4.1905, bibliotekar. Født i Odense, død i Kbh., begravet på Frbg. (Solbjerg). W. blev student fra Odense 1852, cand.phil. 1853, studerede jura men tog ingen embedseksamen; 1861 fik han midlertidig ansættelse ved Det kgl. bibliotek, blev 1863 assistent og 1885 underbibliotekar. Udadtil trådte han, der var en sagtmodig og personlig beskeden mand, ikke i forgrunden; des mere kom han til at betyde indadtil som en elskværdig, samvittighedsfuld og ualmindelig kundskabsrig medarbejder der altid hjælpsom med største uegennytte stillede sin viden til andres rådighed. Sin hovedvirksomhed havde han på udenlandske afdeling, men deltog også i den danske afdelings katalogarbejde. Takket være hans interesse for bibliotekets håndskriftsamlinger lykkedes det ham 1866 i et stort håndskrift med aktstykker til kirkens og skolens historie at fremdrage den afskrift af Peder Palladius' visitatsbog som er værkets eneste tekstkilde. På egen hånd satte han sig ind i middelalderlig skrift og opnåede på dette hos os da ganske udyrkede felt en sådan sikkerhed, ikke blot praktisk, men også metodisk at en efterfølger og medforsker (L. Weibull) har betegnet ham som "grundläggaren av paleografiens studium i Norden"; for Chr. Bruun bestemte han alderen af bibliotekets illuminerede håndskrifter ad palæografisk vej og havde angående det berømte Angersfragment af Saxo den opfattelse af dettes tilblivelse, som vel en tid underkendtes fra tysk side, men nu er knæsat som den rette. 1877 var han medstifter af Selskabet til udgivelse af kilder til dansk historie. Som tilsynsførende tog han virksom del i udgaverne af Christian IVs breve og Esrum klosters brevbog, og selv udgav han for selskabet 1884-89 Lunde domkapitels gavebøger hvor den palæografiske tidsbestemmelse af de gennem århundreder gjorte indførsler foretoges med en margen på en tredjedel århundrede; et omhyggeligt noteapparat vidner om hans store kendskab til dansk middelalders personal- og kirkehistorie. Også af Peder Laales ordsprog var han en udmærket kender, men ud over et mindre bidrag til deres overleveringshistorie fik han, der i det hele var lidet produktiv, intet offentliggjort. Da universitetsjubilæets danske samfund 1879 stiftedes, blev han dets sekretær, 1896 medlem af dets bestyrelse.