Anders Uhrskov

Anders Uhrskov, Anders Kristensen Uhrskov, 30.12.1881-29.12.1971, bibliotekar, forfatter. Født i Tørring ved Horsens, død i Hillerød, begravet Ullerød kgd. Slægtsnavnet stammer fra Uhrskovgård i Tørring sg. hvor faderen var født. Faderen var blind fra barndommen og havde været elev på Det kgl. blindeinstitut hvorfra han hørte N.F.S. Grundtvig i Vartov, var siden i to perioder elev hos Christen Kold. Moderen havde været elev på Askov højskole. Begge forældrene var hele deres liv igennem stærkt præget af det grundtvigske menighedsliv og de frie skoletanker. Som følge af disse blev sønnen først undervist hjemme, gik derpå et par vintre i skole hos lærer N. Kr. Laursen der drev en privatskole på Åle vestermark og som fik en dybtgående indflydelse på store dele af sognets befolkning. I 12-14 års-alderen var U. elev på Flemming efterskole og arbejdede efter konfirmationen ved landbruget på forældrenes husmandssted der blev drevet som mønsterbrug, men lysten til landbruget var ikke stor. Han var elev på Gedved seminarium 1899-1902 og tog lærereksamen 1902; han blev påvirket især af J. Byskovs undervisning i dansk, regning og matematik samt i det hele af hans særprægede personlighed. U. var lærer ved Søndre friskole i Odense 1902-04, havde midlertidig plads som lærer ved Fr.borg højskole og den nyoprettede Hillerød håndværkerdagskole 1904, var derefter fast lærer ved Fr.borg højskole 1907-34 hvor han ydede en dygtig og livfuld undervisning. Han var medlem af bestyrelsen for Fr.borg amts historiske samfund siden 1914 (skriftudvalget) og var bestyrelsesmedlem i Foreningen for højskoler og landbrugsskoler 1919– 27. 1922 var han stifter af og siden formand for Nordsjællandsk museumsforening; han var leder af Nordsjællandsk folkemuseum hvor det gamle husmandssted på Jægerbakken i Hillerød blev indviet 1925 og den nye udstillingsbygning 1940. Sammen med Fred. Nørgaard var han udgiver af Folkets Førere og deri skrev han Christopher Bruun (1916). 1906-21 var han lærer ved Hillerød handelsskole og 1910-21 dens forstander. Han holdt i sin tid adskillige foredrag, navnlig i Nordsjælland, og har skrevet et meget stort antal kulturhistoriske artikler i de nordsjællandske blade, især i Frederiksborg Amts Avis og Nordsjællands Venstreblad. Fra 1933 var han bibliotekar og fra 1943 overbibliotekar ved Hillerød folkebibliotek, hvis udlån blev stærkt øget i hans tid. Han tilhørte den generation der sammen med sit hovedvirke gerne påtog sig kulturelle opgaver. Endnu i hans tid måtte publikum ekspederes fra "lukkede hylder", et af de sidste eksempler herpå. U. foreslog 1943 en ny bygning. Men først efter hans afgang 1951 fik man lokalemæssig udvidelse til "åbne hylder", og en ny bygning 1964.

U. begyndte sin litterære virksomhed som skolebogsforfatter, udgav 1908 Regnebog for Voksne I–II (8. udg. 1940) der i højere grad end hidtil indførte en række af dagliglivets forhold i opgaverne, 1913 Fysik for Folkehøjskoler og Efterskoler (4. udg. 1932), 1918 Brevbog for Landmænd (3. udg. 1931). Han udgav også skønlitterære bøger som Hedevig og hendes Datter, 1932, Karl Lillekone og andre Kanutter, 1916 og I Kamp for Hjemmet. Fortælling, 1930 samt en del lokalhistoriske skrifter som Hillerød Haandværker Dagskole i fem og tyve Aar, 1929, en bog om Kristian Kongstad, 1930 o.fl. Størst betydning fik U. ved sin indsamling og udgivelse af folkeminder. 1917 bad fh. folketingsmand Lars Larsen ham om at være sig behjælpelig med at ordne og udgive hans nedskrevne og trykte minder om det nordsjællandske bondeliv i gamle dage der var fremkommet som mindre stykker i Fr.borg amts historiske samfunds årbøger og i Fr.borgbladene. På grundlag heraf gives der i U.s første folke-livsbog Nordsjællandsk Landsbyliv, 1918 en indgående skildring af gammelt bondeliv i Vejby og Tibirke sogne: bygninger og indbo, mad og klæder, redskaber og gilder, lægekunst og overtro osv. Med den bog var U. indfanget af folkeminderne for livstid. Han tog ud og talte med folk og optegnede deres meddelelser. Desuden fik han de nordsjællandske blade til at opfordre folk til at indsende stof. Han fik afholdt en stor konkurrence i en række sjællandske skoler om de bedste skriftlige beretninger om sagn i folkemunde. Elever på Fr.borg højskole og en del andre høj- og efterskoler rundt omkring i landet blev sat i arbejde med optegnelse af sagn. Frugten af alt dette blev den flittige udgivelse af en lang række folkemindebøger: Nordsjællandsk Folkeliv I-V, omfattende To Nordsjællænderes Erindringer, Folkesagn, Sagn og Tro, Højtid og Dagligt Liv (1921-24); endvidere Liv og Levned I–III, indeholdende To gamle fortæller, Bonde og Borger og Skæbner (1927-29). Også andre landsdele end Nordsjælland inddroges efterhånden under U.s virkefelt, og han holdt sig ikke altid til almuelivet i egentlig forstand: Fynske Sagn, 1929, Friskolefolk I–II, 1931, Sjællandske Sagn, 1932, Kulsvierbogen. 1933, Dansk Folkevid I–III, 1935-42, Fra Stavnsbaand til vore Dage I–III, omfattende Fra Landbrugets Verden, Handel, Haandværk, Fiskeri og Fra Land og By, 1938-40, Fynbo, Jyde og Sjællandsfar, 1941.

Det var en flittig og vidtspændende virksomhed U. udfoldede ved udgivelser på så at sige alle folkemindernes og folkelivets områder, og i hans nordsjællandske folkemuseum findes den håndgribelige illustration til de skriftlige meddelelser. Det kulturhistoriske forfatterskab fortsatte med Frederiksborg Amt i Litteraturen. En Bibliografi, 1946, Kulturbilleder fra Hillerød og Omegn 1801-1848, 1955, Nye Kulturbilleder fra Hillerød og Omegn 1849-1914, 1956, Landsmænd. Tre Livsbilleder, 1957, En Bog om Byskov. Menneske – Skolemand – Tænker, 1960 samt værket Det danske sind I–IX, 1964-69 med titlerne: Landsbyfolk, 1964, Købstadfolk, 1965, Jydsk Sind, s.å., Gribskov fortæller, 1966, Kulsvierbogen, 1967 (1. udg. 1933), Hesten – Menneskets Medhjælp, 1967, Dansk Folkevid I-II, 1968, Fra Landsby og Købstad, 1969. Desuden har han redigeret Hillerødbogen, 1948, årbogen Kultur og Folkeminder, 1949ff og Mindesmærker i Nordsjælland, 1962 samt en lang række festskrifter. Om sin egen slægt har han skrevet Uhrskovgaard og Slægten Uhrskov, 1944, Han var min Fader, 1948 (også trykt m. blindeskrift og opt. på bånd), og 1963 udsendte han Et liv i arbejde. Nogle erindringer.