S. Sørensen, Søren Sørensen, 26.7.1879-31.1.1959, statskonsulent. Født i Oldrup, Hundslund sg, død i Ordrup, begravet Hundslund kgd. Efter at have arbejdet ved landbruget hjemme til sit attende år var S. praktisk landvæsenselev bl.a. på Tune landboskole, derefter elev på Vestbirk højskole 1897–98, Tune landboskole 1899–1900, Askov højskole 1900–01 og på landbohøjskolen hvor han tog landbrugseksamen 1903 og udvidet eksamen i plantedyrkning 1904. 1904–06 var han lærer på Vestbirk højskole, derefter 1906–07 planteavlskonsulent i Vejle amts landboforening, 1907–13 konsulent i Horsens landbrugsforening hvor han kom ind i et stort og alsidigt arbejde vedrørende både planteavl og husdyrbrug, og 1913–15 konsulent for landbo- og husmandsforeningernes kontroludvalg vedrørende avl og forhandling af markfrø. S. foretog i disse år en række studierejser, besøgte bl.a. Island 1905, studerede ved landbohøjskolen i Halle vinteren 1910–11 og undersøgte forholdene for frøavl i Rusland 1914. 1912 udgav han Horsens Landbrugsforenings Historie 1862–1912 og Horsens Andels-Svineslagteri, og i landbrugsbladene skrev han bl.a. om sine rejser. S. havde således en omfattende uddannelse og en mangesidig virksomhed bag sig, da han 1915 overtog stillingen som direktør for Danske Landboforeningers Frøforsyning i Roskilde som han ledede til 1919 i en vanskelig periode hvor han med fasthed bidrog til at holde igen på spekulationen inden for frøavlen. I kollegialt arbejde deltog han som medlem af Foreningen af danske landbrugskandidaters bestyrelse 1908–19, de to sidste år som næstformand.

1919 udnævntes S. til den nyoprettede stilling som Danmarks landbrugskonsulent (statskonsulent) i USA og landbrugsattaché ved gesandtskabet i Washington og generalkonsulatet i Montreal. Den amerikanske toldpolitik skabte imidlertid store hindringer for udviklingen af en dansk-amerikansk samhandel, og 1927 blev statskonsulentstillingen nedlagt. S. havde dog udnyttet tiden godt, og en lang række instruktive beretninger om amerikanske landbrugsforhold, bl.a. Nordamerikas Flæskeindustri, 1927, offentliggjorde han i Landbrugsraadets Meddelelser. Ved en beretning om de landøkonomiske ungdomsklubber i USA 1921 og ved fremskaffelse af midler fra USA til sagens finansiering gav S. et væsentligt bidrag til udviklingen af det tilsvarende landøkonomiske ungdomsarbejde her i landet. Hans virksomhed som iagttager af udenlandske landbrugsforhold indskrænkede sig ikke til Nordamerika, men udstraktes ved en rejse 1924–25 også til Australien, New Zealand og Argentina, og med skriftet Mejeribrug paa den sydlige Halvkugle, 1925 gav han en meget værdifuld, koncentreret og klar oversigt over forholdene hos Danmarks vigtigste konkurrenter på mejeribrugets område. Fra USA rejste S. 1927 hjem over Japan, Kina og Ostindien hvor han navnlig studerede dyrkningen af olieplanter. Han var derefter et par år til rådighed for landbrugsministeriet, var medlem af statsministeriets udvalg for nye markeder 1929 og delegeret ved konferencen i Geneve 1930 angående toldvåbenhvile. 1930 rejste S. atter ud for at varetage dansk landbrugs interesser i udlandet, denne gang til London som medarbejder for statskonsulent Harald Faber der 1931 tog sin afsked hvorefter S. udnævntes til statskonsulent og landbrugsattaché ved gesandtskabet i London. På denne vigtige post gjorde han en særlig værdifuld indsats til gavn for afsætningen af danske landbrugsprodukter. Det blev en bevæget og vanskelig tid efter den omlægning af Englands handelspolitik, der begyndte 1931, og ikke mindst forhandlinger om de store handelsoverenskomster 1933, 1936 og 1939–40 stillede store krav til S.s indsigt og dygtighed. Kvotaordningerne for bacon, kondenseret mælk m.m. nødvendiggjorde stadige forhandlinger, og i forbindelse med kvalitetskontrollen bidrog han til gennemførelsen af en mere ensartet saltning af smørret, bekæmpelse af mug i smør og skærpet sortering af bacon og æg. Blandt hans beretninger fra denne tid kan særlig nævnes Den irske Fristats og Nordirlands Landbrug og Landbrugseksport, 1932 tillige med afhandlinger om britisk handels- og landbrugspolitik i Tidsskrift for Landøkonomi (1937) og Nationaløkonomisk Tidsskrift (LXXVII, 1939). S. havde nogen tid haft ønske om at vende tilbage til Danmark for at blive praktisk landmand. Efter den tyske besættelse 1940 trak han sig i april tilbage fra stillingen, afsluttede manuskriptet til et værk om britisk landbrug, rejste hjem til Danmark et halvt år efter og var i de følgende fem år rådgiver for landbrugsministeriet. 1948 tog han sin afsked. S. var censor ved landbohøjskolen 1943–54 og formand for ugebladet Landets rådgivende repræsentantskab til 1956. Han var æresmedlem af Foreningen af danske landbrugskandidater, Hads herreds landboforening og Horsens landboforening. Hans store interesse for dansk landbrugs historie gav sig bl.a. udslag i at han forærede Tune landboskole sin samling af Rasmus Christiansen-akvareller med motiver fra den populære bondehistorie.

Familie

Forældre: gårdejer Jakob S. (1850–1931) og Mette Sørensen (1855–1934). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Fyns stifts landbrugstid. XIII, 1919 116f. Vort landbrug XXXVIII, s.å. 231; XLVII, 1928 507; XLVIII, 1929 457. Ugeskr. for landmænd LXXIV, s.å. 490: LXXXIV, 1939 470. K. M. Andersen sst. CIV, 1959 82. H. J. Hansen: Danske landboforen.s frøforsyning 1906–31, 1931 især 81–113. Dansk landbrug LXXVIII, 1959 46. Erik Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig