K. Hansen, Kristian Hansen, 2.11.1858-19.4..1941, statskonsulent, landbrugshistoriker. Født i Tarm, død i Gentofte, begravet i Lyngby (Sorgenfri kgd.). H. voksede op i Vestjylland hvor hans liv fra de tidligste barndomsår blev præget af flittigt arbejde dels i hjemmet, dels allerede fra otteårsalderen hos fremmede. Trods de beskedne økonomiske kår lykkedes det ham i ungdomsårene at opnå en solid praktisk og boglig uddannelse. H. tog vinterlærereksamen 1875, var på højskole og blev lærer på sin hjemegn. Samtidig studerede han botanik med særlig interesse for plantedyrkning og ukrudtsplanter, og efter at have lært havebrug og planteskoledrift nogle år hos E. Dalgas i Århus arbejdede han for træplantning, økonomisk havebrug, rodfrugtdyrkning m.m. i Vestjylland. På hans hjemegn ville man knytte H. fast til lærergerningen, men støttede ham dog da han valgte at læse videre på landbohøjskolen. H. tog her landbrugseksamen 1888, underviste på Ladelundgård landbrugsskole 1888-90 og på Lyngby landboskole 1890-1928. H.s hovedindsats kom dog snart til at ligge ved forsøgsarbejdet. Allerede fra omkring 1880 havde han påbegyndt planteavlsforsøg, og da Foreningen til kulturplanters forbedring 1890 lejede et areal ved Lyngby til forsøg med korn og bælgsæd, blev H. forsøgsleder. 1893 sammensluttedes virksomheden med Statens forsøgsvirksomhed, og H. bestyrede frem til 1914 Lyngby forsøgsstation. S.å. nyordnedes konsulentvirksomheden, og 1893-1935 var H. statskonsulent i planteavl for øerne. H.s mangeårige arbejde har en væsentlig andel i den store fremgang for plantedyrkningen i denne periode. Som konsulent var han en utrættelig formidler af ny viden gennem omfattende foredragsvirksomhed der suppleredes med et omfangsrigt fagligt forfatterskab. Foruden forsøgsberetninger forårene 1893-1912 har han skrevet et stort antal artikler, småskrifter og bøger der har karakter af oplysningsskrifter for det praktiske landbrug, bl.a. Markens vigtigste Ukrudtsplanter, 1903, Lucernen, 1907, Staldfoderdyrkning i Husmandsbruget, 1913, Kartoffeldyrkning, 1916 og sammen med G. Fog-Petersen Dyrkning af Korn og Bælgsæd, 1912. H. var medforfatter til nogle af de mest benyttede lærebøger for landbrugsskolerne, således sammen med Chr. Christensen og senere Otto Christensen Landbrugs Kulturplanter, 1891, og sammen med J. Aagaard Gødningslære, 1917. Adskillige af H.s bøger udkom i flere oplag. H. var en af initiativtagerne til lokale gødningsforsøg som han påbegyndte i Københavns amt 1895, og som fortsattes og udbredtes de følgende år under hans ledelse. H. var leder af Statens ukrudtsforsøg 1918-27 og var i det hele taget livet igennem stærkt optaget af bekæmpelsen af ukrudtet som en betydelig del af hans skriftlige virksomhed omhandlede. Ligeledes bidrog han også til planteavlens udvikling gennem forædlingsarbejde med sorter af byg og havre.

Selvom H. stod som sin generations førende skikkelse i planteavlsarbejdet nåede han at yde en omfattende indsats også på andre felter af dansk landbrug. Han var rådgiver for landbrugsministeriet og landhusholdningsselskabet, medlem af talrige kommissioner og udvalg vedr. landøkonomiske forhold. Under og umiddelbart efter første verdenskrig udførte han et betydeligt administrativt arbejde som medlem af ernæringsrådet og brødkornsadministrationen og som formand for det tekniske landbrugsudvalg 1917-23. H. var bestyrelsesmedlem i Kbh.s amts landboforening 1902-11 og i Foreningen af danske landbrugskandidater 1897-1911, 1908-11 formand. Han blev æresmedlem af denne forening samt af De samvirkende landboforeninger i Sjællands stift med flere sammenslutninger. En meget betydelig indsats ydede H. som landbrugshistoriker. 1900 udkom den fortjenstfulde Fortegnelse over danske Landbrugsskrifter, der endnu savner en afløser, og H. opbyggede selv et meget stort dels fagligt, dels landbrugshistorisk bibliotek. På grænsen til hans faglige forfatterskab lå den af ham redigerede Husmandens Haandbog, 1910-16, og i Horns Herreds Landboforening 1863-1913, 1913 og Træk af dansk Landbrugs Udvikling i de sidste halvtreds Aar, 1914 ydede han kyndige og veldokumenterede skildringer af landbrugets omlægningsproces. Han bidrog hyppigt med personalhistoriske artikler til landbrugspressen og skrev J. C. la Cour, 1916. 1898 blev han tilsynsførende ved Dansk landbrugsmuseum i Lyngby, fra 1906 til sin død inspektør for samlingen. Det forekom derfor ikke overraskende at H. skulle redigere en længe ønsket og drøftet samlet fremstilling af landbrugets historie. Fra 1924 til sin død redigerede han Det danske Landbrugs Historie I-V, 1924-45, og bidrog selv med fremstillingen af planteavlens historie. H. valgte sine medarbejdere fortrinsvis blandt landbrugslærernes og konsulenternes kreds hvad der gav de enkelte afsnit saglig indsigt, særlig for.de seneste års vedkommende, men som svækkede de mere historiske perspektiver og gjorde fx fremstillingen af de ældre landboforhold utilfredsstillende også for samtiden. H. står ubestridt som den førende skikkelse i den generation af landøkonomer der udgik fra jævne landbohjem og som trådte frem i 1880erne. Som planteavlsmand var han den ledende efter P. Nielsen, Tystofte, og selv om hans indsats som formidler og historiker havde lighedspunkter med andre samtidiges var H.s format også på disse områder ubetinget det største.

Familie

Forældre: husmand Hans Pedersen (1818-1906) og Kirstine Marie Christensdatter (1822-95). Gift 28.12.1890 i Føvling med.Anne Katrine Laurine Arnesen, født 5.11.1869 i Vamdrup, død 15.1.1954 i Lyngby, d. af banevogter Carl Laurits Theodor A. (1839-1913) og Birthe Marie Andersen (1840-91).

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1920. K.2 1928. K.1 1935.

Ikonografi

Træsnit af Oscar Andersen, 1904. Foto.

Bibliografi

Ugeskr. for landmænd, 1918 167f. Otto Christensen sst. 1928 689-91. J. K. Jensen i Sjællands stifts landbrugstid, s.å. 279f. K. R[aunkjær] i Vort landbrug, s.å. 613f. M. K. [Kristensen] i Jydsk landbrug, s.å. 683-85. Fyns stifts landbrugstid., s.å. 601f. H. C. Larsen i Tidsskr. for landøkonomi, 1941 321-32. Aksel Milthers m.fl. i Ugeskr. for landmænd s.å. 257-65. [Gerhard Nielsen:] K. H. og bøgerne, 1942. Svend Thorsen i Lyngbybogen VI, 1964 141-52.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig