Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.P. Jacobsen

Oprindelig forfatter EHP
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

A.P. Jacobsen, Anders Peter Jacobsen, 17.2.1879-18.1.1963, statskonsulent. Født på Lergård i Vejleby, Ferslev sg., Fr.borg amt, død i Kbh. Efter læreår i praktisk landbrug kom J. 1899 på Tune landboskole og fortsatte herfra til landbohøjskolen, hvorfra han 1902 tog eksamen med udmærkelse – i øvrigt på samme hold som fx Ths. Madsen-Mygdal og H. Hauch. 1903–09 var han lærer ved Dalum landbrugsskole og udmøntede sin pædagogiske virksomhed herfra i Lærebog i organisk Kemi og den stærkt benyttede Hesteracer og Hesteavl (begge fra 1908). Da Madsen-Mygdal overtog skolen 1908, gik J. året efter over i en virksomhed som planteavlskonsulent for Fr.borg amts planteavlsforening og senere De samvirkende landboforeninger i Sjællands stift (1913–19). Dybt fortrolig som han var med planteavlens problemer fik han i efteråret 1917 posten betroet som leder af en særlig kartoffelafdeling under det nyoprettede reguleringsorgan "ernæringsrådet". En analytiskkølig grundholdning der forhindrede ham i alene at vurdere tingene ud fra et landbrugssynspunkt gjorde ham velskikket til at dele sol og vind lige mellem dyrkerinteresser og forbrugerhensyn. Fordelingspolitikkens muligheder – og begrænsninger – søgte han sammen med andre at udnytte inden for en organisatorisk ramme ved i august 1919 at få oprettet Dansk kartoffeldyrkerforening, men endnu inden det nye foretagende havde fået konsolideret stillingen tilstrækkeligt, fejede den store efterkrigskrise 1920–21 denne forening sammen med mange andre af samme slags ud i afgrunden. Denne omstændighed kastede givet en skygge over J.s første virksomhedsår i den nyoprettede stilling som landbrugsattaché ("statskonsulent") ved det danske gesandtskab i Berlin, en post han beholdt helt frem til krigsafslutningen 1945. Det var i forvejen ikke netop en misundelsesværdig opgave at skulle hjælpe tysk-landseksporten tilbage til det "normale" leje efter krigsårene 1914–18s urolige og uforudsigelige afsætningsforhold. Da Tyskland først havde overvundet følgerne af det valutariske sammenbrud 1921–23 og i øvrigt genoptaget kejsertidens toldbeskyttelsespolitik gennem toldtariffen af august 1925, så det dog en tid ud som om landbrugseksporten skulle gå nogle virkelig gode år i møde. Trods kvægeksportfolkenes skumlerier over J.s påståede forkærlighed for hesteeksporten og trods departementschef i landbrugsministeriet J. Wilckes emotionelt stemte irritation over hans nærmest videnskabelige arbejdsmetode stod J. dog uanfægtet som de mange eksportinteressers upartiske og velinformerede hjælper og beskytter. Uforfærdet hævdede han den kætterske opfattelse at dansk landbrug i længden var bedst tjent med en fortsat opretholdelse af den tyske toldbeskyttelse, da noget sådant fastlåste den forældede produktionsstruktur dersteds. I sommeren 1929 kom det til tider noget anspændte forhold til landbrugsrådet – og da i særlig grad dets mægtige generalsekretær A. Høgsbro Holm – ud i en regulær krise. Efter rådets opfattelse demonstrerede J. her en nærmest upatriotisk holdning ved stærkt at anbefale at gå ind på tyske følere om en krisepolitisk motiveret regulering af den danske kød- og kvægeksport.

Da den danske regering, omend noget modvilligt, fulgte rådet i dets afvisende holdning, fik Danmark på intet tidspunkt i disse kriseår indledt virkelig konstruktive forhandlinger med Tyskland. Først da nazisterne efter magtovertagelsen i januar 1933 på det nærmeste dikterede de vilkår, hvorunder samhandelen kunne ske, kom der atter gang i tysklandseksporten. J.s rolle i de lukkede dansk-tyske forhandlinger i trediverne og begyndelsen af fyrrerne er dog endnu ikke klarlagt. Samtidens danske landbrugsopinion hørte dog på anden måde fra J. idet han i Andelsbladet og flere andre tidsskrifter stærkt advarede mod at prisgive balancen mellem landbrugets enkelte driftsgrene, noget som tidens krisepolitik i nogen grad lagde op til (En Samling Artikler om Landbrugets Driftsøkonomi og Afsætning af Landbrugsprodukter, 1938). Efter anden verdenskrigs afslutning fungerede han indtil 1953 som Danmarks repræsentant i FAO-rådet og Marshalllandenes landbrugskomité i Paris.

Familie

Forældre: gårdejer Christen J. (1845–1917) og Hanne Marie Hansen (1841–96). Gift 19.12.1925 i Berlin-Schoneberg (b.v.) med Clara Henriette Eva Dornblatt, født 3.10.1901 i Berlin, død 28.8.1973 i Lyngby, d. af Robert D. (født 1856) og Thekla Herold (født 1861). Ægteskabet opløst.

Annonce

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1934. K.2 1940. K.1 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Fyns stifts landbrugstid. XIII, 1919 116f. Vort landbrug XXXVIII, s.å. 155f; sst. 1929 129. K. Skovgaard i Ugeskr. for landmænd, 1963 67f. Erik Helmer Pedersen: Landbrugsrådet som erhvervspolitisk toporgan, 1979.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Helmer Pedersen: A.P. Jacobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291877