Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sten Bjerke

Oprindelig forfatter PCNie
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Sten Bjerke, 26.10.1916-28.8.1974, skovrider. Født i Kbh, død i Rude, Holsteinborg sg., Sorø amt, begravet Holsteinborg kgd. B. blev student 1935, cand. phil. 1936 og han begyndte derefter på skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor studierne trak i langdrag, afbrudt af deltagelse i modstandskampen og botaniske studier på universitetet. B. blev forstkandidat i 1950 og arbejdede 1950–54 dels i Norge som løvskovskonsulent, bl.a. for Det norske skogselskap, dels i Skåne med planlægningsarbejder for private skovdistrikter. 1952 blev han skovrider på Borringekloster, Krageholm og Bellinge godsers skove, senere også på Knutstorp og Skabersjo. B.s arbejde i de gamle løvskovsområder hvor man nu i høj grad planter gran gav ham en dybtgående forståelse af de økologiske forhold der har fremkaldt den naturlige træartsfordeling i skovene. 1960–63 var B. forskningsstipendiat ved Kgl. veterinær- og landbohøjskole, og han fik nu lejlighed til at uddybe sine økologiske studier. Samtidig var han engageret i fredningsarbejde for Danmarks naturfredningsforening som medlem af foreningens forretningsudvalg og planudvalg 1961–63. Hans kvalifikationer medførte at det i 1963 oprettede kulturministerium hvorunder fredningssager dengang sorterede knyttede ham til sig som konsulent, og i 1965 blev han udnævnt til ministeriets naturfrednings- og landskabskonsulent. Omtrent samtidig oprettedes lærestole i landskabs- og fredningslære ved kunstakademiet, 1963, og ved landbohøjskolen, 1964, og begge steder blev han lærer i faget.

En bærende idé i B.s arbejde var landskabsbevaringen – ikke en egentlig fredning – i forståelse af at mange af vore smukkeste landskaber er kulturskabt: lyngheder, overdrev, enge. Hans store force var iagttagelsen som, støttet af enkle forsøg, bibragte ham forståelsen af de nuværende landskabstypers opståen og dermed bevaring. Hans stilling i kulturministeriet i de år den ny naturfredningslov af 1969 og loven om by- og landzoner, også 1969, blev gennemført medførte at hans synspunkter fik en betydelig indflydelse på lovgivningen, så meget mere som han havde en usædvanlig evne til at overbevise om sine synspunkters rigtighed. Hans modstandere har kaldt ham en farlig mand, og han skånede dem sjældent når det gjaldt om at fremme de interesser han gik ind for. B. udtrykte selv baggrund og mål for fredningsarbejdet på følgende måde: "Vi er ved at forpeste naturen; den stigende forurening, den stigende udnyttelse af jord synes at have som baggrund at man stadig tror der er nok af natur og nok af jord, nok af vand og nok af luft. Det er der ikke mere. Man er nødt til bevidst at forsøge at bevare visse områder som et modstykke til vore byer." (Danmarks Natur XI, 167). Hans litterære indsats er beskeden. De vigtigste arbejder er: Nogle træk af de sydskandinaviske løvskoves udvikling ..., Dansk dendrologisk Aarsskr. I, 373–413, og Om svin og skov i Dansk Skovforenings Tidsskr., 1959 529–40. De under hans ledelse udarbejdede fredningsinteressekort for Danmark, 1971 er af den allerstørste betydning for arbejdet i de lokale fredningsplanudvalg. Sin idé om naturparker viste han ved gennem en meget stor personlig indsats at få gennemført omfattende private fredninger og statslige opkøb af jord i Tystrup-Bavelse området i Sydvestsjælland i 1960erne.

Familie

Forældre: skatteinspektør, senere kontorchef i Kbh.s skattevæsen Oskar Hjalmar B. (1873–1947) og Erna Julie Constance Huld (1880–1950). Gift 1. gang 18.6.1941 i Kbh. med stud. vetr., senere dyrlæge Grete Schottlander, født 18.10.1920 i Kbh. (Mos.) (gift 2. gang 1947 med landinspektør Wagn Ellemann, født 1921), d. af grosserer Louis Frederik S. (1877–1937) og Elna Eichel (1881–1936); ægteskabet opløst 1945. Gift 2. gang 31.8.1948 (b.v.) i Udbyneder med cand. jur. Kirsten Høst, født 8.11.1921 på Frbg., gift 1. gang 1941 med advokat Jørgen Erichsen Hoffmeyer, født 1918, gift 2. gang med Solveig Skat Teilmann, f. Rørdam, født 1910), d. af cand. polit., departementschef Harald H. (1891–1967) og Karen Gulstad (1888–1943); ægteskabet opløst 1957. Gift 3. gang med Kirsten Helweg-Larsen, født 22.12.1932 i Kbh., d. af landsretssagfører Jørgen Meincke H.-L. (1905–77) og Ragna Haugsted (født 1909); ægteskabet opløst. Gift 4. gang 25.9.1967 med journalist Karin Beck-Christiansen, født 28.5.1939 på Frbg. (Solbjerg), d. af grosserer Arne B.-C. (1908–60) og Bodil Lindemann (født 1909).

Annonce

Bibliografi

E. Laumann Jørgensen i Dansk skovforenings t., 1974 247–52.

Referér til denne tekst ved at skrive:
P. Chr. Nielsen: Sten Bjerke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287074