Kjeld Ladefoged

Kjeld Ladefoged, 14.4.1913-11.4.1991, skovrider. Efter realeksamen 1929 og adgangseksamen til skovbrugsstudiet ved landbohøjskolen 1930 fik Kjeld Ladefoged forstkandidateksamen 1935 og blev dr.agro. 1939. 1937–40 var han assistent ved Statens forstlige forsøgsvæsen, 1940–44 forstassistent ved statsskovbruget og 1946 blev han udnævnt til skovrider ved Århus kommunes skove. Han fortsatte som skovridder til 1984.

Titlen på doktorafhandlingen var Untersuchungen über die Periodizität im Ausbruch und Längenwachstum der Wurzeln bei einigen unserer gewöhnlichsten Waldbäume (Det forsti. Forsøgsvæsen i Danm. XVI, 1939). Afhandlingen behandler et vigtigt emne inden for træernes fysiologi, og det er især på dette felt Kjeld Ladefoged udførte sin videnskabelige forskning som foruden længdevæksten af træernes rødder havde periodiciteten i træernes tykkelsesvækst og skovtræernes vandforbrug som emner (afhandlingerne er fremkommet i Vidensk. selsk. biol. skrifter, 1952 og i Physiologia Plantarum 1960 og 1963). Et forstpatologisk emne der er af økonomisk betydning for skovbruget behandlede Kjeld Ladefoged i Undersøgelserover forbindelsen mellem hugststyrke, roddød og råddannelse hos rødgran. 1959 (Dansk skovforen.s tidsskr.).

Kjeld Ladefogeds interesse for træernes fysiologi og biologi blev vakt i hans elevtid hos skovrider H. Mundt, Sorø II skovdistrikt, og blev styrket i hans assistenttid ved Statens forstlige forsøgsvæsen hvor skovbiologen dr. C. H. H. Bornebusch var forstander. Kjeld Ladefogeds videnskabelige afhandlinger, der er skrevet på tysk og engelsk, har påkaldt sig opmærksomhed i udlandet, og 1966 blev han hædret med den fornemme Wilhelm-Leopold-Pfeil pris af universitetet i Freiburg. I sin skovdyrkning bestræbte Kjeld Ladefoged sig for at tage størst muligt hensyn til skovens økologi og biologi. Efter hans opfattelse skal skoven ikke alene producere træ, men samtidig indeholde afvekslende skovbilleder, og den skal give plads til en varieret urte- og svampeflora og et rigt fugleliv.

Ikke alene i skoven, men også gennem populære artikler i aviser og tidsskrifter og gennem foredrag i radio og foreninger samt som deltager i tv-serien Spørg Århus søgte han at skabe et grundlag for at udbrede kendskab til og interesse for skov og skovbrug hos lægmand. Han var formand for Dansk jagtforening 1961-81 og var præsident i Forenede danske motorejere 1972–81. Også andre store organisationer, såvel inden for erhvervsvirksomhed som inden for jagt og naturvidenskab gav Kjeld Ladefoged tillidsposter. 1972 blev han formand for Sparekassen Østjylland, og ved fusionen 1973 mellem denne og Sparekasserne København, Sjælland og Falster formand for Sparekassen SDS 1975-84. 1958–59 var han ledende senior i studenterforeningen i Århus og derefter formand for foreningens venner. Han var medlem af Naturfredningsforeningens bestyrelse. Som formand for Dansk jagtforening var han medlem af jagtrådet, af bestyrelsen for Jagt- og skovbrugsmuseet og af bestyrelsen for Kalø jagtgård hvor han til 1979 var formand for forretningsudvalget. Af forstlige hverv kan nævnes konsulentvirksomhed for Århus universitet med skoven under Sandbjerg i Sønderjylland og for Forhistorisk museum med den del af Moesgård skov der ejes af museet.