Jens Bang, 14.7.1786-9.7.1862, skovrider. Født i Kbh. (Frue), død på Stendalgård, begravet i Vium. B. blev student 1805 fra Herlufsholm og studerede en tid teologi, men på grund af en øjensvaghed måtte han opgive studierne og blev huslærer på Basnæs. Her fik han lyst til naturvidenskaber og skovbrug, tog 1813 landmålereksamen og 1814 forsteksamen i Kbh. Efter en kort tid at have været assistent hos overførster G. W. Brüel på Egelund blev han 1815 skovrider på Alheden med bolig på Stendalgård, og her virkede han i næsten et halvt århundrede utrættelig for træplantningens fremme. I B.s tid som skovrider, 1815–62, udvidedes statens hedeplantager betydeligt. Mange af de ældre plantager trivedes ikke godt og var genstand for stærk kritik. Det er hans store fortjeneste, som E. M. Dalgas skrev 1890, at "han trods alle hindringer vedligeholdt håbet og nærede det hos adskillige, nemlig håbet om, at det dog til sidst skulle kunne lykkes at tilkultivere heder i større stil" (Skovkulturer i Jyllands Hedeegne I, 1890 5). B. havde Frederik

VIs bevågenhed, og kongen opfordrede ham personligt til at udvide plantagerne hvor rødgranen i B.s tid blev hovedtræarten. Foruden for plantagerne på Alheden var han skovrider for Feldborg plantage, Vindum skov, skovene ved Hald og Viborg krat. Han havde forskellige forstlige tillidsposter, bl. a. som medlem af den kommission der i 1820'erne takserede godser som på grund af skatterestancer overgik i statens eje. Han var sandflugtkommissær, formand for tiendekommissionen m. m. Blandt dem der forsvarede statsplantagerne mod de angreb der blev rettet mod dem var St. Steensen Blicher der var ven med ham og som kom meget i hans hjem hvor B.s søster, kogebogsforfatteren Madam Mangor en tid førte hus. – B. hørte ikke til de skrivende forstmænd, og han afholdt sig fra at deltage skriftligt i den offentlige debat om plantagerne. Fra hans hånd foreligger dog en oversættelse fra tysk af C. P. Laurop: Om Opelskning af Birketræer, 1821, og hans egen Kortfattet Vejledning til at opelske Træer paa Jyllands Heder, 1828. Han blev udnævnt til forstråd 1829, justitsråd 1861, virkelig etatsråd 1862. R. 1852. I Kongenshus mindepark findes en mindesten for B. Af B.s efterkommere er adskillige blevet forstmænd, således foruden de ovennævnte, sønnesønnerne Johannes Bang (1865–1955), skovrider på Guldborgsund og Oluf Bang (1890–1961) skovrider i Ringe.

Familie

Forældre: assessor i hof- og stadsretten Andreas B. (1740–1801) og Anna Sybilla Terkilsen (1746–1822). Gift 1. gang 18.1.1816 i Kbh. (Helligg.) med Abel Cathrine Frederikke Preisler, født 11.12. 1792 i Kbh., død 17.10.1824 på Stendalgård, d. af gartner Georg Daniel P. (1760–1812) og Christiane Abelgreen (ca. 1754–1812). Gift 2. gang 28.5.1825 i Sjørslev med Ane Marie Hasle Djørup, (døbt hjemme) født 26.8.1806 i Karup Mølle, Visborg sg., død 10.5.1865 i Odense, d. af mølleejer, senere ejer af Avnsbjerg Laurs (Laurits) Christensen (Christian Abraham) D. (1775–1846) og Ane Sophie Stilling (1773–1858, gift 1. gang 1794 med møller Michael Christensen, død 1801). – Far til Fr. B. Farfar til J. P. F. B.

Ikonografi

Træsnit af H. P. Hansen, ca. 1887.

Bibliografi

G. L. Wad og A. Leth: Medd. om dimitterede fra Herlufsholm, 1875. – F. E. Hundrup: Stamtvl. over Oluf Bangs efterkommere, 1875 50. S. O. Fasting: Lægen Frans Casper Djørups slægt, 1913 37. A. Oppermann i Tidsskr. f. skovbrug X, 1889 193–96.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig