C.H. Schrøder

C.H. Schrøder, Caspar Hermann Schrøder (Schröder), 30.10.1821-7.1.1906, skovrider. Født på Ulfshus ved Haderslev, død på Rørdam ved Wedellsborg, begravet i Husby. S. tilhørte en forstmandsfamilie. Såvel hans far som hans fem brødre var skovridere eller skovfogeder og tre af S.s fastre var gift med forstmænd. S. blev praktisk uddannet i jagt- og skovvæsen, dels hos sin far og dels hos overforstmester F. F. v. Krogh, Nygård ved Haderslev. Her havde S. rig lejlighed til selvstudier i Kroghs righoldige samling af forstlige bøger. Hans interesse for skovbrugslitteraturen holdt sig livet igennem. Krogh var i slægt med lensgreve Karl Wedell og efter Kroghs anbefaling ansattes den kun 24-årige S. som skovrider på Wedellsborg (1845–1906) hvor han opnåede af fejre sit 60-års jubilæum, og således se mange af de bevoksninger han selv havde ladet plante blive storskov. S. fik snart sat system i skovdriften på distriktet hvis areal voksede fra ca. 450 ha 1845 til ca. 1250 1906, inklusive det 1854 tilkøbte Frederiksgave skovdistrikt på ca. 125 ha. Den store arealtilvækst skyldtes S.s plantninger på overdrev og fæstejord af ringe bonitet, især Wedellsborg Banker (1857–72). Det var navnlig nåletræ der blev anvendt, og S. fik lensgrevens tilladelse til at udvinde frøet og til at drive privat frøhandel. Behovet for nåletræfrø var meget stort og Wedellsborg skovfrøhandel havde god afsætning, ikke mindst til Det danske hedeselskab.

Inden for skovdyrkningen er S.s navn knyttet til den "schrøderske tyndingshugst" som S. selv har beskrevet i Reglerne for Gjennemhugning ... (Tidsskr. f. Skovbrug, VI, 1883) og som han selv kortfattet har karakteriseret på følgende måde: Hug det der gør skade og det der ikke længere gør gavn! Tyndingshugst efter denne regel medfører at velformede, livskraftige træer i øverste etage bevares og stedse holdes i god vækst, og samtidig opretholdes en mellemetage og en underetage der giver læ og beskytter skovbunden. I udkanterne skulle træerne udgøre et læbælte og dette opnåede han ved meget stærk tyndingshugst således at træerne bevarede deres kroner fra rod til top. Han var den første herhjemme der gennemførte en læbæltehugst og mange betragtede den med skepsis. S.s assistent og efterfølger som skovrider Vilhelm Larsen (1906–1946) fulgte stort set samme retningslinjer i skovdyrkningen som S. (Wedellsborg Skovbrug siden Forstraad Schrøders Tid, Dansk Skovforen. T. XV, 1930). – S. var en særdeles anset forstmand og han fik til opgave at lægge planer for driften af flere mindre, fynske skove. 1865–69 virkede han som statens tilsynsførende med de private skove på Fyn og fik i den anledning ret til at bære statsskovrideruniform. Han var medstifter af Den fynske skovriderforening og bestyrelsesmedlem af den fynske afdeling af Dansk skovforening. – Forstråd 1869.