Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Friedrich v. Gramm

Oprindelig forfatter HJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Friedrich v. Gramm, Friedrich v. Gram, 6.4.1664-25.3.1741, overjægermester. Død i Kbh., begravet i Ref. k. v.G., der var af brandenburgsk adelsslægt, indkaldtes 1684 til Danmark som jagtpage af sin onkel, den brandenburgske gesandt F. v. Brandt, og blev som sådan sammen med en del forstmænd sendt til Jylland for at bekæmpe de voksende ulveflokke. Om den yderst farefulde og vanskelige overfart over det isfyldte Store Bælt er der bevaret en meget levende beretning fra hans egen hånd. 1702 blev han hofjægermester og jægermester over Sjællands stift og 1718 amtmand over Kronborg og Fr.borg amter. I denne stilling kom han til at udføre et meget nyttigt og yderst fortjenstfuldt arbejde. Mest kendt er hans indsats for sandflugtens dæmpning i egnen omkring Tibirke og Tisvilde. Efter at en dansk mand Lars Thott forgæves havde prøvet forskellige metoder (sandgærder), blev oldenburgeren Johann Ulrich Røhl sat i gang med marehalmplantninger, og v.G. var ham en overordentlig god støtte. Atter og atter understregede han over for regeringen hvilke værdier der stod på spil, og takket være hans ihærdighed lykkedes det at skaffe de fornødne midler. 1738, da arbejdet kunne betragtes som foreløbig endt, rejstes syd for Tisvilde en seks m høj mindestøtte (af Diderik-Gercken). Som overjægermester 1730-41 var v.G. ansvarlig for forordningerne af 18.4.1732 om jagten og af 26.1.1733 om skovbruget hvilken sidste meget detaljerede lov har haft betydning lige op til nutiden. Også på andre måder var v.G. virksom. Sammen med slotspræst Peder Hersleb skaffede han Hillerød by en tidssvarende fattiggård, og senere lagdes med hans hjælp grundvolden til et stort hospital. Også skolespørgsmål interesserede ham meget, og han ud førte et værdifuldt arbejde som patron for Fr.borg lærde skole. v.G. var en myndig og uforfærdet embedsmand der ikke var bange for at tage skarpt til orde når han mente at regeringen begik misgreb. Dette kom tydeligt frem da magister Søren Lintrup 1730 fik kongen til at udnævne en slægtning af sig til rektor i Hillerød trods skolepatronens protest. I Kbh. ejede v.G. den såkaldte G.ske gård (nu hotel d'Angleterre) der ofte var midtpunktet for den københavnske selskabelighed. – Etatsråd 1708. Gehejmeråd 1729. Overjægermester 1730.

Familie

Forældre: kurfyrstelig dragonerkaptajn Eckard v.G. til Grahlow i Neumark og N. N. v.Wreech fra Brandenburg (død 1664). Gift 1. gang 9.11.1700 i Kbh. (Fransk ref.) med Henriette Henry de Cheusses, 11703 (begr.brev 1.10.), d. af marquis Jacques Henry de la Jarrie de C. (død ca. 1675) og Renée de Lauzére (død 1688). Gift 2. gang 1708 med Charlotte Sophie v.Hattenbach, født 26.6.1670 i Rodenberg, begr. 13.11.1734 i Kbh. (Tysk ref.), d. af drost i Rodenberg Ernst v.H. (1617-94) og Anna Katharina v.Haken (død tidligst 1707). – Far til Carl Christian v.'G.

Udnævnelser

Hv.R. 1714. Bl.R. 1730. L'union parfaite 1732.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på mal. af Justus v.Bentum, 1706. Malet som hvid ridder (Gavnø), og to mal. af G. som blå ridder (det ene Fr.borg).

Bibliografi

Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé III, 1896 358; IX, 1922 403. – H. C. Bering Liisberg: Fra gamle dage, 1899 36-46. Aage Friis: Bernstorffeme og Danm. I–II. 1903-19. Edv. Holm i Fra Fr.borg amt, 1907 1-19. Gerh. Hornemann sst. 1909 104-09. K. C. Rockstroh sst. 1911 89-104. Bj. Kornerup sst. 1921 16-24 26f 37f. Samme: Fr.borg statsskoles hist., 1933.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harald Jørgensen: Friedrich v. Gramm i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290156