Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Skau

Oprindelige forfattere Rerup og HLund
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P. Skau, Peder Skau, 5.6.1825-7.3.1917, landmand, politiker. Født i Sommersted, død på Bukshave i Fjelstrup, begravet i Fjelstrup. Som yngre bror til Laurids Skau oplevede S. det nationale røre i Sønderjylland på nærmere hold. I Sommersted skole fik han en god undervisning hos A. Kloster, som han senere satte et minde i Sønderjyske Aarbøger, 1892. 1844–46 var han elev på Rødding højskoles første hold. Personligt samvær med C. Flor der brugte ham som kusk på sine rejser var overordentlig udviklende for ham. I de efterfølgende år fulgte han broderen på rejser i kongeriget. Han kasseredes som soldat efter kort tids tjeneste. Under krigen 1848–50 var han knyttet til efterretningsvæsenet og blev flere gange fængslet. 1853 overtog han fædrenegården som han havde bestyret i nogle år men afstod den igen 1856 til en yngre bror; S. købte selv gården Bukshave i Fjelstrup sogn som han ejede til 1905. Han drev den forsømte gård op og blev med årene en holden mand. S. blev hurtigt en af de førende skikkelser i Haderslev østamt og det er blevet sagt at ingen bonde i denne del af landet i tiden efter 1864 har haft så mange tillidshverv. Allerede 1858 blev han valgt ind i det nyoprettede amtsråd, og da dette opslugtes af kredsdagen 1867 blev han medlem af denne og var det med en afbrydelse på seks år til han blev over 80. Navnlig vejene og skatterne havde hans interesse. Han var medlem af boniteringskommissionen for den nye grundskatansættelse i Haderslev amt 1871–78; i anledning af den omlægning af grundskatterne som dette arbejde var baggrunden for tog han initiativet til en proces mod regeringen som delvis blev vundet ved rigsretten i Leipzig. Han har selv kaldt denne sejr for "den bedste Bedrift i materiel Retning, jeg har været med til". 1868 valgtes han og to andre dansksindede til medlemmer af provinslanddagen i Rendsborg hvor han med dygtighed hævdede Nordslesvigs særstilling og interesser i en lang årrække; han satte igennem at de danske medlemmer indtil 1876 kunne bruge deres modersmål. 1880 blev han ikke genvalgt, men var igen medlem 1886–88, hvorefter en valgreform hindrede fortsat dansk repræsentation. Han var medlem af bankrådet for Haderslev Bank fra dens oprettelse 1875 til sin død, og 1883–86 dets formand; i mange år var han med i bestyrelsen for Haderslev amts landboforening. -1881 valgtes han af provstisynoden hvor han ikke havde sæde til medlem af provinssynoden, og han sad fra 1886 – bl.a. sammen med greve Hans Schack – i den af provinssynoderne valgte salmebogskommission der 1889 udgav den ypperlige evangelisk-lutherske salmebog for de dansktalende menigheder i Slesvig.

Også under de danske sønderjyders kamp for bevarelse af deres nationalitet blev S. østeregnens førende personlighed. Han var medlem af de 47s deputation, var altid i den første organisationsløse tid med i den inderkreds der bestemte den politiske kurs, og han blev senere medlem af Sprogforeningens og Vælgerforeningens bestyrelser. Han tog allerede 1873 til orde mod protestpolitikken, og da han vendte sig kritisk mod H. A. Krüger, kostede det ham i en årrække medlemskabet både af kredsdag og provinslanddag. Under de indre brydninger stod han ved valget 1881 på J. P. Junggreens side, men 1884 da valget klart stod mellem edsaflæggelse og edsnægtelse støttede han Hans Lassen mod Junggreen. Selv opstilledes han ved landdagsvalget i 1. kreds 1881, men opnåede kun 74 stemmer mod Anders Hørlücks 80. Efter Gustav Johannsens død 1901 var det på tale at vælge den 76-årige S. til hans efterfølger, men tanken blev opgivet af hensyn til hans høje alder. Indsigtsfuld, veltalende og i besiddelse af formel sikkerhed og personlig myndighed blev han i kongeriget en meget skattet foredragsholder og fik i sin hjemstavn hyppigt betroet vanskelige ordførerposter; han var således befolkningens talsmand over for M.v. Koller 1899. Levende historisk interesseret blev han en af medudgiverne af Sønderjydske Aarbøger fra 1889. 1908 udgav han den lille bog Blade af Laurids Skaus Livshistorie. Den stod i forbindelse med hans energiske kamp for storebroderens eftermæle. Sit liv har han skildret i Minder fra mit Liv og min Tid, 1909.

Familie

Forældre: gårdejer, sognefoged Jens Lauritzen S. (1795–1863) og Bodil Kjestine Raun (1788–1861). Gift 1. gang 26.9.1850 i Sommersted med Caroline Skytt (Schytt), født 17.12.1830 i Haderslev, død 24.12.1852 i Sommersted, d. af værtshusholder i Haderslev, senere gårdejer i Sommersted Peter Petersen (ved dåben Erichsen) S. (1795–1876, gift 2. gang 1835 med Maria Sophia Petersen, 1809-tidligst 76) og Gjertrud Marie Ravn (1811–33). Gift 2. gang 9.11.1854 i Sommersted med Christine Dall, født 27.4.1832 i Hovst, død 25.1.1859 på Bukshave, d. af gårdejer, sidst i Vejstruprød Andreas Madsen D. (1800–82, gift 2. gang 1839 med Anna Kirstine Ravn, 1820–97) og Anna Catharina Ravn (1808–34). Gift 3. gang 25.4.1860 på Bukshave med Anne Nielsine Christine Bruun, født 19.10.1817 i Lintrup, død 25.7.1879 på Bukshave, d. af grænsekontrollør Carsten Anthon B. (1787–1821, gift 1. gang 1813 med Eleonora Svitzer, 1788–1814) og Anna Jacobsen (1793–1817).-Bror til LauridsS.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Frode Eskesen, 1889. Buste af Carl Martin Hansen, 1905 (Fr.borg) og 1921 (Åbenrå mus.; Skamlingsbanken). Mal. af Agnes Smidt (Folkehjem, Åbenrå). Foto. – Mindesten af N. Hansen Jacobsen, 1925, på Fjelstrup kgd.

Bibliografi

P. S.: Minder fra mit liv og min tid, 1909. Laur. Skau: Brevveksl, med politiske venner, 1966–70. – Johs. Jørgensen: Udv. værker IV, 1915 383f. Nie. Svendsen i Sprogforen.s almanak 1921, 1920 65–70 (optr. i Håbets mænd, ved H. Lausten Thomsen og Nie. Svendsen, Flensb. 1923 271–75). Th. Kaftan: Erlebnisse und Beobachtungen, Kiel 1924 (nyt opl. 1931) = Sehr, des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. XIV 187. Haderslev bank 1875–1925, 1925 172–75. Hans Kau: Den sønderjyske bonde P. S., 1925. A. Svensson i Sønderjyske årbøger, 1953 91–99 (heri breve). H. V. Gregersen sst. 1969 148–79. To ungdomsvenner. H. P. Hanssen. H. V. Clausen, udg. Harald Jørgensen, 1962. Kai D. Sievers: Die Köllerpolitik und ihr Echo in der deutschen Presse, Neumünster 1964 = Quellen und Forsch, zur Gesch. Schlesw.-Holst.s XLVII 102f 143. H. Hejselbjerg Paulsen i Sønderjysk månedsskr. LUI, 1977 193–200. -Papirer i Landsark., Åbenrå.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup, Hans Lund: P. Skau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297464