Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

N.B. Breinholt

Oprindelige forfattere HLars og PStav
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

N.B. Breinholt, Niels Buch Breinholt, 18.5.1832-25.1.1917, landmand, politiker. Født på Sønder Vinkel ved Lemvig, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. var udgået af en vestjysk slægt der gennem nogle generationer havde arbejdet sig op til almindelig anseelse og økonomisk uafhængighed. 1847 blev han elev på realgymnasiet i Hamburg, men vendte hjem ved krigens udbrud foråret 1848. 1850–51 fortsattes hans uddannelse ved praktisk handel i London, derefter i hjemmet ved landbrug og kreaturhandel. 1854–1904 ejede han Vandborg Vestergård. Desuden erhvervede han Møllegård ved Lemvig, Mellem mølle i Ramme, hovedgården Rysensteen ved Nissum fjord (1902–07) og en ejendom i Forballum i Nordslesvig. Han var en overmåde dygtig landmand og en foregangsmand på sin egn ved indførelse af mejeridrift og navnlig ved sin interesse for kvægeksport hvis organisation han gjorde et stort arbejde for, derunder en indsats for oprettelse af en dampskibsforbindelse Esbjerg-Newcastle. Han var overklitfoged for Ringkøbing amt 1868–77 og indlagde sig også fortjeneste af kystsikringsarbejdet.

Politisk gik han landbopolitikerens sædvanlige veje gennem sogneråd (1859–64) og amtsråd (1858–64) til rigsdag. 1861 søgte han forgæves valg til folketinget, men 1870 valgtes han af højre til landstinget i 8. kreds som han repræsenterede til 1910. Det var i tinget særlig landbospørgsmål, den vestjyske havnesag, jernbanepolitik o.l. han beskæftigede sig med, og i disse sager fik han ved den grundighed hvormed han gik til værks og den fordomsfrihed og forhandlingsevne han lagde for dagen en ikke ringe indflydelse. Skønt han var en sikker og slagfærdig taler tog han ikke ofte ordet i tinget. Men han var en selvstændig og frisindet mand der jævnlig i partiet og udvalgene markerede et særstandpunkt. Provisoriepolitikken trættede ham hurtigt, og storpolitisk var han med til at indlede den forhandlingspolitik der lagde spiren til den frikonservative irredenta i højre og som førte til forliget 1894. Sammen med J. J. Bjerre, M. Frijs, Fr. Moltke og H. C. Steffensen indbragte han i landstinget forslaget til forligets rigsdagsbeslutning. Ved ministeriet Sehesteds dannelse var han, ligesom H. N. Hansen, stemt for at "de otte" rent ud skulle nægte ministeriet støtte. Efter det dramatiske sammenstød 22.11.1900 mellem Sehested og Frijs om skatteloven skilte han sig sammen med de øvrige frikonservative ud fra højre og deltog i det frikonservative partis formelle stiftelse ved Phønixmødet 4.12.1902. I dette partis senere forhandlingspolitik med venstreministerierne Deuntzer og J. C. Christensen var han en interesseret deltager. – Etatsråd 1898.

Familie

Forældre: proprietær Niels Munk B. (1801–72) og Ingeborg Buch (1807–82). Gift 10.9.1858 i Visby ved Tønder med Anna Jacobine Knudsen, født 14.4.1839 i Forballum, død 14.8.1921 i Kbh., d. af godsejer Knud K. (1806–66) og Gyde M. Ocksen (1806–84).

Annonce

Udnævnelser

R. 1887. DM. 1892.

Ikonografi

Et par træsnit, bl.a. fra 1888. Foto.

Bibliografi

Max Grohshennig: Slægten Breinholt, 1907 47–53. H. Wulff: Den danske rigsdag 1879–81, 1882. N. Bransager og Palle Rosenkrantz: Den danske regering og rigsdag, 1901–03. Vort landbrug 1917. Nationaltid. 26.1.1917.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, P. Stavnstrup: N.B. Breinholt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287627