Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen W. Larsen

Oprindelig forfatter AkMil
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jørgen W. Larsen, Lars Jørgen Wendelboe Larsen, 10.7.1851-30.12.1931, landmand. Født i Skt. Jørgensbjerg, død på Gårdbogård, begravet på Frbg. Efter skolegang i Kbh. var L. landvæsenselev 1868–69 og kom derefter ind i faderens entreprenørfirma som han var medindehaver af 1873–93. Han ledede udtørringen af Tastum sø ved Viborg 1869–72 og erhvervede 1880 retten til udtørring af Gårdbo sø mellem Frederikshavn og Skagen samtidig med at han købte gårdene Nørre og Søndre Gårdbo. Det tilbageværende søareal på ca. 360 ha udtørrede han 1881–82 og gennemførte derefter med held et vanskeligt kultiveringsarbejde. For at få afgrøderne udnyttet blev det nødvendigt at anskaffe kvægbesætning så ejendommen kunne drives som almindeligt landbrug. Hede- og kærjorder opdyrkedes og opførelsen af de nødvendige bygninger fuldførtes med hovedbygningen 1893. L. genoprettede hermed den gamle herregård Gårdbogård som omkring 1650 var lagt øde af sandflugt. Om virksomheden her har han skrevet Gaardbogaard, 1898. Fra 1893 begyndte han at holde malkekvæg i stedet for fedekvæg, og under påvirkning af B. Bangs arbejde for tuberkulosebekæmpelse søgte han i nogle år forgæves at skabe en tuberkulosefri besætning. Han blev da opmærksom på jerseyracen og foretog 1896 den første indførsel af jerseykvæg til Danmark ved indkøb i Sverige, men samme år rejste han til Jersey og købte et større antal dyr. Gårdbogård blev i de følgende år centrum for en dansk jerseyavl, og L. tog 1902 initiativet til oprettelsen af Foreningen Jersey som han var formand for til 1927. Den kritik der rejstes mod jerseyavlen imødegik han sagligt og stærkt med tilslutning fra docent V. Stribolt der 1901 indledede sine skarpe angreb på den danske kvægavl for utilstrækkelig hensyntagen til mælkeydelsen. L. vandt megen anseelse inden for landbruget og blev højt hædret for sit pionerarbejde, bl.a. af Foreningen af jyske landboforeninger hvor han var medlem af planteavlsudvalget 1900–21 og formand for græsmarkssektionen 1919–26, og af landhusholdningsselskabet i hvis bestyrelse han havde sæde fra 1914 til sin død. I mange år var han medlem af det lokale sogneråd og Hjørring amtsråd og en virksom deltager i ledelsen af egnens landboforeningsarbejde og flere andre organisationer. – Etatsråd 1911.

Familie

Forældre: jordbruger og tømrer, senere entreprenør Jørgen L. (1824–80) og Anna Christiansen (1828–80). Gift 24.8.1876 i Allinge med Engeline Margrethe Thorn, født 24.4.1857 på Hovedgård, Nylarsker sg., død 12.10.1950 på Frbg., d. af proprietær Jens Peter Bidstrup T. (1825–1908) og Johanne Christiane Thorsen (1830–65).

Udnævnelser

R. 1902. DM. 1921.

Annonce

Ikonografi

Relief på mindesten 1943 (Tolne). Foto.

Bibliografi

Slægt ved Th. Hauch-Fausbøll i Berl. tid. 7.1.1932. V. Stribolt: Principperne i vor kvægavl, 1904. J. Kr. Madsen: Jerseykvæget i Danm. fra 1895–1918, 1918 særlig If. Ugeskr. for landmænd, 1921 385f; 1931 440; 1932 29. Jydsk landbrug, 1921 476f. P. Olufsen sst. 1932 13f. Vort landbrug, 1932 19. H. Land Jensen: Jerseykvæget, 1927 særlig If og 24f. J. Moller Nørgaard i Tidsskr. for landøkonomi, 1932 129–31. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Milthers: Jørgen W. Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293320