Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Schroll, f. 1760

Oprindelig forfatter AkMil
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Henning Schroll, f. 1760, 1760-17.1.1833, høravler. Født på Frederiksgave, død på Lykkens-sæde, Salling hrd., begravet i Hillerslev. S. kom i lære hos Arthur Howden, og på dennes anbefaling kom han i forbindelse med den for hørindustriens udvikling meget virksomme Niels Ryberg som gav ham understøttelse til en rejse til Europas mest fremskredne hørdyrkningsegne. 1779 rejste S. over Westfalen til Holland og Flandern hvor han med stor grundighed satte sig ind i de anvendte metoder ved hørrens dyrkning og behandling. Senere drog han til Skotland og var borte i 11 år. Han kom tilbage 1790 og opnåede straks af regeringen et pengetilbud for at kunne aflægge en prøve på sin duelighed. Da prøven faldt heldigt ud tilstodes der ham et betydeligt lån og et tilskud til indkøb af en gård og anlæg af et institut til fremme af hørrens dyrkning og behandling. 1793 købte og sammenlagde han to arvefæstegårde i Højby i Hillerslev sogn under Brahetrolleborg gods. De gamle bygninger blev nedrevet, og i stedet opførtes Lykkens-sæde, og her oprettedes n.å. Høravlingsinstituttet. Under S.s dygtige ledelse udfoldede der sig nu her en ret betydelig virksomhed hvortil staten ydede årligt tilskud. Fra hele landet kom unge bønderkarle til Lykkenssæde hvor de som regel opholdt sig fire-fem år. De modtog derefter som "udlærte hørberedere" 100 rdl. af regeringen til hjælp til anskaffelse af frø og redskaber og en præmie på 20–30 rdl. årlig mod at de fortsatte hørberedningen efter instituttets metode på mindst én td. land. For yderligere at opmuntre til tilgang af lærlinge blev de fritaget for militærtjeneste, og i årene 1799–1832 udgik der fra instituttet 95 lærlinge der spredte kendskab til og færdighed i god høravl over hele landet ligesom der med Lykkenssæde som mønster oprettedes flere hørberedningsanstalter. S. drev selv hvert år ti tdr. land med hør på Lykkenssæde og 20 tdr. land på Brahetrolleborg. Virksomheden havde vist sig at bære god frugt, og den bragte da også S. både offentlig anerkendelse og velstand. – DM. 1809. – Instituttet fortsattes efter S.s død af hans søn, senere stænderdeputeret og landstingsmand Gustav Frederik Schroll, født 6.4.1803, død 7.10.1863, men fra 1849, da værnepligtsfritagelsen var bortfaldet, formindskedes antallet af lærlinge, og ved hans død blev instituttet ophævet.

Familie

Forældre: gartner Johan Georg S. (1733–73) og Catharina Elisabeth. Gift 10.10.1794 i Brahetrolleborg med Adolphine Frederikke Gustavsdatter Ehrenreich, født 1771 i Brahetrolleborg, død 1.1.1842 på Lykkens-sæde, d. af skovrider Hans Gustav E. (ca. 1726–1813) og Dorthea Christine Foss (ca. 1732–1808). – Farfar til G. F. S. og Henning S. (1838–1915).

Ikonografi

Silhouet, gengivet i træsnit 1894.

Annonce

Bibliografi

Carl Gottlob Rafn: Om høravlens vigtighed for Danm., 1803. N. Rasmussen Søkilde: Gamle og nye minder om Brahetrolleborg og omegn, 1870 140f. Ludv. Schrøder: Danm.s hjælpekilder og næringsveje I, 1894 (2. udg. 1913) = Folkelæsn. CC 158–60.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aksel Milthers: Henning Schroll, f. 1760 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297180