Helga Sehested

Helga Sehested, 10.5.1877-27.5.1958, landmand. Født på Gramgård ved Gram, død i Oure, urne på Gudme kgd. Af hensyn til sin fortsatte skolegang blev S. som 13-årig optaget i huset hos sin morbror pastor H. M. Fenger. En så dynamisk og frodig præsteskikkelse som Fenger kunne ikke undgå at præge den på en gang lærevillige og selvstændige S. Tidligt stod det klart for hende at hun ville være landmand, og hun blev da elev hos enkefru Augusta Theisen der videreførte sin afdøde mands forpagtning af Rygård på Østfyn. Herfra kom hun på landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1906. Efter en kortere studierejse til Tyskland blev hun samme år forpagter af Tangegård ved Gudme på Østfyn, en avlsgård under stamhuset Broholm. Desuden blev hun livsfæster på en anden gård under godset, Bjergeskovgård i Lundeborg. I årene 1911–27 forpagtede hun desuden Broholm avlsgård på godt 500 tdr. land. Til hendes omfattende aktiviteter må også henregnes forpagtningen af Gudme præstegård 1916–24 samt oprettelsen af Tange mølle kartoffeltørreri hvorfra hun leverede tørrede grønsager til Tyskland, specielt under første verdenskrig. Landbrugets mekanisering var et emne der optog hende meget. Som den første på sin egn anskaffede hun en traktor, men misundelige bespottere – af mandkøn især – gottede sig da en tung dampdrevet traktor viste sig uanvendelig til vejtransporter. I det hele taget var hun lidt af en udfordring for almindelig tænkemåde eftersom hun red rundt på sine marker på ganske almindelig sadel, ofte med en cigar i munden og dertil brugte ord og vendinger som mændene normalt brugte i konfliktfyldte landmandssituationer. Men kompetent var hun så ganske ubestridt. Hun forlangte det yderste af sine ansatte, ikke mindst de mange piger hun beskæftigede, men gik ikke af vejen for at give dem del i det frembragte overskud. Det var hende en stor skuffelse at ikke hun men fætteren Jørgen Sehested fik lov at overtage stamhuset Broholm efter onkelen Hannibal Sehested som døde barnløs 1924. Det skabte bitterhed hos S., især da fætterens karriere antog en uheldig drejning i retning af det agrarpolitiske. Som formand 1920–53 for Foreningen af kvindelige landbrugere der blev stiftet på hendes initiativ gjorde hun en stor indsats for at få kvinden anerkendt som ligeberettiget med manden i landbruget. Desuden var hun formand for Fadderskabsforeningen for Højer sogn.