C.G.W. Ræder, Carl Gustav Waldemar Ræder, 16.7.1837-22.12.1887, landmand. Født i Kbh. (Garn.), død på Dyrehavegård ved Kolding, begravet i Kolding. I sine første drengeår blev R. opdraget hos moderens forældre i Altona indtil han 1848 kom til Kbh. 16 år gammel blev han sendt til Tyskland for at studere landbrug i teori og praksis. Først arbejdede han på større gårde i Mecklenburg og Lauenborg hvor han bl.a. blev gjort bekendt med roeavlens problemer, derefter studerede han landøkonomi i Jena samtidig med at han ivrigt deltog i studenterlivet. Indtrykket herfra satte sit umiskendelige præg på ham resten af hans liv. På Tirsbæk fik han sin danske landbrugsuddannelse hvorefter han 1862 købte Dyrehavegård ved Kolding. Gennem en omfattende og dygtig indsats fik han genrejst den stærkt forsømte gård. Alligevel fik han tid til at deltage i det faglige og sociale foreningsarbejde på sin egn. Han var formand for Kolding landsogns distriktsråd, landsognets repræsentant i Kolding byråd og desuden parthaver i firmaet Dansk Frøhandel i Kolding. Blandt initiativtagerne til oprettelsen af Kolding herreds landbrugsforening 1869 finder man ikke hans navn, men den nedsatte komité valgte ham senere ind i det forberedende udvalg. Som ordfører ved det stiftende møde i foreningen 26.2.1869 blev R. "næsten enstemmigt" valgt som foreningens formand, en post han bestred i tre år hvorefter han fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem til 1874. R. såhelst foreningen udviklet til at være en lokaludgave af landhusholdningsselskabet. Dyrskue om sommeren og landøkonomiske diskussionsmøder om vinteren skulle være dens fornemste opgave. Denne prioritering af rent faglige opgaver fremfor en konkret indsats til ophjælpning af bondebruget vandt dog ikke større genklang i medlemskredsen, også fordi det fremvoksende modsætningsforhold mellem højre og venstre tilspidsede situationen. Som skribent søgte R. at vinde gehør for sine tanker om en samling omkring de konservative, samfundsbevarende værdier i et dansk storlandbrug, ledet og initieret af praktiske landmænd som han selv. Ud fra sin agrarpolitiske grundholdning vendte han sig lige stærkt mod landbrugets teoretikere og mod den fremvoksende socialisme i byerne. Hans værker Landøkonomiske Breve, 1878–79, Socialøkonomiske Betragtninger med særligt Hensyn til Agerbruget, 1880, Udvandringsspørgsmaalet, 1882 og Landbrugets nationale Betydning, 1883 er præget af samme agrarpolitiske tendens. Desuden er de præget af en stærkt bitterhed over ikke at være blevet hørt, hvad atter leder frem til en unuanceret kritik af de toneangivende inden for landbrugets kreds. Hans kritik af den igangværende modernisering og intensivering og hans advarsler mod at tilsidesætte hensynet til forsvarlig økonomi gjorde ham til talsmand for regnskabsføringens betydning, længe før dette blev taget op i bredere kredse. I den anledning oversatte han Theodor v. d. Goltz' bog Den landøkonomiske Bogføring, 1877, som han udvidede med et velanlagt regnskab. – Broderen Johan Georg(e) Frederik Ræder, født 16.8.1834, død 6.4.1909, blev student 1853, cand.jur. 1860 og s.å. ansat i det slesvigske ministerium. 1872 kom han til Kbh.s magistrats 3. afd. (fattigvæsenet) hvor han 1882 blev kontorchef. Afsked 1906. Han udgav håndbogen Forsørgelse af Trængende efter dansk Ret, 1892 og Om Alderdomsunderstøttelse, Bemærkninger til Lov af 9. April 1891, 1894. Tidligere havde han forsøgt sig som historiker med bogen Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner, 1871 (tillæg 1872) men opgav pga. kritikken. Et.utrykt manuskript fra 1864–65 Om Anglernes Hjemstavn på den jydske Halvø findes på Det kgl. bibl. Justitsråd 1888. R. 1893.

Familie

Forældre: kaptajn, kammerjunker, senere oberst Jacob R. (1798–1853) og Caroline A. Baur (1810–95). Gift 18.5.1866 i Nakskov med Bertha Othilia Aarestrup, født 14.12.1840 i Nakskov, død 2.12.1926 på Dyrehavegård, d. af købmand Frederik Christian Vilhelm A. (1802–67) og Petra Marie Engel (1809–80).

Ikonografi

Tegn. af Peter Møller, 1888, efter fotografi. Foto.

Bibliografi

Landbovennen IX, 1887–88 54. Kolding avis 22.12.1887. Jes Nielsen: Kolding herreds landbrugsforen. 1869–1919, 1919 17–21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig