Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

O.H. Larsen

Oprindelige forfattere EHP og AkMil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

O.H. Larsen, Ole Hansen Larsen, 24.8.1875-5.4.1955, landøkonom. Efter nogle års virksomhed i praktisk landbrug tog O.H. Larsen præliminæreksamen 1895, var derefter på Tune landboskole 1896–97 og på landbohøjskolen 1897–99, hvorfra han 1899 blev landbrugskandidat. I de næste syv år var han lærer ved Forsinge landbrugsskole tillige med at han 1902–06 var konsulent i husdyrbrug og planteavl for Kalundborg omegns landboforening og 1903–06 planteavlskonsulent for Holbæk amts økonomiske selskab. Herfra avancerede han til konsulent i planteavl for De sjællandske landboforeninger 1906–13. I disse år udfoldede han et større landbrugsfagligt forfatterskab, bl.a. De kunstige Gødninger og deres Anvendelse, 1912 (3. udg. 1917) og s.m. Harald R. Christensen en beretning om undersøgelser over jordens kalktrang i Tidsskrift for Planteavl XVII, 1910. Det bragte ham efter tilskyndelse fra prof. T. Westermann naturligt ind på spørgsmålet om de enkelte afgrøders rentabilitet, og 1911 offentliggjorde han resultaterne herfra i Beretning om Landboforeningernes Virksomhed for Planteavlen paa Sjælland 1910. Studieophold hos førende landøkonomer som Friedrich Aereboe i Berlin og Ernst Laur i Zürich 1913 og i Oxford 1914 kvalificerede O.H. Larsen til at overtage den lærestol som var blevet ledig ved V.E. Maars død 1911. 1914 blev han da også professor i almindelig landbrugslære. Allerede det næste år kunne han supplere Maars lærebog Det danske Landbrugs Historie med et supplementshæfte Statistiske Sammendrag og Oversigter, og 1921 udgav han sine forelæsninger i emnet under titlen Landbrugets Historie og Statistik (flere efterfølgende udg.). O.H. Larsen opfatter her landbrugets udvikling fra oldtiden og til nutiden som én lang udvikling frem mod idealtypen: den selvstændige, teknisk-økonomisk duelige familiejordbruger som ud fra kalkulatoriske overvejelser tilrettelægger sin virksomhed. Bogens titel kunne for den sags skyld også have været "Den danske bonde og rentabiliteten".

Indsigt i tekniske og driftsøkonomiske sammenhænge var for O.H. Larsen som for de fleste i samtiden selve "hemmeligheden" bag det danske landbrugs eksceptionelle udvikling gennem en mere end 50-årig omlægningsperiode. Den økonomiske liberalismes grundsætninger om fri konkurrence til verdensmarkedspriser og om landbrugskapitalens totale forrentning blev da knæsat som det eksportorienterede danske landbrugs "grundlov", hvorimod der i lande med selvforsyningslandbrug som fx Ernst Laurs Schweiz praktiseredes visse former for reguleret landbrugsøkonomi. O.H. Larsen var dog på ingen måde dogmatisk i sit liberalistiske grundsyn. Tværtimod var han i modsætning til mange andre landøkonomer ikke uden forståelse for husmandsbrugets særlige problemer. Ved møder i landhusholdningsselskabet i slutningen af 1920'erne og i begyndelsen af 1930'erne fremhævede han husmandsbrugets fortrin fremfor andre brugstyper. Det er da også betegnende, at han aldrig engagerede sig i erhvervspolitiske anliggender. Landbrugsfagligt oplysningsarbejde var det arbejdsområde der stod hans hjerte nær. 1915–31 var han medlem af udvalget for folkelig universitetsundervisning og 1934, samme år som han blev præsident for landhusholdningsselskabet, blev han formand for Samvirksomheden for landbrugsfagligt oplysningsarbejde. Det er også i denne sammenhæng, man må se hans store indsats for Landøkonomisk driftsbureau. Allerede 1914 udarbejdede han på landhusholdningsselskabets, særlig Th. Westermanns, opfordring et forslag til bureauets organisation. I dette forslag tog O.H. Larsen sit udgangspunkt i de allerede eksisterende regnskabs-foreninger, og da bureauet 1918 var blevet en realitet med O.H. Larsen som leder, foregik arbejdet stadigvæk i et tæt samarbejde med de lokale foreninger. Ved nøgtern og forsigtig brug af det indsamlede materiale og ved stor grundighed ved dets tilvejebringelse skabte O.H. Larsen den nødvendige tillid til de foretagne beregninger, således at resultaterne herfra ikke alene kunne anvendes i den erhvervspolitiske argumentation, men også i lovgivningsarbejdet. Sammen med Ivar Dokken skrev han Vejledning ved Landbrugs-Regnskabsføringen, 1926, og desuden offentliggjorde han gennem årene en række artikler om landbrugets udvikling i Danmark og andre lande. I landbohøjskolens årsskrift for 1924 skrev han eksempelvis afhandlingen Sædskifteforhold paa store og middelstore Bøndergaarde i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede.

Studie- og foredragsrejser til udlandet, ikke mindst USA, gjorde O.H. Larsens navn kendt i internationale kredse. Hans landbrugshistoriske bidrag til Axel Nielsens værk Dänische Wirtschaftsgeschichte (1933) bidrog også hertil. Han var ikke en verdensfjern teoretiker, men en praktisk videnskabsudøver som kendte landbrugets problemer indefra. Som professor nærede han en levende interesse for de landbrugsstuderende og forsømte ingen lejlighed til at hjælpe dem med råd og dåd. Det ledte til en række tillidsposter. 1919 blev han medlem af bestyrelsen for den danske afdeling af Nordiske jordbrugsforskeres forening, næstformand 1929 og formand 1938–42. Året efter sin afgang som leder af Landøkonomisk driftsbureau 1945 blev han æresmedlem af Foreningen af danske landbrugskandidater, hvis formand han var 1911–17. Desuden var han 1918–19 formand for De samv. sjællandske landboforeningers planteavlsudvalg, medlem af det tekniske landbrugsudvalg 1917–22, medlem af statens husdyrbrugsudvalg 1927–34 og 1929 medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd. Fra 1923 var han medlem af Kungl. svenska lantbruksakademien, hvortil kom en række andre udmærkelser.

Annonce

Familie

O.H. Larsen blev født i Helsinge, døde på Frederiksberg og er begravet på Solbjerg kgd. Forældre: gårdejer Hans Larsen (1823–1905) og Maren Kirstine Nielsdatter (1838–1912). Gift 28.7.1905 i Tibirke med Betty Margrethe Bro, født 13.2.1878 i Tisvilde, død 21.8.1945 på Frederiksberg, datter af lærer Heller Petersen Bro (1838–1904, gift 1. gang 1866 med Betty Juliane Augusta Holst, 1838–72) og Olivia Christiane Ludvine Kaa (1855–1931). – Far til Ellinor Bro Larsen.

Udnævnelser

Ridder af Dannebrogordenen 1925. Dannebrogsmændenes hæderstegn 1937.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Vort landbrug XXXI, 1912 545; sst. 1935 438. Ugeskr. for landmænd, 1914 266f. L. O. [Pedersen] sst. 1935 534f. Johs. Ridder sst. 1955 240f. P. D[alum] P[etersen] i Fyns stifts landbrugstid., 1935 494. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Helmer Pedersen, Aksel Milthers: O.H. Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293328