F.W. Trojel

F.W. Trojel, Frantz Wilhelm Trojel, 27.2.1746-10.10.1819, godsforvalter, landøkonomisk forfatter. Født i Fuglevig præstegård, Vissenbjerg sg. ved Odense, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). T. blev først undervist af sin far, senere af sin ældre bror som dimitterede ham til universitetet, hvor han læste teologi. Han blev alumnus på Valkendorfs kollegium, men foretrak efter eksamen 1766 landbruget. Han blev forvalter på Ellingegård i Holbæk amt. Såvel landbrugets teori som praksis interesserede ham; allerede fra hans første år som forvalter findes kyndige indlæg fra hans side om emner som hoveri, udskiftning etc. Landhusholdningsselskabet kendte ham fra 1770 som en meget flittig korrespondent, og i 1784 præmierede det ham for to skrifter om forvaltning af et jordegods og om indhegningsproblemer. I 1781 blev han tilknyttet krongodset i Odsherred med den opgave at forestå udskiftningen og andre nye "indretninger" der, og ni år senere afløste han sin svigerfar som forvalter. Det var i de år, A. G. Moltkes landbrugstekniske reformer på Bregentved i form af 10-11 marks "kobbelbrug" og udskiftning var retningsgivende for moderne landmænd. T. ville som sin svigerfar gerne kombinere markomlægningen med udskiftning og udflytning, men begge var de indstillet på at gå på kompromis med sidstnævnte, om blot kobbelbruget blev indført. Rentekammeret ville dog ikke høre tale om noget sådant, og resultatet blev nogle mønstergyldige udskiftninger på krongodset. Men da bønderne i henved ³/₅ af tilfældene var indstillet på at flytte ud på deres nye marker blev omkostningerne noget større end budgetteret. I 1780ernes begyndelse valfartede folk til Odsherred for at se på Hansens og Trojels udskiftninger. T. var altid meget lydhør over for bøndernes problemer, især dem der knyttede sig til landbrugsvirksomheden. Socialt sindelag i moderne forstand havde han derimod næppe; husmændene var for ham først og fremmest landbrugets arbejdere. Som medarbejder ved forskellige tidsskrifter leverede ham en række bidrag til tidens landøkonomiske debat, såsom landvæsenets forfatning 1787, Københavns forsyning med levnedsmidler 1789, de vigtigste sorter popler og pile 1800 og om aktuelle handelsbalance-problemer 1813. Fra 1817 til sin død var han medudgiver af tidsskriftet Den oeconomiske Correspondent (1817-22) hvori han kraftigt tog til orde for en modernisering afsåvel landbrugsteknikken som -politikken. Som agrarpolitikerne senere i århundredet krævede han aktiv handelspolitik i form af toldbeskyttelse og eksportstøtte. I mange år var han desuden landvæsens- og forligskommissær, og under krigen 1807-14 var han en meget aktiv chef for kystmilitsen.