William Halling

William Halling, døbt Vitus, 19.3.1744-12.4.1796, godsejer. Født i Hårslev på Sjælland, død i Dronninglund, begravet i Ålborg. H. blev 1759 assistent i Asiatisk Kompagnis reserve, kom 1760 til Tranquebar og nogle år senere til College på Malabarkysten hvor han avancerede til overassistent, kom i strid med opperhoved P. Scheel og vendte 1766 tilbage til Tranquebar hvorfra han fik pas til Bengalen for at gå i engelsk militærtjeneste. H. kæmpede under lord Clive med de indiske fyrster, steg til kaptajn og deltog, formentlig i spansk tjeneste, i erobringen af Manila. H. skaffede sig i disse år en betydelig formue og vendte hjem omkr. 1772. N.å. købte han brigadértitlen for 1000 rdl. og indgik 24.8.1773 ægteskabskontrakt med Lindenpalm på datterens vegne, hvorefter H. fra 1.5.1774 skulle overtage Tirsbæk for en billig pris og desuden have 10.000 rdl. i medgift. Efter vielsen boede parret en tid i Kbh. hvor H. 1773-75 var blevet meddirektør i Asiatisk Kompagni, 1773 havde fået generalmajors rang og s.å. købte Bryskeborg, af H. omdøbt til Williamsborg, af svigerfaderen. 1776 byttede han Tirsbæk med grev C. H. G. Moltkes gods Dronninglund i Vendsyssel og endvidere erhvervede han Petersholm ved Vejle, Kærgård i Hunderup sogn og en større gård i Ålborg, det senere Hotel Phønix som han lod pragtfuldt indrette. 1776 blev han hvid ridder for 10.000 rdl. i betaling og 1783 fik han adelspatent. – H. er gået over i traditionen som en brutal bondeplager og bizar skikkelse. Utvivlsomt var han særpræget i optræden og livsform, bl.a. med sin indiske tjener som han 1778 lod døbe i Dronninglund. Han kunne formentlig optræde som en hårdhændet husbond, men skilte sig her næppe ud fra flere samtidige. H. byggede 32 soldaterhuse på Dronninglund gods, lod drenge oplære i håndværk, opmuntrede husflid og ansatte 1780 en læge på godset. 1787 blev Dronninglund bedømt som et veldrevet gods med gode vilkår for bønderne. H.s racehygiejniske bestræbelser var i tidens ånd, og hans faste regimente på godset var en videreførelse af grev Moltkes holdning. 1796 stiftede han et legat for godsets fattige. Det var sikkert H.s fremmede baggrund, hans orientalsk prægede pragtlyst tillige med en særpræget optræden der skabte legender om hans person. – Forholdet til hustruen var ikke lykkeligt, og hun boede en tid adskilt fra ham. Efter H.s død solgte hun 1806 Dronninglund og flyttede til Keldkær hvor hun døde i stor velstand.