Toke Skjalmsen, d. .ca. 1145, godsejer, klostergrundlægger. Død i Fjenneslevlille k., senere overført til Sorø klosterk. S. optrådte efter Knud Lavards drab sandsynligvis som sine brødre blandt sjællændernes ledere (1131). Grebet af det kirkelige opsving lagde han sammen med sine brødre Ebbe og Asser Rig planer om at stifte et kloster i deres hjemstavn, men han følte døden nærme sig inden forehavendet var kommet til udførelse og skænkede da halvdelen af sin hovedlod til det vordende kloster. Tillige overgav han hemmeligt Asser Rig seksten mark guld til opførelse af kirken (ca. 1145). Af Tokes og deres eget gods grundlagde Ebbe og Asser dernæst Sorø kloster, og Asser døde som munk i klosteret. S. blev jordet i Fjenneslevlille kirke men Absalon overførte senere hans og Skjalm Hvides ben til Sorø kloster hvis grundlægger han frem for nogen anden måtte kaldes.

Familie

Forældre: Skjalm Hvide (død ca. 1113). – Bror til Asser Rig og Ebbe S.

Bibliografi

J. E. Boesen: Skjalm Hvide og hans slægt, 1900 = Sorø akad.s progr. 1900 22f. Sorø. Klosteret, skolen, akademiet I, 1923–24 53f. John Danstrup i Festskr. til Erik Arup, 1946 67–87. Tage E. Christiansen i Det skabende menneske I, 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig