Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theodor Rosenørn-Teilmann

Oprindelige forfattere HLars og PEng

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Theodor Rosenørn-Teilmann, Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann, 17.9.1817-10.1.1879, godsejer, minister. Født på Rindomgård ved Ringkøbing, død på Orebygård, begravet i Torstrup ved Varde. R.-T. blev student 1835 fra Sorø akademi, cand. jur. 1841, volontør, fra 1845 auskultant i rentekammeret, var 1847–48 tilknyttet stiftamtet i Maribo, 1849 konstitueret amtmand på Bornholm og 1850 konstitueret sekretær hos indenrigsminister M. H. Rosenørn. 1851 blev han borgmester i Fredericia og var 1853–59 herredsfoged i Skads herred. Ifølge sin faster Ingeborg C. R.-T.s testamentariske bestemmelse overtog han stamhuset Nørholm ved Varde ved hendes død 1861 og dermed pligt til at føre navnet Teilmann. R.-T. var en fremragende dygtig godsejer hvis 18-årige ledelse af stamhuset satte sig dybe og varige spor. Fæstegodset afhændedes og godsets drift moderniseredes. R.-T. foretog omfattende plantninger der efter hans død fortsattes efter hans planer og blev et betydningsfuldt led i den jyske hedeplantning. Samtidig tog han levende del i politik og var 1859–66 medlem af landstinget for 11. kreds, 1861–66 af rigsrådet og 1868–79 kongevalgt landstingsmand. Han tog i sine første rigsdagsår livlig del i debatten om juridiske og agrariske spørgsmål, bl.a. fæstesagen. Efter 1864 arbejdede han nært sammen med de nationale godsejere, studenterkammeraten og vennen fra Sorøtiden C. E. Frijs, C. A. Fonnesbech, G. F. O. Zytphen-Adeler, J. B. S. Estrup og Erik Skeel. I modsætning til den ældre generation af godsbesiddere der havde holdt sig tilbage fra politik efter 1848 gik de nationale godsejere aktivt ind som opposition mod de nationalliberale. R.-T. var medforslagsstiller til Estrups forslag til landstingets sammensætning 1865 hvorefter jordbesiddelse skulle være grundlaget for valg af flertallet af landstingsmænd, ikke pengeindtægt og slet ikke den indtægt der havde "sin kilde i selve statskassen" hvormed de nationalliberale professorer og embedsmænd sattes på plads. R.-T. var med sin juridiske viden og skoling en af Frijs' hovedstøtter i kampen for den reviderede grundlov og overtog kultusministeriet i hans regering 1865. Desuden fungerede han som justitsminister fra aug. 1866 under C. Leunings sygdom og overtog efter hans død hans portefølje sept. 1867 idet han afgav kultusministeriet undtagen Det kgl. teater til P. C. Kierkegaard. Han nedsatte teaterkommissionen der resulterede i Det kgl. teaters nye bygning 1874 og gennemførte love om æresoprejsning og sagførervirksomhed. Valgmenighedsloven havde hans personlige sympati, men han ville ikke have haft den gennemført før en kirkeforfatning var realiseret. Aug. 1868 gik R.-T. af som minister af helbredshensyn. Han var medlem af bestyrelsen for landbygningernes brandforsikring og fra 1871 af Privatbankens råd og fra 1876 af hedeselskabets repræsentantskab. Han var almindelig anset som en retlinet, samvittighedsfuld mand med ægte samfundsfølelse. – Kammerjunker 1846. Kammerherre 1862.

Familie

Forældre: amtmand, kammerherre, senere stiftamtmand i Århus Peder Otto Rosenørn (1778–1828) og Ingeborg Christiane Wormskiold (Ingeborg Christiane Rosenørn, 1784–1859). Gift 11.7.1850 på Nørholm med Christine Marie Rosenørn, født 4.12.1821 i Varde, død 20.12.1852 i Fredericia, d. af byfoged i Varde, senere stiftamtmand i Århus Carl Gustav R. (1784–1858) og Mette Margrethe Wormskiold (1786–1858).

Udnævnelser

R. 1865. K1. 1866. DM. 1868.

Annonce

Ikonografi

Mal. af A. Schiøtt, 1856 (Nørholm). Afbildet på træsnit af ministeriet Frijs 1865 af H. P. Hansen, 1866. Buste af Nicolai Schmidt, 1871 (Ribe mus.j. Træsnit 1879. Foto.

Bibliografi

N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892–1916 (reproudg. 1973). Ingeborg Kristiane Rosenørn-Teilmann: Lidt om Nørholm og dens beboere, 1895 (2. opl. 1909) 24–30. A. F. Krieger: Dagbøger III–VIII, 1921– 43. Sofus Høgsbro: Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I, 1924. Bj. Kornerup i Kirkehist. saml. 6. r. I, 1933–35 689; sst. 701–04; II, 1936–38 190 207 208 211 212 213 215 (H. Martensens visitatsdagbøger). Bj. Kornerup i Pers.hist. t. 10.r. IV, 1937 76 78–81 (heri brevveksl, med Martensen). De danske ministerier 1848–1901, ved Sv. Thorsen, 1967.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Larsen, Povl Engelstoft: Theodor Rosenørn-Teilmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296594