Sidsel Ulfstand

Sidsel Ulfstand, d. 1575, godsejer. 20.6.1552 blev U. enke med syv børn der dog alle var ude over den første barndom. Man skulle tro at hun nu havde nok at gøre med at passe sine børns opdragelse og driften af sine store gårde: Ljungby i Skåne, Tim i Nørrejylland og senere også Bønnet på Falster som hun arvede fra sine barnløse brødre Arvid (død 1539) og Gert (død 1560). Alligevel beholdt hun et af sin mands len, Villands hrd. (i det nordøstlige Skåne) som hun fik livsbrev på 1554. Derudover fik hun endda tid til at færdes ved hove. 1559 var hun blandt de fruer der fik brev om at "drage" den store og den lille sal på Kbh.s slot, og fra 1565 har vi fra Frederik IIs kammerjunker Eggert Ulfeldt nogle breve der viser at hun syede den kgl. ungkarls skjorter og førte tilsyn med hans mere intime garderobe. – Materiale i hendes og mandens velbevarede arkiv giver indtryk af U. som en dygtig godsejer med megen økonomisk sans. Under syvårskrigen erhvervede hun ved lån til kronen i Ramsø og Tune herreder noget pantegods som kongen dog atter indløste 1574. Efterhånden som sønnerne blev voksne måtte hun udlægge dem en del af sine besiddelser. Hun boede mest på Ljungby, men opholdt sig også jævnlig på Bønnet hvor hun opnåede kaldsret til sognekirken i Horbelev (1565). Hun holdt med strenghed sine præster til et sømmeligt levned; en af dem, Hr. Jakob – formodentlig præsten i Ljungby – der heller ikke synes at have været nogen forfulgt uskyldighed, måtte ty til lensmanden for gennem ham at bede U. om godt vejr. Stærkest vidner det dog om hendes kraftige personlighed at hun holdt ud i det udsatte grænseherred under krigen da hun år efter år skulle skaffe tilførsler frem til hæren, udskrive bønder til krigstjeneste, inddrive skatter, sørge for reparationer af veje, broer og fæstningsværker osv. midt i en udpint og opsætsig befolkning.