R.A. Westenholz, Regnar Asker Westenholz, 5.2.1855-8.1.1925, godsejer. Født på Mattrup, død sst., begravet i gravlunden sst. W. fik sin uddannelse i det fædrene firma Westenholz' Brothers i London og var 1874-90 associé deri. 1883 havde han imidlertid efter en bror overtaget godset Mattrup som han drev til 1920. Eftersom de 3/4 af arealet var skovklædt, lå det lige for at gården rådede over sit eget vanddrevne savværk hvortil var knyttet et mølleri og et uldkarteri. Disse forudsætninger var i sammenhæng med en kraftig påvirkning fra faderen med til at bestemme W.s hele virke. Danmarks stigende tilknytning til det engelske frihandelsområde måtte for W. betyde at Danmark helhjertet sluttede op omkring frihandelsdoktrinerne. Da 1880'ernes almindelige depression i næste årti forværredes til en generel krise for landbruget måtte en ideelt tænkende liberalist som W. med største agtpågivenhed følge den intensiverede debat i danske landbokredse om fordele og ulemper ved en beskyttelsestold på landbrugsvarer. Selv om han ud fra sin overbevisning måtte afvise enhver tale om en landbrugstold mente han dog som de fleste af den tids landmænd at der ad lovgivningens vej kunne og burde gøres meget mere for at fremme erhvervets interesser. Derfor gik han stærkt og aktivt med i protestbevægelsen Danmarks agrarforening som den fynske proprietær F. Andersen-Rosendal fik rejst foråret 1893. W. var fra begyndelsen medlem af den jyske afdeling uden dog at komme helt til tops.

De toneangivende agrarer af det store hartkorn så modsat W. i toldbeskyttelsen en oplagt mulighed for at forbedre landbrugets økonomi. Da agrarforeningen under Andersen-Rosendals ledelse syntes at støtte højre-regeringens toldprotektionistiske linje sammenkaldte W. de jyske landmænd til et stort folkemøde på Mattrup 26.9.1899. Her fik han tilslutning til en udtalelse, "Mattrup-resolutionen" hvor man i retoriske vendinger bekendte sig til frihandelen. Da den næste år blev afleveret til kongen havde mere end 20 000 landmænd sat deres navn under. Da Andersen-Rosendal "af personlige grunde" trak sig tilbage som agrarforeningens præsident ved generalforsamlingen i Odense 20.7.1903 blev W. valgt som hans efterfølger, men måtte dog acceptere to medpræsidenter, amtsrådsmedlem G. Jacobsen, Gelsted (venstre) og grev A. G. R. Tramp, Værløsegård som havde vakt opsigt i konservative kredse gennem sin tilslutning til systemskiftet 1901 og sin kritik af dansk militarisme. Mattrup-resolutionen blev nu et centralt programpunkt for agrarforeningen og det fik i sig selv mange agrarer til at opsige medlemskabet. Da W. heller ikke evnede at forene sin idealistiske grundholdning med et gustent formandsoverlæg måtte han efter tre års forløb vige formandssædet for M. E. Kirketerp. Men da var agrarforeningens dage allerede talte. Ufortrødent fortsatte W. dog sin agitation og kunne her påregne lydhør opmærksomhed fra engelske kredse. Politisk set var han frikonservativ. I årene 1898-1901 var han medlem af Klovborg-Tyrstrup-Grædstrup sogneråd og 1909-10 dets formand samt 1910-16 medlem af Skanderborg amtsråd.

Familie

Forældre: etatsråd, godsejer Regnar W. (1815-66) og Mary L. Hansen (1832-1915). Gift 18.9.1888 i Lyngby med Ulla Nathalia Grut, født 14.6.1860 i Kbh. (Holmens), død 17.4.1940 i Nærum, d. af dr.med., reservekirurg, senere professor Edmund Hansen G. (1831-1907) og Bertha C. Hoskiær (1832-1911). Navneforandring fra Hansen 12.6.1882. – Bror til Mary (B.) W. og Aage W.

Ikonografi

Mal. af Margrethe Svenn-Poulsen, 1911. Træsnit. Foto.

Bibliografi

Agrardagbl. 27.7. og 31.8.1903 samt 20.7. og 23.7.1906. Horsens folkebl. 9.1.1925. Tidsskr. for landøkonomi, s.å. 103f. Erik Helmer Pedersen i Fynske årbøger IX, 1965 153-225.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig