Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Sehested

Oprindelige forfattere CBjø og AkMil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Knud Sehested, 4.12.1850-28.8.1909, godsejer, landbrugsminister. Født på Broholm, død på Addithus, begravet i Gudme. S. blev student 1869 (Herlufsholm), cand. jur. 1874, volontør i indenrigsministeriet 1876, assistent 1878, fuldmægtig 1886, kontorchef 1893 og departementschef 1894 for det da oprettede landbrugsdepartement. Han ejede fra 1884 den store skovejendom Addithus syd for Salten Langsø, hvortil også hørte landbrug, og fra 1893 Tøstrupgård (tidligere Christinebjerg) ved Kolind. Fra landbrugets side havde man længe næret ønske om et selvstændigt landbrugsministerium, og da dette endelig oprettedes 1896 under ministeriet Reedtz-Thott hilste man med glæde valget af S. til Danmarks første landbrugsminister. Både gennem sin embedsvirksomhed og som godsejer havde han direkte føling med landbruget, og med stor energi og dygtighed tog han opgaverne op. Det lykkedes ham at gennemføre vigtige love om jords udstykning og sammenlægning, om tilsyn med udførsel af fersk kød, om fabrikation og forhandling af margarine og om vands afledning. På andre områder forberedte han en lovgivning der først gennemførtes af hans efterfølgere, således om handel med gødnings- og foderstoffer der standsedes af højres handelsrepræsentanter, om jordlodder til landarbejdere der vedtoges i folketinget, men standsedes af godsejerne i landstinget, og endvidere om landøkonomiske forskudsforeninger, om kvægtuberkulosens bekæmpelse, om statskonsulenter og om forskellige fiskeriforhold. S. opnåede samarbejde med venstregrupperne, men blev mødt med stærk modstand fra den ikke agrarprægede fløj af højre der allerede kort efter hans tiltræden som minister skarpt angreb en tale han havde holdt ved Agrarforeningens generalforsamling i Odense hvor han bebudede en mere aktiv landbrugspolitik og til støtte derfor krævede et politisk program for foreningen. Kun et år varede S.s ministertid, og da ministeriet efter den foreløbige standsning af dets landbopolitik trådte tilbage 1897 fulgte han ikke med over i den nye regering. Men han havde da markeret det nye landbrugsministeriums position og understreget dets særlige opgave som varetager af erhvervets direkte økonomiske interesser, hvad der kom til at præge dette ministerium i en lang årrække. Fra landbruget modtog han varm anerkendelse, og allerede 1898 valgte man ham til præsident i landhusholdningsselskabet hvor han i de følgende år øvede en betydelig indflydelse på selskabets virksomhed. 1905 deltog han i oprettelsen af Det internationale landbrugsinstitut i Rom og var fra n.å. Danmarks repræsentant ved instituttet. Da Dansk landbrugsmuseum 1906 overgik til staten blev S. formand for dets bestyrelse. Han var fra 1902 formand for Det kgl. danske haveselskab og deltog i ledelsen af flere andre organisationer hvor han overalt gjorde sig stærkt gældende både i kraft af sin sociale stilling, myndige optræden, begavelse og overordentlige energi. S. var en respekteret skikkelse i 1890ernes politik der nød tillid fra meget brede kredse i landbruget på grund af hans ubetvivlelige saglige format og vilje til at fremme erhvervets interesser. I politik var S. ikke længere i forgrunden; han sluttede sig til "de otte" og var 1901 opstillet i Skælskør som modstander af broderens regering og 1903 som frikonservativ. -Kammerherre 1898.

Familie

Forældre: stamhusbesidder, senere kammerherre F. S. (1813–82) og Charlotte C. Linde (1819–94). Gift 26.1.1883 i Kbh. (Cit.) med Ellen Sophie Magdalene Bech, født 11.9.1859 på Valbygård i Slagelse, død 8.1.1941 på Addithus, d. af godsejer, senere hofjægermester August B. (1815–77) og Kirstine M. Rothe (1823–86). -Bror til Hannibal S. (1842–1924) og Hilda S.

Udnævnelser

R. 1894. DM. 1905.

Annonce

Ikonografi

Mal. af K. Zahrtmann, 1872, som model for Struensee til Scene fra Chr. VII's hof. Mal. af Johan Gudmundsen-Holmgreen, 1891. To træsnit, det ene af H. P. Hansen, 1896. Mal. af J. C. Schlichtkrull, 1916 (Broholm). Foto.

Bibliografi

Nationaltid. 8.6.,11.6., 12.6. og 30.6.1896; sst. 20.1.1899 og 29.8.1909. Th. Graae i København 10.6.1896. Ugeskr. for landmænd 7.r.I, s.å. 283; 8.r.I, 1897 296; 1909 497f. J. C. la Cour i Tidsskr. for landøkonomi, 1897 28f. H. Hertel sst. 1909 601–07. Slagelseposten 25.3.1901, 9.1., 12.1. og 13.1.1903. Horsens dagbl. 30.8.1909. Berl. tid. 31.8. s.å. Sorø amtstid. s.d. H. Hertel: Det kgl. da. landhusholdningsselsk.s hist. II, 1919 27f. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Aksel Milthers: Knud Sehested i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297339