Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gørvel Fadersdatter Sparre

Oprindelige forfattere TJx og PCol
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gørvel Fadersdatter Sparre, Gjørvel (Gyrvel) Fadersdatter Sparre, 1509 (måske først 1517)-20.4.1605, godsejer. Født på Hjulsta, Södermanland, død på Börringe kloster, begravet i Lunds domk. S. er både ved sin herkomst og gennem sine tre ægteskaber en udpræget eksponent for senmiddelalderens og renæssancens interskandinaviske adel. Hun blev tidligt forældreløs og var da ved skæbnens lunefulde spil eneste arving til vældige svenske og norske besiddelser, bl.a. det berømte Giske i Søndmøre som hendes morfar, Knut Alvsson, havde arvet fra sin mor og farmor der begge var rige norske adelsdamer. S. var ved siden af Erik Ottesen Rosenkrantz Norges største godsejer i 1500-tallet, og naturligvis et eftertragtet parti. Kun få måneder efter at hendes første mand var druknet på Mälaren ægtede hun - vistnok uden forudgående bekendtskab – den langt ældre skånske rigsråd og godsejer Truid Ulfstand som havde truffet hende på en gesandtskabsrejse i Sverige, men ellers var lensmand i Varberg. Året efter hendes ankomst til Halland bragte grevefejden hende den ubehagelige oplevelse at landsknægtføreren Marcus Meier overrumplede Varberg. Mens Truid undslap måtte S. døje et fjorten måneders fangenskab, hvorunder hun fødte sit eneste barn, Niels Ulfstand 15.11.1535. I de følgende år havde Truid fuldt op at gøre med at forsvare S.s norske arv mod norske og svenske fordringshavere som Inger Ottesdatter Rømer til Østråt og den svenske rigsråd Ture Jönssons sønner; han sejrede over hele linjen og bjærgede noget af det gods hustruens forfædre havde skænket kirken. Senere opstod der bitter strid mellem S.s tredje mand, Lave Brahe og Truids sønner af første ægteskab om norsk gods som Truid havde andel i, men ved personligt at rejse til Norge lykkedes det Lave Brahe og S. at redde halvdelen deraf ved en retslig afgørelse i Oslo 1552. Fire år før var hendes søn død på rejse hjem fra Tyskland med sin stedfar. Til sorgen kom uhyggelige optrin ved begravelsen idet Truids søn af 1. ægteskab sigtede Lave Brahe for andel i drengens død. Ved den påfølgende retssag blev han fuldstændig renset; men af gods fik S. kun tilkendt Truids morgengave (1551); dog beholdt hun i adskillige år Torup. Værst gik det med hendes svenske gods som Gustav Vasa, der ikke yndede danske godsejere på svensk grund, beslaglagde efter en strid med Lave Brahe (1559). Efter Lave Brahes død (1567) havde S. ingen mandlige pårørende der kunne forsvare hendes besiddelser. Intet under derfor at hun efter syvårskrigen viste den danske regering imødekommenhed da den ønskede at erhverve hendes store norske godser når hun til gengæld kunne få erstatning i Skåne hvor hun vel gennem sine to sidste ægteskaber var kommet til at føle sig hjemme; tilmed havde hun ifølge sine egne ord i sit testamente kun lidt tilovers for den svenske familie. Ved en række transaktioner kom kronen i tiden 1574–99 i besiddelse af hendes mere end 600 norske gårde. 1574 afstod S. således Giske gods, otte år senere skødede hun alt sit gods på Vestlandet og nordenfjelds samt på Shetlandsøerne til den danske krone mod gengæld i skånsk gods, 1586 forærede hun kronen ca. 50 gårde i Gudbrandsdalen, og kort efter at Christian IV var blevet myndig 300 gårde søndenfjords ligeledes uden erstatning. Blandt rækken af livsvarige, frie forleninger var Börringe kloster (1582) hvor S. boede i sine senere år. 1601 gav hun Christian IV skøde på alt sit svenske arvegods som den meste tid havde været beslaglagt, samt på sine godser i Skåne og Halland, og endelig indsatte hun s.å. ved sit testamente kongen som sin universalarving. Skødet af 1601 bidrog sit til at øge spændingen mellem de nordiske riger idet hertug Karl hævdede at det stred mod Sveriges lov. På grænsemødet i Flakkebæk 1603 kom det til et forlig hvorved S. fik sine godser tilbage med erstatning for de tilbageholdte indkomster; hun måtte afhænde dem til hvem hun ville når det ikke stred mod svensk ret. Man forstår godt at kongerne, særlig Christian IV, viste en sådan undersåt al mulig opmærksomhed i form af personlige besøg, gaver osv. Øverstesekretæren i danske kancelli, Sivert Grubbe, der stod S. nær på hendes gamle dage, omtaler hende som en udmærket kvinde der havde været som en mor for ham. Over for sine undergivne skal hun have vist megen humanitet.

Familie

Forældre: Fader Nilsson (S.) (død tidligst 1520) og Bodil Knutsdatter (Tre Roser). Gift 1. gang 1532 med svensk rigsråd Peder Nilsson Grip til Fallnäs, Södermanland, født 1507, død 26.9.1533, s. af svensk rigsråd og ridder Nils Bosson G. til Vinäs (ca. 1460–1522) og Anna Arvidsdotter (Trolle) (1476–1532). Gift 2. gang 1534 med rigsråd og ridder Truid Gregersen Ulfstand til Torup, født 1487, død 16.11.1545 på Torup, s. af Gregers Jepsen til Torup og Skabersjö (nævnt 1487 og 1510) og Else Bille. Gift 3. gang mellem 22.10.1546 og 11.7.1547 med ridder, senere rigsråd Lave Brahe, født ca. 1500, død 5.3.1567 på Krogholm, s. af rigsråd Axel B. (ca. 1480–1551) og Anne Brock (død 1524).

Ikonografi

Mal. før 1567, formentlig fra Hans van Paeschens værksted (Lunds domk.), efter dette kopi (Torup). Mal. (Rossvik, Södermanland). Relief på ligsten forestillende S. s.m. 2. ægtefælle (Lunds domk.). – Epitafium for S. og 1. ægtefælle (sst.).

Annonce

Bibliografi

Kilder. Aktstykker til Nordens hist. i grevefejdens tid, udg. C. Paludan-Müller I-II, 1852–53. Norske rigsregistranter I-III, Kria 1861–65. Danske mag. 4.r.IV, 187819f. Kronens skøder I, udg. L. Laursen, 1892. Danm.-No.s traktater 1523–1750, udg. samme III, 1916.

Lit. Gabriel Anrep: Svenska adelns ättar-tavlor IV, Sth. 1864 59. B. Schlegel og C. A. Klingspor: Den med sköldbrev förlänade, men ej på riddarhuset introd. adeln, Sth. 1875 92f. H. Gillingstam i Äldre svenska frälsesläkter, udg. F. Wernstedt I, 2, Sth. 1965. Svenskt biografiskt lexikon XVII, Sth. 1967–69 302f (slægten Grip). Ludv. Daae i Hist. t. 3.r.III, Kria. 1895 219–74. Emil Madsen i Pers. hist. t. 6.r.IV, 1913 69–80. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939 277f. I. Nordin-Grip i Täljebygden XI, Södertälje 1951 21–31.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thelma Jexlev, Poul Colding: Gørvel Fadersdatter Sparre i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297680