Frederik Bagger

Frederik Bagger, Friderich Bagger, 26.10.1710-23.2.1791, godsejer. Født på Risinge, død på Julskov, begravet i Refsvindinge. 1730 dimitteredes B. fra Odense til universitetet og blev efter filosofisk eksamen s.å. huslærer hos sognepræsten til Brahetrolleborg og Krarup hos hvem han drev teologiske studier og øvedes i at prædike, samtidig med at han lagde sig efter lægevidenskaben af hensyn til sin egen sygelighed og som læge søgtes både af herskabet på Brahetrolleborg og mange andre. For at lære mere drog han i foråret 1736 til Altona idet han ved smykkehandel fik midler til medicinske og kirurgiske studier. Efter et ophold på Brahetrolleborg rejste han 1737 til Kbh. og tog juridisk eksamen s.å. samtidig med at han drev handel med kinesiske og ostindiske varer af hvilke han medførte et lager da han nogen tid efter vendte tilbage til Brahetrolleborg. Der fungerede han som hushovmester og var 1741–62 dommer i Brahetrolleborg birk. Trods alt stod hans hu til landvæsenet. 1746 fik han den forsømte Brændegård i forpagtning og bragte den med stor dygtighed på fode. 1760 købte han hovedgården Julskov som han var ejer af til 1789, og hvor han boede til sin død. Han arronderede godset, drev det ypperligt og agtedes af sin samtid lige højt som landøkonom og filantrop. B. er forfatter af nogle mindre skrifter. I Danmarks og Norges oekonomiske Magazin III (1759) offentliggjorde han En forsøgt Maade, hvorledes man med samme Tid, Plov og Bæster uden mindste Umage eller videre Besværlighed kand pløye smale Furer. 1773 tryktes Instrux eller Byelov for Revsvindinge Bye, i meget lig de sædvanlige landsbyvedtægter, men en tvangslov på det moralske område thi B. var en modstander af større frihed for bonden. Om et mistrøstigt syn på fremtiden vidner hans historisk-filosofiske skrift Naturlige Aarsager til Jordgrødens Formindskelse og deraf flydende Dyrtid, 1787. B. var en religiøs natur, og skønt han tidligt begyndte at give "tiende" af sin indkomst til trængende samlede han store midler og oprettede legater for Julskov bønder, studenter fra Odense m. fl. samt grundede et hospital i Kullerup, og B.s stiftelse i Nyborg. 1761 blev han kammerråd, 1781 justitsråd samt kort før sin død etatsråd. Han havde medaljen Pro meritis (1789) og Landhusholdningsselskabets store guldmedalje.