Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frands Lykke

Oprindelig forfatter COBA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Frands Lykke, 1590-ca. 15.9..1655, godsejer. Begravet s.å. i Køge. L. afsluttede sin adelige uddannelse med en rejse sammen med broderen Jørgen (død 1616) og præceptor Anders Skytte (død 1631). Han var imm. i Leipzig 1606, Wittenberg 1607, Basel 1608, Genève 1609 og Angers 1610. Faderens død efterlod ham så stor en godsarv at han gav afkald på den stilling i kronens tjeneste hvortil hans byrd og rigdom i forening gjorde ham næsten selvskreven. Kun et år (1647-48) var han lensmand på Dronningborg, og selv om han på stændermøder og ved andre lejligheder spillede en politisk rolle som en af de vægtigste repræsentanter for den jyske adel, er det især som godssamler og godsstyrer at han rager frem i sin tids Danmark. Fra faderen arvede han Gisselfeld (Ringsted hrd.), Kokkedal og Alsbjerggård (Ø. Han hrd., bortmageskiftede 1649), fra farfaderen Ovegård (Hindsted hrd.), fra en yngre bror Overgård (Gerlev hrd.), fra søsteren Anne Lykke Svanholm (Horns hrd.), Rantzausholm (Sallinge hrd.), Brændegård (sst.), Flintholm (sst.), Rødkilde (sst.), Hverringe (Bjerge hrd.), Hellerup (Vindinge hrd.), Kiærstrup (Fuglse hrd.) og Bremersvold (sst., solgt 1646). Efter svigerfaderen fik han 1625 Rudgård (Sønderhald hrd.), Nielstrup (sst.), Hevringholm (sst.), Skerngård (Middelsom hrd., solgt 1638) og Estruplund (Rougsø hrd.). Han var desuden ejer af Ellinge og Ørtofte (Haragers hrd., solgt 1632), Tørslevgård (Rougsø hrd., 1633 bortmageskiftet til kronen), Hjelmsø (Tybjerg hrd., 1632-36), Rødslet (Kær hrd., købt 1649), Broksø (Tybjerg hrd., købt 1650), Kindholm (Horns hrd.) og Harridslevgård (Skovby hrd.) hvortil kom en del strøgods i Jylland, Fyn og Skåne. Ved hans død anslås hans jordeje til ca. 8000 tdr. htk., hans årsindtægter til 16-20 000 dl. Denne rigdom forklarer, hvorfor Christian IV ivrede for et giftermål mellem L.s eneste datter Christence og sin søn Ulrik Christian Gyldenløve, en plan som dog kuldkastedes ved kongens død. Hun bragte senere sin medgift til Frands Brockenhuus (1623-60) og Frederik v. Arenstorff, men broderparten af fædrenearven gik til L.s eneste søn Kaj Lykke.

Familie

Forældre: rigsråd Henrik L. til Hverringe m.m. (1555-1611) og Karen Frandsdatter Banner til Kokkedal og Gisselfeld (1559-1616). Gift 29.9.1621 i Viborg med Elisabeth Brock, født ca. 1603, død 19.5.1652, begr. i Randers (Skt. Mortens k.), d. af rigsråd Eske B. (1560-1625) og Christence Viffert (1561-1624). - Far til Kaj L. Bror til Anne L.

Ikonografi

Mal. (Overgård).

Annonce

Bibliografi

Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev II-III, 1887-90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959-75. -O. F. C. Rasmussen: Optegn, om Gisselfeld, 1868. Danske herregårde ved 1920, red. L. Bobé I-III, 1920-23. Hans H. Fussing: Herremand og fæstebonde, 1942. Vello Helk: Laurentius Nicolai Norvegus, 1966.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Bøggild-Andersen: Frands Lykke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293844