Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.L.C. Beenfeldt

Oprindelige forfattere CBjø og HaJen
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

F.L.C. Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian Beenfeldt, 19.7.1741-21.8.1801, godsejer. Født på Lammehave, død på Serritslevgård, begravet i Nebel ved Horsens. B. blev 1753 kornet, 1754 løjtnant, 1759 ritmester, i 1768 sekondmajor, 1775 premiermajor og 1779 oberstløjtnant og afskedigedes 11.2.1785. 19.12.1788 udnævntes han til landstaldmester for Jylland, men fratrådte 1791 på grund af den uvilje hans deltagelse i de jyske godsejeres protest afstedkom. Ved sit giftermål var han 1765 blevet ejer af Serritslevgård, Nebel sogn, og det var som godsejer han senere skulle skabe opmærksomhed omkring sit navn. 1773 udgav han anonymt Forslag til en Land- Værns Indretning i Danmark hvor han stillede krav om forøgelse af militærapparatet og indførelse af en art værnepligt. 1787 offentliggjorde B. Samtale mellem trende danske Jordegodsejere angaaende nogle af de nye Skrivter i Landboesagen, i Særdeleshed Hr. Conferentsraad og Generalprokurør Bangs Afhandling om Bondestanden i Dannemark. Dette indlæg i den offentlige diskussion omkring bondestandens stilling som Ole Bangs i titlen nævnte skrift foranledigede er et af de betydeligste fra konservativt hold. B. anerkender, at standens kår trænger til at forbedres, men det hævdes at hverken stavnsbånd, hoveri eller tiendeydelse in natura behøver at medføre undertrykkelse, ligesom bønderne ikke ville få glæde af selvejendom eller mere frihed i almindelighed. Det fremhæves ligeledes at den 1786 nedsatte kommission vedr. landboforholdene har fået ordre til at respektere godsejernes rettigheder. Da reformlovgivningen kom til at gå på tværs af denne tankegang og B. på Serritslevgård indviklede sig i stridigheder med bønderne om hoveriet sluttede han sig 1790 til den af C. T. F. Lüttichau iværksatte protest mod regeringens kurs i landbospørgsmålet. B. affattede den danske adresse der i august blev overrakt kronprinsen. Den svarede fuldstændigt til den oprindelige tyske adresse som samtidig blev overrakt til landgreve Carl af Hessen, men det blev anset for kompromitterende for B. at han på egen hånd havde overført og efterlignet en del af de 103 navne der fandtes såvel under den danske som under den tyske adresse. (14 underskrivere benægtede under den senere undersøgelse at have givet deres fuldmagt til en sådan overførelse). B. fik herfor tilkendegivet kongens mishag og måtte ifølge kgl. resolution bøde 2000 rdl. Modsat Lüttichau undlod B. at stampe mod brodden, men han hævdede dog, bl.a. i Oplysning om hans Rettighed til at underskrive de jydske Proprietærers Navne paa Ansøgningen til Kronprindsen i et Brev til en Ven, 1792, at han og Lüttichau ikke havde gjort sig skyldige i nogen forbrydelse. B. står gennem sin optræden i forbindelse med de jyske godsejeres protest i 1790 som repræsentant for en betydelig del af den danske, særlig jyske, godsejerstand, der frygtede konsekvenserne af den indledte reformkurs fra regeringens side og som på deres egne godser oplevede at bønderne i stigende grad rejste hovedet og gav udtryk for deres utilfredshed, først og fremmest med hoveriet. Ifølge hans og hans hustrus testamente stiftedes af deres formue et fideikommis (konfirmeret 31.7.1807) til fordel for Horsens og nogle landsogne.

Familie

Forældre: oberst, senere generalløjtnant Herman Frederik B. (1687–1761) og baronesse Ide Dorthea Guldencrone (1713–46). Gift 25.10.1765 i Horsens med Elisabeth Catharina de Lichtenberg, døbt 30.11.1743 i Horsens, død 4.4.1807 sst., d. af etatsråd Gerhard (Gerdt) Hansen de L. til Bidstrup (1697–1764) og Bodil Hofgaard (1711–95).

Ikonografi

Mal. af Johan Horner, 1762. Mindestøtte på Nebel kgd.

Annonce

Bibliografi

Edv. Holm: Kampen om landboreformerne, 1888. Samme: Danmark-Norges hist. 1720–1814 VI 1, 1907. Hans Jensen: Dansk jordpolitik I, 1936.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn, Hans Jensen: F.L.C. Beenfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286672