• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johan Cornelius Krieger

Oprindelig forfatter HEN-N
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johan Cornelius Krieger, 1683-21.9.1755, gartner, arkitekt. Død i Kbh., begravet sst. (Garn.). K blev uddannet som gartner ved Frederiksberg have, efter svendeuddannelsen 1705 fik han rejsepas til Holland, England og andre lande. Efter hjemkomsten træffes han 1711 som gartner ved orangeriet i Rosenborg have og fra 1711 tillige ved lyst- og køkkenhaven sst., hvorfra han 1749 meddeltes sin afsked. 1740 ansøgte K. om det ledige embede som gartner ved Gottorp slot. Samtidig med sin ledende stilling som gartner udfoldede K. fra 1720 en betydelig virksomhed som havearkitekt og arkitekt, ligesom han påtog sig byggeentrepriser og fabrikerede bl.a. bygningsmaterialer. K. fik 1722 titlen bygningsinspektor og 1725 den ikke før eller siden anvendte stillingsbetegnelse overlandbygmester. Dette embede omfattede tilsyn med landslottene, men arbejdsområdet blev ved Laurids de Thuras udnævnelse 1733 til hofbygmester taget fra K. Han beholdt tilsyneladende sin titel eller omtales som "forrige Overlandbygmester". – K. trådte først frem som arkitekt da han 1720–35 i etaper dels tegnede og dels forestod opførelsen af Fredensborg slot i den første, men grundlæggende skikkelse. Han opførte hovedbygningen og de syv fløje omkring slotsgården, kirken og de to tilstødende bygninger, kavalerhuset samt en række mindre bygninger. K. kan ved projekteringen af hovedbygningen på Fredensborg have været bundet af et vejledende udkast fra Fr. IVs hånd; slottet knytter sig under alle omstændighdeer tæt til lidt ældre italiensk arkitektur, ligesom K. har orienteret sig i arkitekturværker med eksempler på den samtidige centraleuropæiske arkitektur. 1720 gav K. tegning til ombygning af Danneskjold-Laurvigs palæ (nu Håndværkerforeningen) til dets nuværende skikkelse mod Bredgade, lige som han samme år forestod en ombygning der ved tilføjelsen af en fløj ændrede Skt. Hans kloster til Odense slot. Til Anne Sophie Reventlow opførte han fra 1722 det nu helt ombyggede Frydenlund, og fra samme år forestod han opførelsen af en række rytterskoler på Fyn. Foruden talrige andre arbejder ledede K. 1724–29 en ombygning af Vartov (bygningen er senere forhøjet), sammen med J. C. Ernst havde han ansvaret for ombygningen af Kbh.s, slot 1724–27, og i samme periode dels ombyggede og dels opførte han fra grunden Det kgl. palæ i Kalveboderne der nu i et vist omfang indgår i Nationalmuseets bygning. – Efter Kbh.s brand 1728 forestod K. genrejsningen af flere brandhærgede bygninger som Helligåndskirken, Frue kirke, universitetet og vajsenhuset. K. anvendtes ikke så meget som arkitekt efter 1730, men 1741 ledede han en ombygning af Ledreborg og et af K.s sidste arbejder blev fra 1742 to orangeribygninger i Rosenborg have der senere ombyggedes til garderkaserne.

K. beskæftigede sig også med andet end monumentalbyggeri, således opførtes en professorbolig i Nørregade efter hans tegninger, og efter branden 1728 udgav han året efter Berechnungen und Desseins auf 3 differente Grund-gemauerte Gebäude ... der skulle være en vejledning for private bygherrer. Disse typehuse der karakteriseres af slanke rustikalisener og en gavlkvist, var afhængige af bl.a. det statelige borgerhus C. Marselis en snes år tidligere havde opført for Claus Biehl i Bredgade, men gennem K.s anvisninger blev det borgerligt solide og nette gavl-kvisthus et dominerende indslag i det københavnske gadebillede. K. var i sin monumentalarkitektur ofte bundet af eksisterende bygninger der enten skulle respekteres eller indgå i den nye helhed, og hans personlige stil iagttages bedst ved fx kirkefløjen på Fredensborg samt Det kgl. palæs stærkt dekorerede facade der afslører K.s orientering i sydtysk og østrigsk arkitektur. K. har tilsyneladende søgt og fundet sine forlæg i samtidens arkitekturbøger, men han kombinerede sine forlæg med stor opfindsomhed, en stærkt skulpturel udformning af dør- og vinduesindramninger er beslægtet med datidens forkærlighed for en frodig overflod og for det bizarre og dominerer undertiden på bygningskroppens bekostning. Efter de rastløse arbejdsår i 1720erne erstattedes K. af yngre og bedre kræfter som E. D. Hausser, Thura og N. Eigtved, men K.s stil afsatte tydelige spor i det første projekt til det nye residensslot Christiansborg.

Til sin fremtrædende stilling som en af barokkens mest benyttede danske arkitekter føjede K. i hjemlig sammenhæng et uovertruffent talent som havekunstner. På dette felt og ved anlæg af haver ved stort set alle de monumentale bygninger han opførte, afslører K. en påvirkning fra A. Le Notres anvisninger der ligger til grund for den franske have, men K. har tilsyneladende især studeret sit forbillede gennem den lidt nettere hollandske oversættelse. I forbindelse med sine haveanlæg (Fredensborg, Frederiksborg, Amalienborg have. Det kgl. palæ, tildels Rosenborg og Frederiksberg etc.) opførte K. med forkærlighed ottekantede lysthuse; Frydenlund var et sådant i mere monumental udformning, og i den nuværende Marmorhave på Fredensborg lå der et andet. – K. fremtræder gennem de spredte oplysninger som en stejl og kantet natur der med stor bjærgsomhed startede og drev adskillige virksomheder. Han havde teglværker, tobaksplantage, en agatslibemølle, et stenbrænderi og en sav- og valkemølle. Fr. IV yndede K., hans fald som arkitekt kan skyldes at Chr. VI i vidt omfang undgik medarbejdere der havde haft faderens tillid. – Justitsråd 1749.

Annonce

Familie

Forældre: urtegårdsmand ved Jægersborg slot og senere ved Kronborg Christian Krüger (død 1716, gift 2. gang 1691 med Cathrine Katterberg, 1664–96) og N.N. Gift 8.3.1713 i Kbh. (Trin.) med Anne Matthisen, døbt 4.1.1693 i Kbh. (Trin.), død 13.4.1760 sst. (Garn.), datter af klokker Søren M. (1653–1740) og Maren Nielsdatter Banner (ca. 1660–1719). Ægteskabet opløst 1739. – Far til Johan Cornelius K. (1725–97).

Bibliografi

F. J. Meier: Efterretn. om Fredensborg slot, 1880. F. R. Friis: Bidrag til da. kunsthist., 1890–1901. Frederiksborg II, ved Fr. Beckett, 1914. H. C. Bering Liisberg: Rosenborg og lysthusene i Kongens have, 1914. Vilh. Lorenzen: Gammel da. bygningskultur. Kbh.ske palæer I-II, 1922–25. Samme: Gammel da. bygningskultur. Dansk herregårdsarkitektur II, 1935 75–77. Samme i Hist. medd. om Kbh. 2.r.II, 1925–26 393. Fr. Weilbach sst. 467–510. Samme sst. 3.r.I, 1934–35 13 15 18–22. Vilh. Lorenzen sst. V, 1942–43 399 409 417 420 423 426 431 436 445–47 453 455 458. Fr. Weilbach: Architekten Laur. Thura, 1924. Samme i Architekten, 1924 216f. Samme: Fredensborg slot, 1928 = Fra Fr.borg amt 1928. Samme: Dansk bygningskunst, 1930. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932. Samme i Kunstmuseets årsskr. 1933–34 217–45. Johs. Tholle i Pers. hist. t. II.r.III, 1942 69–73 76–78 138 141. Harald Langberg: Danm.s bygningskultur I, 1955. H. C. Rosted: Hirschholm, 1963. Hakon Lund: Danske haver i det 17. og 18. årh., 1963. Danm.s bygningskunst, red. samme og Kn. Millech, 1963. Kn. Voss: Bygningsadministrationen i Danm. under enevælden, 1966. Jan Steenberg: Fredensborg slot, 1969. H. E. Nørregård-Nielsen i Arkitekten, 1969 248–52. Hakon Lund: De kgl. lysthaver, 1977. Danm.s arkitektur. Byens huse. Byens plan, 1979. Danm.s arkitektur. Landbrugets huse, 1980. Danm.s arkitektur. Magtens bolig, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Johan Cornelius Krieger i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293004