Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hjalmar Hartmann

Oprindelig forfatter JVest
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hjalmar Hartmann, 11.6.1870-18.12.1945, frøgrosserer, godsejer. Født i Lier, Norge, død i Hellerup, begravet Tibirke kgd. Efter faderens tidlige død sad H.s mor i meget små kår og rejste da H. var fem år gammel til Danmark, hvor hun blev gift med sin fars kapellan. H. kom først i huset hos sin bedstefar pastor Vilhelm Birkedal og senere hos onklen pastor Uffe Birkedal. Som sekstenårig kom han i gartnerlære ved Charlottenlund slotshave, samtidig læste han privat til præliminæreksamen og tog denne ved universitetet 1888. Siden blev han elev ved Fuglebakkens Handelsgartneri på Frbg. og kom derfra til Olbergs gartneri i Striessen ved Dresden og senere til Wilhelm Rischer i Carnewitz ved Leipzig; begge steder høstede han mange nyttige erfaringer. Efter et kursus på det pomologiske institut i Reutlingen fulgte nogle rejseår der bl.a. bragte H. til Gent, Bruxelles og London, og han etablerede sig endelig 1894 i Bruxelles. Da det imidlertid var hans ønske at bosætte sig i Danmark vendte han hjem og var tre år undergartner ved Bregentved slotshave hvor han samtidig fortsatte den i Bruxelles påbegyndte handelsvirksomhed. 1899 tog han grossererborgerskab og etablerede firmaet Hjalmar Hartmann & Co. hvoraf han fra 1904 og helt op til 1935 var eneindehaver. Forretningen baseredes først og fremmest på frøavl og import og eksport af frø. Frøet avledes hos landmænd og afsattes i begyndelsen væsentligst til Tyskland, Rusland og USA. For at knytte forbindelser i udlandet måtte H. i de første år foretage lange forretningsrejser, og han var den første dansker som personlig berejste USA specielt med eksport af kålfrø for øje; fra 1911 havde firmaet eget kontor i New York, fra 1930 tillige i Paris. 1906 erhvervede firmaet jord i Emdrup til prøvedyrkning, men først 1911 påbegyndtes i større udstrækning og under sagkyndig ledelse forsøg med dels danske, dels udenlandske stammer af kål- og rodfrugter. Man indførte prøver fra alle verdensdele for nøje at undersøge hvilke krav der stilledes med hensyn til sorter i de forskellige lande. 1916 købtes Røde Vejrmøllegård i Glostrup hvor forædlingsarbejdet kunne gå hånd i hånd med et veldrevet landbrug, og 1919 opførtes ved Glostrup station et stort frøpakhus forsynet med et renseri og tørreri til behandling af de ved kontrakt med landmænd avlede frøpartier. 1923 forøgedes virksomheden ved køb af Ragnesminde, søstergården til Røde Vejrmøllegård, og efter køb af endnu en mindre ejendom, Vestergård, forøgedes det samlede areal som virksomheden rådede over til 250 ha. Da disse ejendomme efterhånden blev nogle af de bedst drevne inden for Kbh.s amt, indgik de som led i forevisningsplanen i Det kgl. landhusholdningsselskabs program med henblik på udlændinges studier i Danmark, ligesom gårdene anbefaledes af landboforeningerne som lærested for unge landmænd. – Ved sin betydelige indsats i forædlingsarbejdet har H. utvivlsomt gavnet dansk frøavl meget, men hans kommercielle evner har samtidig været af stor værdi for dansk frøhandel. Han må betegnes som en fremstående og ejendommelig skikkelse inden for nordeuropæisk frøhandel fordi gartner- og købmandsevner hos ham supplerede hinanden i en usædvanlig grad. Ved firmaets jubilæum 1919 oprettede H. et legat hvis renter uddeles som belønning for fortrinligt forædlingsarbejde inden for køkkenurterne og særlig for sådanne produkter hvis frø kan få betydning for eksport. – 1908 erhvervede H. dansk indfødsret, men over for sit fædreland Norge viste han på forskellig måde sin interesse, ikke mindst ved rejsningen af Norges hus i Kbh. I øvrigt havde han tilknytning til forskellige kommercielle, humanitære og kunstneriske virksomheder og var generalkonsul for Litauen 1926–28, fra 1931 til sin død for Belgien. 1933 bekostede han udgivelsen af L. Bobés bog Moritz Hartmann.

Familie

Forældre: residerende kapellan i Tønsberg Simon Fougner H. (1836–71) og Augusta Charlotte Johanne Birkedal (1839–1917, gift 2. gang 1875 med sognepræst Lavrids Nyegaard, 1849–1916). Gift 15.11.1907 i Kbh. (Jac.) med koncertsanger Gerda Christensen, født 15.5.1884 i Kbh. (Johs.), død 13.1.1961 i Kbh., d. af landskabsmaler, senere tit. professor Godfred C. (1845–1928) og Johanne L. Sødring (1851–1933).

Udnævnelser

R. 1927. DM. 1938.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Hans Henningsen udst. 1926. Buste af Carl Martin Hansen udst. 1929. Foto.

Bibliografi

Interview i Børsen 27.4.1944. H.H. & Co. Firmaets udvikl. 1894–1919, 1919 (også eng. og tysk udg.). Børsen 20.12.1945. Berl.tid. s.d. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Vestberg: Hjalmar Hartmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290847