Niels Esbjerg

Niels Esbjerg, Niels Kristian Nielsen Esbjerg, 21.2.1881-6.12.1942, forsøgsleder. Født i Veldbæk, Jerne sg., Ribe amt, død i Odense, begravet i Pårup. E. fik egnens almindelige skoleundervisning og var efter sin konfirmation beskæftiget ved landbruget og desuden et års tid købmandslærling, indtil han 1900 kom i gartnerlære i Ladelund landbrugsskoles gartneri. Vinteren 1900-01 var han elev på landbrugsskolen og arbejdede derefter igen nogle år ved landbrug og gartneri her og 1904 i England. 1904-05 var han elev på Askov udvidede højskole og lærerkursus; han kom derefter til landbohøjskolen hvor han 1907 tog eksamen som landbrugskandidat og 1907-08 gennemgik et udvidet kursus i økonomisk havebrug. 1908-15 var han konsulent i havebrug og læplantning for Ribe amts vestre landboforeninger og Sydvestjydsk samfund, leder af havebrugsforsøgene samt bestyrer af den nyoprettede forsøgshave Boldesager ved Esbjerg. Da staten 1915 overtog havebrugsforsøgsvirksomheden udnævntes E. til leder af Statens havebrugsforsøg og bestyrer af (fra 1931 forstander for) forsøgsstationen Blangstedgaard ved Odense (-1942). 1915-10 ledede han desuden havebrugsforsøgsstationen Spangsbjerg og 1916-20 havebrugsforsøgsstationen ved Hornum. E. blev den banebrydende foregangsmand inden for havebrugsforsøgsvirksomheden. De i landbruget knæsatte og anerkendte forsøgsmetoder indførte E. efter fornøden tilpasning i havebruget, så der på forsøgsstationerne foretoges indgående undersøgelser med sorter og stammer af køkkenurter, og navnlig har han beskæftiget sig med forsøg vedrørende avl og behandling af træfrugt. Han bidrog derved betydeligt til at føre frugtavlen ind i rationelle baner. Resultaterne fra den mangesidige forsøgsvirksomhed der også omfattede undersøgelser vedrørende klimaforhold samt læ- og hegnsplantning vakte opmærksomhed og anerkendelse både i Danmark og udlandet. Foruden ved forsøgsarbejdet og flittigt studium af danske og udenlandske fagskrifter erhvervede E. sig en grundig indsigt ved omfattende studierejser i England, Amerika, Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Han var i ind- og udland anerkendt som autoritet inden for sit fagområde og holdt foredrag ved adskillige udenlandske fagmøder og kongresser. Han udarbejdede en lang række forsøgsberetninger og var en hyppig deltager i den faglige debat både gennem talrige artikler til fag- og dagblade og i kraft af en udstrakt og højt værdsat foredragsvirksomhed. 1909-12 var han medredaktør af medlemsbladet Det vestjyske Landbrug, medforfatter til Sv. Bruun og Axel Lange: Danmarks Havebrug og Gartneri til 1919, og medarbejder ved Nordisk illustreret Havebrugsleksikon samt medudgiver af lærebøger i planteavl for landbrugsskolerne m.m. Uden for sit egentlige virkefelt indtog E. en række hverv og tillidsposter. Han ydede således en aktiv støtte ved oprettelsen af Gartnernes Salgsforening i Odense – den første af sin art i landet – og virkede energisk for forbedring af den teoretiske uddannelse i land- og havebrug. Han var formand for landbrugsministeriets udvalg for havebrug og gartneri og sad desuden gennem en længere årrække som bestyrelsesmedlem i Foreningen af danske landbrugskandidater. Han var æresmedlem af flere udenlandske havebrugsorganisationer og hædredes 1938 af Det kgl. da. landhusholdningsselskab med tildeling af selskabets store sølvbæger i anledning af 150-året for stavnsbåndets løsning. E. havde betydelige organisatoriske og administrative evner. Han stillede store krav til sig selv – og sine medarbejdere – og kunne undertiden være omstændelig, kantet og stejl i sin fremgangsmåde. I sit livssyn var han, stærkt rodfæstet i dansk bondekultur, præget af højskolebevægelsen.