Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

V. Steensberg

Oprindelige forfattere EHP og AkMil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

V. Steensberg, Viggo Steensberg, 10.4.1898-8.3.1956, forsøgsleder. Født i Sinding, død på Næsgård, begravet i Roskilde. På vestjyske bøndergårde fik S. en grundlæggende skoling i praktisk landbrug og supplerede den 1919–20 med et ni mdr.s ophold på Asmildkloster landbrugsskole, hvorefter han kom på landbohøjskolen og blev landbrugskandidat 1923. Det følgende år assisterede han ved Landøkonomisk forsøgslaboratoriums forsøg med malkekøer. I nært samarbejde med sin tidligere lærer, Lars Frederiksen, virkede han 1924–27 som assistent ved husdyrbrugsfagene, 1927–49 var han derpå forsøgsleder ved forsøgslaboratoriets afdeling for kvægforsøg. Især arbejdede han med fodringsforsøg med såvel malkekvæg som ungkreaturer. Fodringens indflydelse på mælkens og kødets kvalitet indtog her en central plads. Med den stigende anvendelse af ensileret foder voksede risikoen for at produkterne fik afsmag. Da ensilage i høj grad indgik som erstatning for det dyrere kraftfoder, spillede S.s forsøgsresultater en stor rolle i den landbrugsfaglige debat under 1930'ernes krise. Selv lagde han megen vægt på at få formidlet sine resultater, først og fremmest gennem Ugeskrift for Landmænd, i hvis redaktionsudvalg han sad 1931–36. Det bidrog til at sinke den videnskabelige bearbejdelse af forsøgsresultaterne, og først 1941 forelå hans disputats Foderenhedsmængdens Indflydelse paa Ungkvægets Vækst (Beretning fra Forsøgslaboratoriet, 189), bygget over forsøg med kvæg af rød dansk malkerace. Denne forsinkelse bevirkede at man 1934 forbigik S. til professoratet efter Lars Frederiksen. I forbindelse med sine ensileringsforsøg var S. imidlertid kommet i forbindelse med mange landmænd på Lolland-Falster, roedyrkningens kerneområde, og 1949 blev han leder af Næsgård agerbrugsskole. Med lærerkorpsets samlede og entusiastiske støtte gik han i gang med at gøre den traditionsrige skole til et centralt formidlingsled for den nyeste landøkonomiske viden. Moderne traktortrukne maskiner og redskaber erstattede her som overalt i dansk landbrug hestekraften. Ved siden af undervisningen interesserede S. sig stærkt for elevernes forhold på skolen. De mørke og let triste opholdslokaler blev erstattet med lyse, velindrettede rum. I sin undervisning var han med en viden langt ud over den faglige en inspirerende lærer. S. var medlem af bestyrelsen for Nordiske jordbrugsforskeres forenings danske afdeling og sekretær for dennes husdyrbrugssektion, af landhusholdningsselskabets bestyrelse og dets præsidium 1953, af Akademiet for de tekniske videnskaber og British Nutrition Society. Desuden var han medlem af redaktionsudvalget for Landbo-Nyt. Udover sin disputats publicerede han en række skrifter om forhold vedr. kvægets fodring, bl.a. bogen Ensilering og Ensilage, 1943 (s.m. H. Land Jensen).

Familie

Forældre: bolsmand Jens Christensen S. (1858–1926) og Maren Jespersen (-Skree) (1862–1931). Gift 3.7.1925 i Roskilde med landbrugskandidat Ellen Mathilde Christensen, født 23.10.1899 i Roskilde, d. af adjunkt, senere lektor C. C. C. (1860–1935) og Marie E. C. Ljungquist (1867–1953). – Bror til Axel S.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Ugeskr. for landmænd CI, 1956 161. Dansk landbrug LXXV, s.å. 127. C[hr.] A[age] K[rogsriis] i Tidsskr. for landøkonomi, s.å. 111–14. Næsgårdsbogen, s.å. 5–17.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Helmer Pedersen, Aksel Milthers: V. Steensberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297766