H. Mundt

H. Mundt, Knud Helge Mundt, 13.2.1867-22.10.1945, skovrider. Født på Frbg. (Frels.), død i Tårbæk, begravet Sorgenfri kgd. M. blev forstkandidat 1889, tog dansk juridisk eksamen 1892 og var derefter til 1896 beskæftiget med godsadministration og planlægningsarbejder på Marienborg, Møn. Efter en kort ansættelse som privat assistent hos C. Ulrich, der er kendt for sit arbejde med bøgeskovens foryngelse, blev M. 1896 knyttet til statsskovbruget med tjeneste som skovfoged i Jægersborg hegn 1903-07. 1907-37 var M. skovrider på Sorø akademis 2. distrikt samt tilsynsførende skovrider med universitetets fredskov og skovene under C. P. Bügels stiftelse. 1924-35 var han statens tilsynsførende med de private skove i Sorø og Præstø amter, 1935-40 alene i Præstø amt. M. havde mange interesser inden for sit fag. I foredrag og afhandlinger beskæftigede han sig med emner fra udnyttelse af skovens stødbrænde til skovens betydning for samfundet. I mange artikler behandlede han skovbrugets bogføring og regnskab, bl.a. med det formål at skaffe talmateriale til belysning af de økonomiske konsekvenser af hans skovbehandling. M. fulgte ivrigt med i den europæiske skovbrugslitteratur og foretog adskillige studierejser. Han var stærkt påvirket af schweizeren H. E. Biolley's skovdrift og den kontrol med skovbehandlingens virkninger som Biolley havde udformet. I Mellemeuropa gik mange forstmænd ind for at lade et mere naturnært skovbrug efter Biolley's ideer afløse den skematiske skovdrift med renafdrift på større arealer og den deraf følgende "steppetilstand" der rådede indtil en ny bevoksning var vokset op og havde genskabt skovklimaet. Den ny driftsform blev kaldt dauerwald eller dækningsskov. Ved stærk tyndingshugst i de ældre bevoksninger skulle forstmændene fremkalde selvforyngelse, medens den gamle bevoksning skulle afvikles gradvis gennem en lang årrække og ved skygge og læ bidrage til at skabe gode vækstvilkår for den ny trægeneration. I ekskursionsføreren til 4. nordiske skovkongres 1934 har M. udtrykt sine visioner: "Skoven forandrer form under indflydelse af de hyppige tyndinger (hvert 2-5 år) til stadig hjælp for et fåtal af de bedste og største træer, og som følge af den langsomme og gruppevise overgang til nye generationer under længe holdt skærm af de bedste overtræer. Underskov og ungskov glider over i hinanden og under skyggeopdragelsens indflydelse udviskes begrebet alder. Omdriftsalder og grænsen mellem hovedskovning og tynding bliver ganske vilkårlig, og i stedet for klart adskilte "bevoksninger" og "kulturer" får vi efterhånden en rigtig skov, sund, kraftig, voksende og dertil smuk". Adskillige danske forstmænd blev grebet af dauerwald-bevægelsen, og M. var den der med størst entusiasme og smittende begejstring forstod at levendegøre ideerne. Mange forstmænd, især blandt de ældre (se L. A. Hauch) var skeptiske, og med nogen sarkasme kaldte man dauerwaldbevægelsen for "mundteri". M. ofrede personligt betydelige beløb på at indsamle talmateriale til belysning af skovdriften på Sorø 2. distrikt. Det lykkedes ham imidlertid ikke at få sammenstillet målinger og regnskabstal på tilfredsstillende vis, og herved svækkedes den begejstring han havde skabt om sine ideer. En af dem der til en vis grad fulgte i M.s fodspor er A. S. Sabroe. Det af M.s litterære arbejder der fyldigst belyser hans tanker er Good Forest and Thinnings (The Scottish Foresty Journal, 1934). Også A. Howard Grøns nekrolog giver et godt indtryk af M.s ideer om skovdrift. – M. var medlem af bestyrelsen for Forstlig diskussionsforening 1900-07 (formand 1900-01), censor ved skovbrugseksamen 1908-14, medlem af Dansk skovforenings repræsentantskab 1921-41, korresponderende medlem af Finska forst samfundet, æresmedlem af Royal English Forestry Society. Han modtog svensk skogsvårdsförenings erindringsmedalje.