Friedrich v. Gramm

Friedrich v. Gramm, Friedrich v. Gram, 6.4.1664-25.3.1741, overjægermester. Død i Kbh., begravet i Ref. k. v.G., der var af brandenburgsk adelsslægt, indkaldtes 1684 til Danmark som jagtpage af sin onkel, den brandenburgske gesandt F. v. Brandt, og blev som sådan sammen med en del forstmænd sendt til Jylland for at bekæmpe de voksende ulveflokke. Om den yderst farefulde og vanskelige overfart over det isfyldte Store Bælt er der bevaret en meget levende beretning fra hans egen hånd. 1702 blev han hofjægermester og jægermester over Sjællands stift og 1718 amtmand over Kronborg og Fr.borg amter. I denne stilling kom han til at udføre et meget nyttigt og yderst fortjenstfuldt arbejde. Mest kendt er hans indsats for sandflugtens dæmpning i egnen omkring Tibirke og Tisvilde. Efter at en dansk mand Lars Thott forgæves havde prøvet forskellige metoder (sandgærder), blev oldenburgeren Johann Ulrich Røhl sat i gang med marehalmplantninger, og v.G. var ham en overordentlig god støtte. Atter og atter understregede han over for regeringen hvilke værdier der stod på spil, og takket være hans ihærdighed lykkedes det at skaffe de fornødne midler. 1738, da arbejdet kunne betragtes som foreløbig endt, rejstes syd for Tisvilde en seks m høj mindestøtte (af Diderik-Gercken). Som overjægermester 1730-41 var v.G. ansvarlig for forordningerne af 18.4.1732 om jagten og af 26.1.1733 om skovbruget hvilken sidste meget detaljerede lov har haft betydning lige op til nutiden. Også på andre måder var v.G. virksom. Sammen med slotspræst Peder Hersleb skaffede han Hillerød by en tidssvarende fattiggård, og senere lagdes med hans hjælp grundvolden til et stort hospital. Også skolespørgsmål interesserede ham meget, og han ud førte et værdifuldt arbejde som patron for Fr.borg lærde skole. v.G. var en myndig og uforfærdet embedsmand der ikke var bange for at tage skarpt til orde når han mente at regeringen begik misgreb. Dette kom tydeligt frem da magister Søren Lintrup 1730 fik kongen til at udnævne en slægtning af sig til rektor i Hillerød trods skolepatronens protest. I Kbh. ejede v.G. den såkaldte G.ske gård (nu hotel d'Angleterre) der ofte var midtpunktet for den københavnske selskabelighed. – Etatsråd 1708. Gehejmeråd 1729. Overjægermester 1730.