N.P.J. Buus

N.P.J. Buus, Niels Peter Jensen Buus, 6.2.1835-10.4.1886, landmand. Født på Svenstrup Østermølle, Hornum hrd, død på Rosvang, begravet i Sjørring. Som syttenårig kom B. på Næsgård agerbrugsskole hvor han snart påkaldte sig opmærksomhed ved sin dygtighed og flid. Efter skoleopholdet fik han et stipendium fra Det classenske fideikommis til videreuddannelse, og tog 1855 såvel præliminæreksamen som adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt. Samtidig havde han fulgt B. S. Jørgensens undervisning på Polyteknisk læreanstalt og H. C. B. Bendz' og F. V. Prosch' forelæsninger i husdyrlære på veterinærskolen på Christianshavn. Jan. 1856 tog han som den første herhjemme landbrugseksamen - i øvrigt med udmærkelse. Kort efter sin eksamen blev han underforvalter hos E. Tesdorpf på Ourupgård der snart blev klar over B.s evner. Maj 1858 overdrog Tesdorpf ham den egentlige ledelse af Gedsergårds drift, og her kom B. til at øve en pionerindsats i dansk landbrugs udvikling gennem intensiv drift af ejendommen med udvidet rodfrugtavl, stærk anvendelse af kunstgødning, rationel kvægavl og et moderniseret og forbedret mejeri. Samarbejdet med Tesdorpf var udbytterigt for B. der på sin side ved sin sunde praktiske holdning, ikke mindst på det økonomiske område, var en værdifuld medarbejder for denne. 1867 overtog B. den ansvarsfulde opgave at afslutte udtørringsarbejdet af Sjørring sø og ledelsen af det sammesteds etablerede nye landbrug, Rosvang. B. løste denne opgave med dygtighed. Udtørringsarbejdet fuldendtes og kultiveringen indledtes bl.a. med en omfattende græsfrøavl og et betydeligt fårehold.

Efterhånden som ejendommen, ca. 1300 tdr. land, kom i drift, oparbejdede B. en fortrinlig besætning af malkekvæg, og dertil blev drevet mejeri efter de nyeste principper. Rosvang blev en mønstergård, et søgt lærested og B. var her vært for flere landbrugsvidenskabelige forsøg, især indenfor fodring og mejeri. - B. koncentrerede sig stadig mere om kvægavlen og han blev en kyndig og anerkendt opdrætter indenfor jysk malkekvæg. Hans egne resultater på Rosvang i forbindelse med hans offentlige virksomhed betød at B. fra 60ernes slutning og frem til sin død var en af de enkeltpersoner der øvede størst indflydelse på dansk kvægavl. Som elev af Prosch holdthan på de rene racer, men han havde tilstrækkelig indsigt og erfaring fra praktisk arbejde til at moderere og tilpasse teorien efter omstændighederne. Allerede ved landmandsforsamlingen 1869 var B. dommer ved kvægskuet, og ved de følgende forsamlinger i 1872, 1875, 1878 og 1883 aflagde han beretning om udstillingerne af kvæg. Disse foredrag er mønsterværdige i deres form med en klar argumentation og evne til at kombinere praktisk erfaring med avlsarbejdets teori. I Thy, hvor interessen tidligere særlig havde samlet sig om fedning, fik B. afgørende betydning for svinget over mod opdræt af malkekvæg og forbedret mejeribrug, men i hele Jylland fik hans indsats følger.

Samtidig med sin praktiske virksomhed fik B. tid til litterær virksomhed. Hans hovedværk er Malkekøernes Behandling Sommer og Vinter, 1875 der blev udarbejdet på opfordring af landhusholdningsselskabet og som udkom i tre oplag og oversattes til fremmede sprog. Desuden kan nævnes hans Beretning om Bedømmelsen af de præmieæskende Is- og Vandmejerier paa mindre Gaarde i Jylland med under 30 Køer, 1877 og Om Fællesmælkerierne i Jylland, 1885 (særtryk af Landmandsbladet) hvor han stillede sig ret kritisk overfor såvel fælles- som andelsmejerierne. Desuden skrev B. til fagpressen og håndbøger. Han var aktiv i det landøkonomiske foreningsliv og var således bestyrelsesrådsmedlem i landhusholdningsselskabet fra 1872 til sin død. Han var i Foreningen af jyske landboforeninger formand for husdyrudvalget fra 1881 og medlem af mejeriudvalget fra 1876. Også her stod han kritisk overfor udviklingen mod fællesdrift indenfor mejeribruget, idet han så en fare for kvalitetssænkning. B. var ingen hyppig taler på landbrugsmøder og -forsamlinger, men der blev i sjælden grad lyttet til hans altid meget vægtige indlæg i diskussionen eller fremlæggelser af synspunkter i foredrag. På Rosvang og gennem sin.deltagelse i foreningsarbejdet kom B. til at yde en omfattende vejledervirksomhed for andre landmænd, og hans heldige forening af teoretisk ballast og anerkendt praktisk position medvirkede til at han i skrift og tale fik en betydning som få andre i'årene fra 60ernes slutning og frem til sin død i foråret 1886. - Ved siden af sin læremester E. Tesdorpf står B. som en af de ledende skikkelser! i den tidlige omlægning af dansk landbrug fra kornavl til animalsk produktion. B.s vingefang var mindre end Tesdorpfs, men hans praktiske indsigt og forståelse også af det mindre og mellemstore landbrugs situation under omlægningsfasen medvirkede til at hans indsats nåede en meget bred kreds af landbrugere.