N.J. Termansen, Niels Jokum Termansen, 15.3.1824-9.5.1892, gårdejer, politiker. Født i Vejen, død i Holsted, begravet i Læborg. T. blev ved sin død kaldt Danmarks lærdeste bonde (Østsjællands Folkeblad). Grunden til hans lærdom blev lagt allerede i hans barndom. Den første bog han ejede var P. O. Boisens "fædrelandskatekisme" som han fik som flidspræmie da han var ti år. De penge som han skaffede sig ved deltagelse i den på den tid så almindelige kongeåsmugling blev anvendt til bogkøb og bladhold. Den unge T. læste både "Fædrelandet" og "Dannevirke". Han ville gerne have været student, men blev landmand og overtog 1853 sine plejeforældres gård i Gammelby nær Vejen. Derfra var han som tyveårig vandret de fire mil til Skamlingsbanken hvor N. F. S. Grundtvigs tale 4.7.1844 gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Fra nu af følte han sig forpligtet til at virke for Grundtvigs tanker om folkelig oplysning. Da T. to år senere som soldat i Kbh. hørte Grundtvig prædike i Vartov blev han nærmest skuffet. Men en sommernat 1847 vandrede han over seks mil til Sønder Omme for at høre Vilhelm Birkedals prædiken, og da han bagefter fik en samtale med ham førte det til at T. som hidtil havde stået på rationalismens grund nu også tilegnede sig Grundtvigs kirkelige anskuelse. Under treårskrigen, hvor han til sin skuffelse ikke kom til at deltage i krigshandlingerne, mødte han i vinteren 1850–51 sin senere hustru der tjente i et købmandshus i Flensborg. Kort efter at de var blevet gift og T. havde overtaget gården i Gammelby blev han 1854 medlem af Vejen-Læborg sogneråd.

Med magnetisk kraft blev T. tiltrukket af den nyoprettede Rødding højskole. Han deltog i månedsmøderne, lyttede til Christian Flors mytologiske foredrag, udnyttede bogsamlingen og fik hos J. L. Knudsen vejledning i oldnordisk og engelsk. Særlig nært blev forholdet til forstanderen Sofus Høgsbro. Da C. Berg 1858 opfordrede denne til at stille sig til folketingsvalg i Bække-kredsen foreslog Høgsbro T. som kandidat i sit sted. Begge blev valgt, Høgsbro i de kongerigske enklaver. I folketinget sørgede de for at komme til at sidde ved siden af hinanden, og det kom de til at gøre i tyve år. Begge var de valgt som "bondevenner", men under de dengang løse partigrupperinger markerede de sig som "uafhængige" – i tilslutning til andre af Grundtvigs venner. T. hørte til dem der kom hyppigt både i Grundtvigs eget hjem og på "Grundtvigs højskole". Både Høgsbro og T. stemte imod Wienerfreden 1864 som medlemmer af rigsrådet, og de stemte også nej til grundlovsændringen 1866. De stod begge bag initiativet til de to aldersformænd Grundtvigs og A. F. Tschernings fælles drosketur til Amalienborg for at få kongen til at nægte sin underskrift på den netop vedtagne "gennemsete" grundlov. Sammenholdet mellem Høgsbro og T. fortsatte indtil 1870.

Som medlemmer af gruppen det nationale venstre var de begge talsmænd for grundtvigske synspunkter, bl.a. i kirkekoinmissionen 1868–70. Men 1870 skiltes deres politiske veje. Dannelsen af det forenede venstre som Høgsbro stod bagved anså T. for en falsk alliance. Han ville ikke være i bås med folk der ikke delte hans grundtvigske anskuelser. Denne holdning som han hævdede i et foredrag på Askov januar 1871 -trykt samme år i Nordisk Maanedsskrift med mottoet "falsk fred gør nye krige" – bidrog til strid i den grundtvigske lejr og isolerede T. i folketinget. Men i sin egen kreds blev han genvalgt ved kåring – valg efter valg. Først 1876 fik han en modkandidat, en tilhænger af Bergs hårde linje der fik et så stort stemmetal at T. 1878 lod sig indvælge i landstinget, men også her blev hans stilling ensom. Han ville ikke tilslutte sig kravet om parlamentarisme, og han var tilhænger af Kbh.s befæstning – omend han misbilligede Estrups provisorier. Da Askovs forstander Ludvig Schrøder 1886 på Bergs initiativ blev opstillet i hans kreds led T. nederlag og trak sig tøvende – og dybt skuffet – ud af det politiske liv. Her var han dog aldrig i sit es. På hans plads i tinget var opstillet en mængde biblioteksbøger. Han kunne være så optaget af dem at han ved afstemningerne kom til at stemme forkert. Men når store spørgsmål dukkede op lagde han sig tilbage i sin stol, så ud for sig, rejste sig og talte velforberedt og grundigt om fædreland og forsvar, om kirke og skole. Vakte denne tale ikke større genklang på rigsdagen, gjorde den det til gengæld på højskolerne og i forsamlingshusene. Ved en mindefest for Frederik VII på Rødding højskole 1863 havde hans gengivelse af Grundtvigs digt "Fæderneland" gjort dybt indtryk, og da højskolen i Rødding følte sig hjemløs efter 1864 blev T. magneten der trak dens lærerkreds til Askov. Her blev han en yndet talergæst. Da Ernst Trier 1865 skulle indvi Vallekilde højskole bad han T. holde hovedtalen. Her som ellers holdt T. sig til det der for ham var hovedsagen: "at lyset kan komme til at trænge ind alle vegne, i den lave hytte så godt som i de høje sale." Det var også formålet med T.s litterære virksomhed. Den blev indledet 1864 med Mindeblade om Danmarks Trængselsaar. Af Udvalget for folkeoplysnings fremme, stiftet af Mathias Steenstrup 1866, var T. medlem fra begyndelsen, og til dets skriftrække forfattede han en Blicher-biografi 1868 og en bog om Abraham Lincoln der først udkom efter hans død 1892. Blandt hans mange og tit lange tidsskriftartikler kan nævnes Træk af Nordamerikas Historie, 1877–78 og Nyere Meninger om Eddadigtenes Oprindelse, 1881, begge i Nordisk Maanedsskrift. Samlingen Foredrag og Optegnelser udkom 1894. Med den udrustning og udstråling T. besad var det ikke mærkeligt at han flere gange blev opfordret til at blive højskoleforstander. Navnlig da der blev kaldt på ham fra Vejstrup 1868 rykkede det i ham. Man han følte sig forpligtet over for sine vælgere – som over for sin livsanskuelse. Hans søn har fortalt at den eneste gang han har set faderen græde var ved Grundtvigs død. Nogen glad mand var T. dog ikke. Han tyngedes af økonomiske bekymringer og måtte 1884 opgive gården hvorefter han blev branddirektør i Holsted sine sidste år. Men det indtryk som den unge nordmand – vordende højskolemand og politiker – Viggo Ullmann fik, da han besøgte T. i Gammelby 1872 og blev imponeret af hans store bogsamling med danske, tyske, engelske og oldnordiske bøger, det var han ikke ene om: "Han går klædt som en bonde, men man behøver blot at se på de store klare, meget melankolske, men så milde og kærlige øjne for at forstå at der bor en ualmindelig ånd inden for dem."

Familie

Forældre: toldbetjent Terman T. (1792–1828) og Kjerstine Marie Sørensdatter (1794–1866). Gift 9.12.1853 i Læborg med Catharina Maria Magdalene Nielsen, født 31.7.1826 i Løgumkloster, død 1.7.1915 i Brørup, d. af murermester Andreas (Anders) N. (1794–1844) og Anna Botilla (Telle) Albrehtsen (1802–73).

Ikonografi

Træsnit 1876. Litografi af I. W. Tegner, 1891, efter foto. Relief af N. Hansen Jacobsen på monument, 1893 (Skibelund krat). Foto.

Bibliografi

Kilder. Breve fra N. J. T. til fru Skibsted, udg. Fr. Nørgaard, 1914. Sofus Høgsbro. Brevveksl, og dagbøger, udg. Hans Lund I–II. 1924–25. Kirkeligt samf.s julebog XIV, 1934 22–50 (breve til Amalie Høgsbro).

Lit. H. Wulff: Den danske rigsdag, 1882 489–92. Poul la Cour i Højskolebl. XI, 1886 2017–21. Ernst Trier: 25 års skolevirksomhed i Vallekilde I, 1890 (3. udg. 1907). Poul Bjerge: Den jyske bonde N. J. T, 1892 (heri T.s selvbiografi og breve). Samme: Jyske bønder, 1921 111–32. Jørgen Nielsen i Den danske højskole II, 1902 46–80. Samme: N. J. T, 1915 = Folkelæsn. CCCXIII. E. Prytz m.fl.: Dr. Mathias Steenstrup, 1908 = sst. CCLXXVIII 97–99. Lars Dinesen i Ugens tilskuer 18.12.1914 Chr. Søgaard i Tiden V, 1914–15 135f. Breve fra Viggo Ullmann, ved Vilhelmine Ullmann, Kbh., Kria. 1916 88f. Niels Termansen i Minder fra gamle grundtvigske hjem, ved H. P. B. Barfod I, 1921 122–30. H. P. B. Barfod: Minder fra et langt liv, 1921 = sst. VIII (også som Memoirer og breve XXXV, 1921 (fot. optr. 1972)).

Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig