Peter Sax

Peter Sax, 6.9.1597-.1662, bonde, lokalhistoriker. Født i Evensbüll (på den 1634 bortskyllede del af Nordstrand), død i Koldenbuttel sg. i Ejdersted, begravet sst. S. gik i skole i Husum (1609–14) og Lübeck (1614–17) og studerede derefter i Wittenberg og Jena. Ca. 1630 vendte han hjem til Nordfrisland hvor han bosatte sig på Staatshof i Drandersum og hurtigt opnåede en meget anset position, dels som kirkeældste, dels (fra 6.12.1630) som rådmand i Ejdersted, 1639 første rådmand. Ved siden af landbrug og tillidshverv tog han sig tid til uhyre flittige studier i egnens lokalhistorie og samlede et omfattende materiale der i manuskript er bevaret (i Det kgl. bibl.) takket være vennen, staller Heistermann v. Ziehlberg og hvis omfang er enestående bedømt med de nordfrisiske historieskriveres alen. 1631–36 udarbejdede han en historisk beskrivelse af Ejdersted, Ever-schop og Utholm, men udvidede derefter planen og afsluttede s.å. en tilsvarende skildring af hele Nordfrisland som han indtil 1654 forøgede med talrige tilføjelser. Samtidig færdiggjorde han det omfangsrige arbejde Annales Eyderstadiensium, forøget indtil 1645, hvori han har beskrevet nordfrisernes historie i almindelighed, deres herkomst og skæbne gennem tiderne. Fra 1637 stammer også en række beretninger om de nordfrisiske øer og herreder (Nordstrand, udg. 1910 af Emil Bruhn m. indledn. af Reimer Hansen). 1638 fuldendte han den store kortsamling Frisia Minor, hvis historiske kort for en stor dels vedkommende er udarbejdet af J. Mejer og afspejler tidstypisk århundredets mere fantasifulde opfattelse af muligheden for kartografisk at belyse fortiden. 1639 reviderede han en tidligere forfattet skildring af Helgoland, og 1640 afsluttede han rækken af historisk-topografiske værker med en bog om Ditmarsken. Ingen forgænger eller efterfølger kunne opvise magen. Det store materiale var dels hentet fra samtlige forudgående nordfrisiske lokalhistorikeres værker, dels fra de forfattere der hørte den slesvigske kreds til (Tratziger, brødrene Cypræus, Niels Heldvad m.fl.), dels endelig fra klassiske og middelalderlige kilder og fra de nyere vestfrisiske historikere (Peters, Emmius, Furmerius, Hamconius o.a.); hvortil kom brevmateriale, mundtlige beretninger og personlige iagttagelser i marken. Kildekritisk bedømmelse gjorde S. ikke meget ud af, men han var oftest omhyggelig med sine henvisninger, og selv om tradition og spekulation har en meget fremtrædende plads i stoffet, rummer optegnelserne nær S.s egen tid dog en del oplysninger af betydning, ikke mindst vedrørende priser, bedrift og digearbejder. S. fortæller bredt og omstændeligt uden at blive kedelig, og hans Annales har haft stor indflydelse på Heimreichs kendte Nord-Fresische Chronick (1666). S.s sidste to arbejder, De præcipuis rebus gestis frisiorum septentrionalium, 1656 og Exercilaliones historicæ, 1657–61, er mindre interessante og bringer ikke noget nyt frem.