Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Th. R. Segelcke

Oprindelig forfatter CBjø
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Th. R. Segelcke, Thomas Riise Segelcke, 2.5.1831-12.11.1902, landøkonom, mejeritekniker. Født på Kærsgård ved Hjørring, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). S.s far købte 1821 Kærsgård ved Hjørring og gjorde sig snart bemærket som en af landsdelens dygtigste landmænd, og S. fik under sin opvækst en nær fortrolighed med landbrugsarbejdet. 1842 kom han imidlertid i Århus realskole, og 1848 tog han præliminæreksamen i Kbh. idet han fulgte faderens ønske om en praktisk, mod landvæsenet orienteret uddannelse. Han gik på Polyteknisk læreanstalt, 1853 blev han amanuensis her under professor G. Forchhammer, og n.å. bestod han eksamen i anvendt naturvidenskab. S. havde tidligt vakt opmærksomhed ved sin begavelse og arbejdsomhed, og han videreuddannede sig i disse år inden for kemi hvor han efter at have opgivet tanken om praktisk virksomhed som landmand specielt studerede agrikulturkemi. B. S. Jørgensen tilskyndede ham til videre studier på dette område og hjalp ham sammen med Forchhammer til en længere udenlandsrejse 1857–59 hvor han i Tyskland, Frankrig og særlig i England stiftede bekendtskab med både landbrugsforhold og det begyndende landbrugsvidenskabelige forsknings- og forsøgsarbejde. Efter hjemkomsten stod han først uden egentlig beskæftigelse, men B. S. Jørgensen rejste i landhusholdningsselskabet forslag om ansættelse af S. i tilknytning til selskabet med særligt henblik på at han skulle som videnskabsmand fremme dansk mejeribrug. S. fik foreløbig understøttelse af landhusholdningsselskabet til at lære mejeribrug i praksis (Voergård, Vendsyssel), og n.å. ansattes han i selskabet idet tilknytningen i første omgang var af mere ubestemt karakter. Hans ansættelse blev banebrydende i dansk landøkonomi. Selv om han først senere blev betegnet som konsulent så blev denne institution skabt ved hans oprindelige ansættelse, og der blev hermed institutionelt skabt en forbindelse mellem den gryende hjemlige landbrugsvidenskab (landbohøjskolen var oprettet 1858) og det praktisk arbejdende landbrug. I de kommende år ydede S. sin historiske indsats i dansk mejeribrug. Han gik ud i mejerierne og påviste nødvendigheden af indførelsen af mål, vægt og temperatur. Han påviste, at omhyggelig regnskabsføring var en betingelse for at øge udbyttet af mejeridriften, og han afdækkede i et hidtil af traditioner og sædvane bestemt arbejde de fysiske processer der foregik under mælkens omdannelse til smør og ost.

S. grundlagde herhjemme den rationelle mejeriteknik, og hans nære forbindelse med arbejdet i mejerierne landet over, især på de store gårde, medførte at hans indsats snart satte sig afgørende spor. 1862–64 offentliggjorde han i Tidsskrift for Landøkonomi en række Meddelelser vedrørende Mejerivæsenet hvor han redegjorde for sine erfaringer og resultater. 1865 udgav han en meget benyttet Veiledning i Smørtilberedning for mindre Jordbrugere der var særlig afpasset forholdene på de almindelige gårde, og han opstillede her herregårdsmejerierne som forbillede for bondelandbruget. Ved slutningen af 1860erne var hans autoritet rodfæstet, og han kom ind i et omfattende vejledningsarbejde for både mænd og kvinder. Hans indsats var stærkt medvirkende til at mændene trængte ind på dette hidtil af kvinderne dominerede område, og ialt skal han i årenes løb have vejledt nær ved 1000 elever i praktisk mejeri. 1869 ansattes den første af S. uddannede mejeriassistent på Lolland, og frem til begyndelsen af 1880erne virkede omkring 20 assistenter i kortere eller længere tid i landboforeningerne som vejledere for særlig de mindre landbrugere. Hertil kom frem til slutningen af 1870erne talrige foredrag og en del artikler i landbrugspressen fra hans hånd. I slutningen af 1870erne begyndte imidlertid S.s aktuelle betydning for mejeribrugets udvikling at aftage mærkbart. 1874 var han ansat som docent ved landbohøjskolen, og 1880 blev han fast lærer i mejeribrug og landbrugsbogholderi. S.å. fratrådte han sin stilling i landhusholdningsselskabet og blev knyttet til indenrigsministeriet. S. stod mærkelig tavs over for den udvikling der tog fart i mejeribruget fra 1870erne. Han fortsatte sin personlige vejledning, varetog med stor omhu sin lærergerning og løste med stor pligtopfyldelse de opgaver han blev stillet fra ministeriet. Men han fik ingen praktisk betydning for den afgørende omlægning der satte ind med andelsmejerierne fra 1882. Som skribent tav han næsten totalt, og hans tidligere omfattende udadvendte virksomhed som udstillingsdommer og foredragsholder svandt stærkt ind. S. fik en vis betydning i forbindelse med udformningen af de første margarinelove (1885 og 1888), og han virkede gennem sin tilknytning til ministeriet for bedring af transportforholdene for danske landbrugsprodukter m.m. Som lærer i mejeribrug på landbohøjskolen formidlede han de erfaringer han havde fremlagt i 1860erne, og med årene blev hans undervisning næppe tilfredsstillende i forhold til de krav der måtte stilles på baggrund af mejeribrugets stærkt øgede betydning. 1900 udnævntes han til præsident i landhusholdningsselskabet hvad der ligesom prægningen af en guldmedalje ved 70 års dagen 1901 var udtryk for den respekt og veneration man følte over for S. – S. er blevet betegnet som det danske mejeribrugs fader, men i betragtning af udviklingen siden hen vil betegnelsen bedstefar være mere dækkende. Hans afgørende indsats lå i årene 1860–75 hvor han afgørende bidrog til at omdanne mejeridrift fra et traditionsbestemt gøremål til en rationel gren af det moderne landbrug. S. har grundlagt en vedvarende tradition i dansk landbrugsvidenskab ved den nære forbindelse med det praktisk arbejdende landbrug hvis vilkår og aktuelle arbejdssituationer S. tog som udgangspunkt. S. ældedes tidligt, og han hæmmedes af en ufrihed i sin fremtræden, fx i større forsamlinger, og hans langsommelige arbejdsform og lidet kreative intellekt gjorde ham det vanskeligt at sortere og skære igennem. S. havde sin styrke i den individuelle vejledning og hans samvittighedsfulde indstilling til lærer- og konsulentopgaverne. Grundlæggelsen af det moderne danske mejeribrug i årene efter 1860 vil for altid være nært forbundet med hans indsats.

Familie

Forældre: proprietær Eiler Hagerup Bornemann S. (1792–1856) og Ane Kirstine Bønnelycke (1796–1855). Ugift.

Annonce

Udnævnelser

R. 1876. DM. 1883. K2. 1892.

Ikonografi

Træsnit 1876 efter foto. Relief af Th. Thielemann udst. 1883. Træsnit af H. P. Hansen og træsnit efter dette 1894. Træsnit af A. Bork, 1901, efter foto. Medalje af S. Lindahl efter relief af V. Bissen, 1901. Tegn. af Rasmus Christiansen, 1901. Litografi af Harald Jensen, 1903. Buste af V. Bissen, 1903 og af Aksel Hansen, 1907 (landbohøjskolens have). Foto.

Bibliografi

C. Segelcke: Slægten Segelcke, Oslo 1928. Ugeskr. for landmænd 7.r.V, 1892 97–100; 8.r.V, 1901 177–80. Mælkeritid. XIV, 1901 274–97; XV, 1902 805–10 906–09. R[ud.] S[chou] i Tidsskr. for landøkonomi, 1903 629–64. Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1858–1908, 1908 313–16. Bernh. Bøggild: Mælkeribruget i Danm. 4. udg., 1916 13–18. H. Hertel: Det kgl. da. landhusholdningsselsk.s hist. II, 1919 145–52. A. Axelsen Drejer i Det danske landbrugs hist., udg. K. Hansen IV, 1925–33 264–69. Cl. Bjørn i Erhvervshist. årbog XIX, 1968 283–85. Samme: Dansk mejeribrug 1882–2000, 1982 32–57. – Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Th. R. Segelcke i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297326